Danske aviser gør det alt for let at gætte navnet på en kendt kvinde i stormombrust narkosag, mener mediejurist. »Vi overholder loven,« siger avischefer.
LOVBRUD. Job, familieforhold og vennekreds. Talrige aviser var ikke nærige med oplysningerne om en kendt kvinde, der sidste fredag i juli var i retten sigtet for narkohandel. Selv om Københavns Byret nedlagde navneforbud i sagen, fik læserne i de følgende dage at vide, hvilken type stillinger kvinden havde haft, hvor rig og højtstående hendes familie var, og hvilke prominente venner hun har. Flere medier viste endda slørede billeder af den sigtede i festligt lag med kendte veninder.
Alt sammen detaljer, der gør, at aviserne bryder loven, mener Oluf Jørgensen, afdelingsforstander og mediejurist ved Journalisthøjskolen. Et navneforbud betyder nemlig ikke kun, at det er forbudt at skrive selve navnet.
»Et navneforbud indebærer, at man ikke må publicere oplysninger, der kan identificere den sigtede eller tiltalte over for andre end familie og de venner, der i forvejen kender sagen,« forklarer Oluf Jørgensen.
Dermed er navneforbuddet i realiteten et identifikationsforbud.
RETSPLEJELOVEN SLÅR FAST, AT det i sager med navneforbud ikke er tilladt at nævne den sigtedes stilling. Dagen efter at byretten beordrede medierne til at holde kvindens identitet hemmelig, kunne Politiken ikke desto mindre i sin lørdagsavis berette om kvindens erhvervskarriere, ligesom hendes omgangskreds blev beskrevet.
Allerede inden navneforbuddet trådte i kraft, skrev først Ekstra Bladets website og derefter en række andre netmedier kvindens navn. Fordi navnet altså har været ude, er mediejurist Oluf Jørgensen skeptisk over for navneforbuddet og venter, at Østre Landsret vil ophæve det.
»Men så længe vi tager forbuddet for pålydende, virker Politikens artikel som en overtrædelse. Når det nævnes, at kvinden kommer fra "en af de rigeste familier i Danmark", har forbindelse til kongehuset og har arbejdet som bestyrelsesmedlem, er det kun få mennesker, man kan gætte på,« siger Oluf Jørgensen.
Politikens nyhedschef, Anders Krab-Johansen, afviser mediejuristens bedømmelse og mener ikke, at det er så nemt at udpege den sigtedes identitet.
»Når vi omtaler, hvad hun laver, er det, fordi det er hele sagens kerne. Vi går ind i sagen, fordi det er ganske specielt at se en sådan person involveret i en sag som denne. Hverken jetsetmiljøet eller navnene på kongehusets kontakter er noget, man kan slå op i en bog, og derfor går vi ikke for tæt på.«
Anders Krab-Johansen gør opmærksom på, at Politikens etiske regelsæt giver videre rammer for, hvad avisen skriver om offentligt kendte personer i kriminalsager.
– Men at den pågældende er kendt, betyder vel ikke, at I må gøre det muligt at identificere hende?
»Det mener jeg heller ikke, at vi gør. Uanset om vi først hørte om en sag som denne i retssalen, ville vi også skrive, hvilken type person sagen drejede sig om.«
NÆSTE FORMIDDAG KUNNE B.T.-LÆSERNE sammen med søndagsrundstykkerne kaste sig over en portrætartikel om den sigtede kvinde. Her beskriver avisen blandt andet hendes familie som "et erhvervsdynasti", hendes mors død og hendes vennekreds. På et stort billede ses den sigtedes slørede ansigt i selskab med tre veninder.
Oluf Jørgensen mener, at B.T. træder over stregen på flere fronter.
»Her er der dels en kombination af oplysninger om familie, vennekreds og erhvervskarriere, dels et stort billede. Kvindens ansigt er godt nok ikke synligt, men det er venindernes. Alene fotoet gør det dermed nemt at identificere hende.«
Hos B.T. pointerer chefredaktør Peter Brüchmann, at han og hans kolleger intet har gjort forkert.
»Vi burde måske have klaget over navneforbuddet. Det har vi valgt ikke at gøre. Vi har valgt at overholde loven.«
Derfor kommer Oluf Jørgensens vurdering bag på ham. I Peter Brüchmanns øjne har B.T. udelukkende givet generelle beskrivelser af, hvilken type den sigtede er.
»Vi skriver, at hendes familie er et erhvervsdynasti, men hvis vi for eksempel havde skrevet, hvilken branche familien arbejder i, ville det være for meget.«
– I skriver, at kvindens mor døde, da hun var lille – er det ikke en meget specifik oplysning, der går længere end til at beskrive hende som type?
»Ja, det er en specifik oplysning, men det er ikke nok til at identificere hende. Vi tegner et portræt af kvinden og prøver at finde ud af, hvorfor det er gået hende sådan,« forklarer Peter Brüchmann.
DE DETALJEREDE AVISARTIKLER er ikke den eneste overtrædelse af navneforbuddet. Nogle af de billeder, som på nettet illustrerer historier om kokainsagen, er også på kant med loven.
I flere af Ekstra Bladets webartikler om kvinden giver billedmaterialet nemlig let adgang til den sigtedes navn. Kvindens ansigt er godt nok sløret, men et enkelt højreklik med musen giver mulighed for at se billedets filnavn, og her står efternavnet på den sigtede. En klar overtrædelse, mener mediejurist Oluf Jørgensen.
Hvorfor Ekstra Bladet lader det fremgå så klart, vil chefredaktør Poul Madsen ikke svare på.
»Det gider jeg ikke gå ind i. Vi skrev hendes navn inden navneforbuddet, og enhver, der ønsker at finde navnet, kan gøre det via nettet. Navneforbuddet er fuldstændig absurd, men i vores dækning har vi overholdt det fuldt og helt.«
– Når man kan se den sigtedes navn i billedfilnavnet hos jer, har I vel brudt loven?
»Hvis det forholder sig, som du beskriver det – men det tror jeg nu ikke – så er der en systemfejl. Der er ikke tale om et bevidst forsøg på at overtræde navneforbuddet,« siger Poul Madsen.
Samme fejl dukkede i øvrigt op kort efter i en sag om en kendt mand, der er sigtet for et kunsttyveri og også er beskyttet af navneforbud. Her fremgik mandens navn også af billedfilen.
Medier, der bryder et navneforbud, kan få en bøde på et par tusind kroner. Når bødestørrelsen ikke er højere, skyldes det ifølge Oluf Jørgensen sandsynligvis, at domstolene tager hensyn til, at et navneforbud er et indgreb i pressefriheden. Hvis den krænkede kræver at få personlig erstatning, kan det give 5.000-10.000 kroner
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den rygende pistol og den blødende fod...
Jeg er lidt i tvivl om det er gråd eller grin, der trænger sig mest på, efter jeg har læst den trykte udgave af artiklen. Midt i forargelsen over at en række trykte medier kommer for tæt på - eller direkte bryder navneforbuddet i sagen om jetsetdronningen, føler Journalisten trang til at vise den rygende pistol; filnavnet på det slørede billede, der viser jetsetdronningen. Hendes navn indgår i filnavnet, så det har Journalisten naturligvis streget over. Overstregningen er bare ikke dækkende, så selv ved en forbudsramt 60 Watt glødepære er det muligt at se hendes navn. Den rygende pistol er blevet affyret en gang til. Lige ned i Journalistens egen fod. Meget klodset!
Jeg tror ikke der er nogle voksne danskere, der er i tvivl om kvindens identitet, eftersom navneforbuddet først kom i stand flere timer efter at mange medier allerede have formidlet navnet. Og da søgemaskinernes cache er ret ligeglad med navneforbud, kræver det ikke den store tekniske indsigt at finde ud af, hvem det drejer sig om. Dermed havde det måske været mere relevant, hvis mit fagblad havde ladet forargelsen flyde over idiotiske navneforbud fremfor overtrædelsen af dem. Specielt når teknisk inkompetence sætter Journalisten i samme båd som de medier, der anklages i artiklen.