search

Avisens reelle værdi

Rigtig mange aviser har det rigtig hårdt. Det er ingen hemmelighed.

Rigtig mange aviser har det rigtig hårdt. Det er ingen hemmelighed. Men de lærde strides stadig, når de rigtige forklaringer på tilbagegangen og ikke mindst løsninger fremadrettet skal findes. Og ofte oplever man frustrationen over, at ingen tilsyneladende er villige til at betale for indhold.

Det store spørgsmål er imidlertid, om der nogensinde har været ret mange, der reelt set var villige til at betale for den type indhold, som aviserne leverer: Nyheder og journalistik? Selv er jeg i tvivl, for jeg har haft mere end vanskeligt ved at forstå, hvordan så mange efter sigende glade kunder så hurtigt kunne vende deres elskede aviser ryggen.

Så var det, jeg læste Scott Karps glimrende indlæg om, hvordan den reelle værdi af avisen har ændret sig fundamentalt. Og specielt følgende citat slog hovedet på sømmet for mig:

People ask why no one wants to pay for news anymore, referencing the decline in newspaper circulation, when in fact that misrepresents the value equation. People were paying for newsPAPERS, which contained a lot more than news, and they were also paying for newspaper delivery, which is a service.

Citatet fik mig til at tænke på dengang, da jeg for nogle måneder siden efter syv år som trofast abonnent valgte at opsige mit abonnement på Berlingske Tidende. Det gjorde jeg, fordi avisen hverken formåede eller ytrede nogen som helst interesse i rent faktisk at levere den avis, jeg havde betalt i dyre domme for, til min bolig i centrum af Nyborg. Jeg FØLTE IKKE, JEG FIK, HVAD JEG BETALTE FOR – nemlig den LEVEREDE avis.

Ud over at jeg aldrig har fået så arrogant og inkompetent en behandling af et foretagende, der ellers gerne vil have mine penge, må jeg konstatere, at jeg aldrig fik samme tanker omkring Berlingskes indhold, selv om guderne skal vide, der nogle gange var langt mellem snapsene. Mon det var, fordi jeg ikke opfattede indholdet som værende det, der gav mit abonnement den værdi, jeg var villig til at betale for? Det er da en interessant tanke.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen