Jyllands-Posten og Det Berlingske Officin er gået sammen om at lave en landsdækkende jobtjeneste på internettet. JP har købt halvdelen af den berlingske-ejede jobdatabase JobZonen. Det første synlige skridt mod et øget samarbejde mellem aviserne på nettet.
Det sker for at modstå konkurrencen fra store internationale databaser, men også som et modtræk mod tv2.dks jobannoncer. Selv sammenlagt vil JP og Berlingske kun være den fjerde største jobannoncør på nettet.
"Markedet for jobannoncer er utroligt vigtigt for os. Derfor er vi nødt til at gå sammen for at blive landsdækkende," siger Joachim Malling, koncernchef i det Berlingske Officin.
Det er i første omgang op til Konkurrencestyrelsen at godkende samarbejdet.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.