»Det er journalistisk problematisk, at man viderebringer historier, man ikke selv har tjekket.«

Sådan siger Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut, om flere artikler om matchfixing, der er blevet bragt af BT og Ekstra Bladet. Efter fodboldlandskampen mellem Armenien og Albanien, som blev vundet 3-0 af Albanien, citerede begge medier rygter fra albanske og serbiske medier. Her lød det, at fire armenske spillere skulle have modtaget i omegnen af 15 millioner danske kroner for at tabe kampen. Det var helt konkret tre forsvarsspillere og en målmand, der skulle være blevet bestukket.

Ligeledes skrev det albanske medie syri.net, at danskere havde lovet Armenien en stor præmie for at spille godt mod Albanien.

Men ingen af de serbiske eller albanske medier havde angivet, hvad deres kilder til historien var, og ingen af de danske medier kunne klarlægge, hvor rygterne i første omgang var blevet bragt.

Det er ifølge rektor på Journalisthøjskolen, Jens Otto Kjær Hansen, dårlig presseskik at viderebringe spekulationerne.

»Der er ingen tvivl om, at det er i strid med de presseetiske regler. Da reglerne blev skærpet sidst, skærpede man kravet til selv at tjekke oplysninger, før man viderebringer dem,« siger Jens Otto Kjær Hansen.

BT mener, at de har gjort deres bedste for at klargøre, at historien blot baserer sig på rygter.

»Jeg synes, vi gør, hvad vi kan, for at tage de forbehold, der er nødvendige. Vi skriver, at der er medier, der skriver det. Vi gør ikke noget for at slå det fast som et faktum, men angiver, at det er påstande, som florerer,« siger BT's sportschef, Jacob Staehelin.

Ekstra Bladet holder også fast ved, at det var den rigtige beslutning at publicere artiklerne.

»Vi vil selvfølgelig ikke bringe forkerte rygter. Men vi er også nødt til at forholde os til de temaer, der buldrer rundt,« siger Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen.

»Ikke nogen stor journalistisk dåd«

Rektor Jens Otto Kjær Hansen roser BT og Ekstra Bladet for, at de i artiklerne har gjort det meget klart, at påstandene blot er rygter. Blandt andet har Ekstra Bladet i en rubrik som det første skrevet ordet ’Rygte’, imens BT i sine artikler bruger mange spalter på at forklare, hvilke medier der bringer rygterne, og at de har været i kontakt med de udenlandske medier.

»De gør både i artiklerne og et sted i en rubrik meget tydeligt opmærksom på, at det er spekulationer. Det gør, at der ikke er tale om en alvorlig sag. Hvis man havde skrevet det som en kendsgerning, havde det været et stort problem,« siger han.

Sportsredaktør Allan Olsen fra Ekstra Bladet siger, at avisen har forsøgt at hjælpe deres læsere med at forstå, hvad rygterne baserer sig på.

»Vi så det ikke dokumenteret, at der var tale om matchfixing. Vi skrev derfor 'rygte' i overskriften. Vi kunne også have sagt, at vi ikke ville dække det, fordi det ikke var dokumenteret. Men vores brugere forventer, at vi giver vores besyv med, når der kører rygter som dette i sportsverdenen,« siger han.

Henrik Brandt er foruden at være direktør i Idrættens Analyseinstitut også selv tidligere sportsjournalist. Han anerkender, at BT og Ekstra Bladet angiver, at der er tale om rygter i udenlandske medier. Men:

»Det er ikke nogen stor journalistisk dåd. Det er dog trods alt rigtigt nok, at det har stået i aviser i de lande. Og det er jo bare det, man bringer videre. Jeg ser det som let underholdning,« siger han.

BT's sportschef, Jacob Staehelin, forsvarer, at de har bragt historierne.

»Det er for mig at se at skyde små gråspurve med ret store kanoner, hvis det strider mod de presseetiske regler at beskrive, hvad der bliver skrevet i lande, som jo er interessante for Danmark og dansk fodbold. Jeg synes, det er en relevant historie at bringe,« siger han.

Konfronterede ikke landsholdene

I forbindelse med researchen på artiklerne har BT taget kontakt til både Dansk Boldspil Union og den europæiske fodboldunion UEFA for at finde ud af, om de har modtaget mistænkelige indberetninger om kampene. Det havde ingen af forbundene.

Avisen har dog ikke forsøgt at få fat i det armenske eller albanske fodboldforbund for at konfrontere dem med påstandene.

»Det ville være god skik at forsøge at få en kommentar fra dem. Matchfixing er noget, alle har tænkt kunne ske i de her kampe. Så har nogen skrevet det, og det bringer man begærligt videre uden at undersøge selve påstandene,« siger Henrik Brandt.

BT's sportschef, Jacob Staehelin, erkender, at det havde været bedst, hvis avisen havde forsøgt det.

Har I prøvet at få kontakt med Albaniens fodboldforbund?

»Vi prøvede ikke at få fat i det albanske fodboldforbund. Vi prøvede albanske journalister for at høre, om de havde yderligere oplysninger,« siger han og tilføjer:

»Mit overordnede take er, at vi faktisk lagde mange kræfter i at finde ud af, hvad der var hoved og hale i det her. Men det er rigtigt, at vi ikke tog kontakt til det albanske fodboldforbund. Det kunne vi godt have gjort i bagklogskabens ulideligt klare lys.«

Ekstra Bladet mener, at de har været i kontakt med de relevante kilder, det var muligt, inden de skrev artiklen.

»Vi har prøvet at få fat i de relevante medier, og vi prøvede at få fat i det albanske fodboldforbund før kampen, og de er ikke nemme at komme igennem til. Vi har prøvet at tjekke påstandenes troværdighed. Vi kan så diskutere, om vi har gjort det godt nok,« siger Allan Olsen.

Ville have konfronteret Bayern München

Jens Otto Kjær Hansen mener, at man godt kan forsvare at bringe artiklerne – lige akkurat. Men han frygter, det skader mediernes troværdighed.

»Jeg mener ikke, man bør bringe det uden at have belæg for påstandene. Sådan som overlevelsesvilkårene er for medierne, er det ikke sikkert, det er en god idé at bringe alt, hvad man kommer i nærheden af, hvis ikke læserne kan stole på det. Så mister de respekten for mediet,« siger han.

Direktør Henrik Brandt ser artiklerne som et udtryk for, at matchfixing bliver set som mindre alvorligt end tidligere i sportspressen.

»Tendensen er vel, at det behøver man ikke undersøge så grundigt, fordi det bare er en del af ’pausesnakken’, når det er matchfixing – næsten som rygter om spillerhandler og managerfyringer. Det er blevet en del af mainstream underholdningen,« siger han og tilføjer:

»Hvis det havde været Bayern Münchens målmand, det handlede om, så havde man nok ikke skrevet det på så løst et grundlag. Det her viser, at man har lavere krav. Det er ikke noget at være stolt af,« siger Henrik Brandt.

Hvis det havde været Bayern Münchens målmand, som blev beskyldt for matchfixing, ville I så have forsøgt at få kontakt med dem?

»Det ville vi givetvis. Men der er mange medier, der citerer historier, hvor man ikke nødvendigvis efterprøver alt, hvad der måtte være,« siger Jacob Staehelin.

Ekstra Bladet erkender, at de kunne have undersøgt påstandene endnu bedre, men mener, at artiklerne er forsvarlige med de forbehold, de har taget.

Kunne I have gjort mere for at eftertjekke, om der var hold i de her rygter?

»Man kan altid gøre mere. Men på et tidspunkt er vi også nødt til at trykke på knappen. Vi havde dog virkelig prøvet at få fat i de kilder, der var inden for vores rækkevidde. Nede i Balkan har vi heller ikke verdens største kildenetværk, men vi prøvede alt det tilgængelige på det tidspunkt,« siger Allan Olsen.

Rettet klokken 14.34: Journalisten havde i første omgang skrevet, at Ekstra Bladet ikke var vendt tilbage på vores henvendelser. Det havde avisen dog, og deres kommentarer til sagen er tilføjet artiklen.