search

Aviser jagter levevej

 

 

Dansk Journalistforbund inviterede dagbladsbranchen til krisemøde. Formålet var at drøfte avisernes fremtid. Dårlige og gammeldags ledere blev nævnt som et af de største problemer.

Spådomme, angst og håb prægede den konference, Dansk Journalistforbund arrangerede den 30. januar for at sætte fokus på dagbladenes problemer.

Såvel redaktører som journalister og andre mediefolk var inviteret.

"Dagbladene er en væsentlig del af mediebilledet, derfor er det vigtigt, de overlever. De har betydning for debatten, folkestyret og demokratiet," sagde Journalistforbundets formand, Mogens Blicher Bjerregaard. Han mener, det er vigtigt, at Journalistforbundet og dagbladene forsøger at komme videre i fællesskab.

"Omvæltninger, der virker voldsomme, kan bagefter virke som en naturlig udvikling," sådan indledte Mogens Blicher Bjerregaard dagbladskonferencen. Med henvisning til tidens frygt for mediekonvergens mindede han om de forandringer, som først radio, dernæst tv og internet har bragt med sig.

Mogens Blicher håber, at debatten fra konferencen vil fortsætte og give inspiration til, hvordan aviserne kan komme videre i en trængt tid.

Her på opslaget er nogle af oplægsholderne fra konferencen præsenteret.

Nu vil Journalistforbundets medieudvalg diskutere, hvordan indlæggene kan blive fulgt op af en ny høring.

 

Anker Brink Lund
professor i journalistik, blev præsenteret som doktor i smitsomme sygdomme i dansk journalistik. Han sagde, at en krise medicinsk set er en fase, der kræver behandling. De fleste overlever.

"Dagbladene skal nok overleve, men jeg er i tvivl om, hvorvidt dagbladene fortsat har råd til at levere public service for private penge."

Han delte læserne op i tre grupper: Kernelæserne, som man kan byde hvad som helst. Problemet er bare, at de nogen steder nærmer sig en gennemsnitsalder på 60. Nyttelæserne, der hverken vil have særlige tillæg eller bærende billeder, men kan blad-ringens kunst og ønsker at finde det, de ikke vidste, de havde behov for. Endelig er der marginallæserne, som bladsnedkerne er optaget af at lokke til med tilbud.

"Sats på kernelæserne og nyttelæserne. De kan opdrages. Glem alt om marginallæserne.

 

Per Mikael Jensen
direktør og chefredaktør på metroXpress, lagde grafer på overheaden, der viste, at aviserne på få år har mistet hver 4. læser under 30 år. Han lagde også en undersøgelse frem, der viste, at metroXpress' læsere kun bruger 0,4 minut kortere tid på avisen, end en gennemsnitslæser bruger på et traditionelt dagblad.

"Vi laver god journalistik og er så stærke, at vi ikke behøver hjælp."

 

Uffe Riis Sørensen
direktør og chefredaktør på Ritzaus bureau, kom med et konkret bud på, hvordan dagbladene kan overleve: Det skal være billigere at holde avis.

"Gør avisabonnementet fradragsberettiget," sagde han og begrundede det med, at et avisabonnement på 2-3.000 kroner om året er for dyrt for mange familier.

"Politikerne mener, at radio og tv er så vigtigt, at folk skal betale licens," sagde han og pointerede, at aviserne laver dyre nyheder, som andre blot nasser på.

"Ved at gøre avisabonnementet fradragsberettiget opnår man på en gang at undlade at røre ved dagbladenes indtægter og halvere læsernes udgifter."

 

Karsten Madsen
direktør og chefredaktør på Berlingske Tidende: "Danske dagblade har en elendig produktudvikling af lederemner. Det bør sættes på agendaen i en ganske alvorlig fart," sagde Karsten Madsen og fortalte, at Det Berlingske Hus har lavet et lederuddannelsesprojekt.

"Det er nødvendigt," sagde han og tilføjede:

"Nogle af os har fået lov til at lave karriere, fordi udvalget var så dårligt!"

Ifølge Karsten Madsen egner bogholdere sig ikke til at være ledere, fordi de kun kigger på tal og kun kigger baglæns:

"De skal kun svare på tal, når de bliver spurgt."

Karsten Madsen er træt af at høre, at dagbladene har store problemer.

"Det har vi ikke, vi kender nemlig løsningen: Vi skal rationalisere, så er dagbladene en god forretning. Gør vi ikke noget, så kommer det til at gå galt, meget galt. Det vil gå ud over den fri meningsdannelse – specielt uden for København.

 

Jørgen Rosted
udviklingsdirektør i Erhvervs- og boligstyrelsen.

"Avisdrift er en af de brancher, der er længst tilbage i udviklingen," lagde Jørgen Rosted ud.

"De virksomheder, der har al viden samlet et sted og angriber derfra, de overlever ikke," sagde han og henviste til, at firmaer i dag er nødt til at finde internationale samarbejdspartnere for at få tilstrækkelig viden.

Han klandrede avisbranchen for ikke at have dygtige ledere.

"Al ledelse i dag er professionel ledelse – uden en faglig baggrund. I dag er det kun hospitaler og aviser, der fortsat sætter en fagligt uddannet til at være leder – og jeg tror, aviserne nok vil omstille sig senere end hospitalerne," sagde Jørgen Rosted og fortsatte:

"Aviserne tror stadig, at topchefen skal beskæftige sig med det, der står i avisen. Det skal topchefen ikke, det skal journalisterne. Topchefen skal sætte mål."

Ifølge Jørgen Rosted skal avislederne være bonkammerater med kollegerne på Wall Street Journal og andre steder. De skal være klar til at specialisere sig og outsource.

"Er aviserne klar til at blive metanationale, og vil de indgå i globale alliancer om vidensdeling – for eksempel dækningen af Afghanistan, eller vil de sende en journalist af sted fra deres egen avis, så det bliver det sædvanlige gøgemøj?"

 

Christine Antorini
sekretariatschef i Forbrugerstyrelsen, var med som almindelig læser.

Hun talte om, hvor vigtigt det er for hende hver morgen på arbejde at få serveret presseklip. Hjemme hører hun morgennyheder for at få et overblik, læser Mandag Morgen, der leverer temaer, og Weekendavisen, der giver baggrundsinformation. Hun følte, hun skulle læse weekend-nu, da den kom, men holdt op igen.

"Den var røvkedelig, havde ikke fat i de rigtige dagsordener." MetroXpress kan Antorini godt lide, den giver hende det vigtigste fra Ritzau.

Hun talte varmt og længe om sin avis, Politiken, som hun voksede op med. Den giver identitet og oplevelse, en avis man kan fordybe sig i. Alligevel havde hun ikke kun ros til den:

"Jeg har ikke brug for nyhederne, dem har jeg fået. Jeg vil gerne abonnere på noget mere end min barndomsidentitet, jeg vil være med i nogen fælles værdier, og når jeg bruger tid på avisen, så vil jeg have perspektiv," sagde Antorini og tilføjede:

"Jeg læser ikke tillæggene. Vil jeg have livsstil, så læser jeg Alt for damerne. Det stof kan avisen ikke hamle op med.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen