Mandag morgen 08.25. Fire journalister er i gang ved skærmene på Store Kongensgade i København. Avisen.dks ansvarshavende chefredaktør, Rasmus Emborg, der også bærer kasketten administrerende direktør, ankommer med kinder røde af bidende kulde.
Det er en jubelmorgen. Den første arbejdsdag, hvor netavisen avisen.dk – efter lancering af ny model for mediestøtte fredag – bliver regnet blandt de fine, der skal på Finansloven fra og med 2014.
»Det er afklaringen, der er vigtigst. Mediestøtten er helt afgørende for avisens fremtid,« siger Rasmus Emborg.
Den umiddelbare historie i pressen har været, at nu mister dagbladene millioner til netmedierne, fordi distributionsstøtten omsættes til produktionsstøtte.
Men det er en skrøne.
Reelt stiger de betalte dagblade fra at modtage 309 millioner kroner i 2011-tal til at få 329 millioner i 2014. Tallet skal tages med forbehold for, at det er lønsumstallene for 2012, der bliver afgørende for den endelige støtte.
At lønsummen – og ikke årsværk – er afgørende, betyder, at medier, hvor journalisterne får mere i løn, får relativt mere i støtte. Lønforhøjelser vil give øget støtte.
»Jeg har hele tiden ment, at det var bedre med årsværk end med lønsum som fordelingsnøgle. Det ville give mere god journalistik at støtte flere årsværk end at støtte de journalister, der allerede tjener meget,« siger Rasmus Emborg.
»Det her er ikke mindst en støtte til medier, hvor journalisterne har høje lønninger, mens nye medier, der har lavere lønninger, får relativt mindre.«
I det nye regnskab – der skal tages med forbehold for, at aviserne mister penge på grund af lønsumsafgiften, siger tallene blandt andet:
Berlingske Media stiger alt andet lige fra 66 millioner til 71 millioner kroner.
JP/Politikens Hus fra 48 millioner kroner til 52 millioner kroner.
Samlet stiger betalte dagblade mere i støtte, end de rene netmedier modtager. 14 millioner kroner får netmedierne mod de betalte dagblades stigning på 20 millioner kroner.
De store tabere er de gratis dagblade, der styrtbløder fra 39 millioner kroner til 7 millioner kroner.
Ny fordeling af støtten
Den støtte, som trykte medier i dag får for at blive båret rundt til landets postkasser, erstattes fra 2014 af platform-uafhængig produktionsstøtte til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetmedier. Beløbet er samlet 363,6 mio. kr.
Avisen.dk har udsigt til at modtage godt 2,3 millioner kroner fra 2014. Dertil kommer cirka 3 millioner kroner til Ugebrevet A4, der også snart kommer ind under Avisen.dk APS, der ejes ligeligt af A-pressen og Freeway.
»Jeg er selvfølgelig meget glad for, at der nu er en aftale, men den burde være kommet for flere år siden. Det har været et langt og til tider frustrerende forløb, hvor det indlysende behov for en mediestøttereform er kommet til kort over for både mediebranchens og politikeres manglende forandringsvillighed,« forklarer Rasmus Emborg – der ud over de to ovennævnte titler i perioder også har lobbyet for en ny mediestøtte.
»Vi har selvfølgelig fulgt den mangeårige proces tæt og gjort vores bedste for at påvirke den – godt hjulpet på vej af gode argumenter, medieudviklingen og det indlysende rigtige i at fjerne diskriminationen af netmedier,« forklarer Rasmus Emborg.
»Påvirkningen er sket med alt fra direkte kontakt til politikere, deltagelse i den offentlige debat til mere aktivistiske tiltag som udgivelsen af en papirudgave af avisen.dk på størrelse med en iPhone.«
Skal I nu ansætte flere journalister?
»Det er ikke udgangspunktet. Avisen.dk blev søsat med en rimelig stor investering i god journalistik. Vi har fra starten vidst, at der ville gå nogle år, før der kom en bedre balance mellem udgifter og indtægter. Det kommer mediestøtten også til at bidrage til,« forklarer Rasmus Emborg.
En mere retfærdig ordning
Klokken er 09.15, og redaktionschef Nana Askov kalder til redaktionsmøde ved det høje langbord, hvor 5 journalister sidder klar. En enkelt har meldt forfald på grund af uheldig omgang med blåmuslinger i weekenden.
Når Journalisten spørger, hvad redaktionen mener om den nye mediestøttemodel, handler svarene især om, at det er en mere retfærdig ordning.
»Helt grundlæggende kan vi kun være enige i, at man skal støtte journalistik – ikke distribution,« lyder det sammenfattende.
Nana Askov:
»Vi er et netmedie, der bruger tid og graver. Jeg føler, at vi relativt set bidrager lige så meget til den demokratiske debat som dagbladene.«
Hele ideudviklingen på redaktionsmødet bærer præg af, at historierne ikke nødvendigvis skal laves til i dag. Det virker vigtigere, at de har substans.
»Vi bruger længere tid på hver historie end mange aviser. Flere af os kommer fra dag til dag-medier. Vores pres er ikke så meget, at vi har travlt, men mere, at vi skal citeres,« siger Nana Askov.
Rasmus Emborg:
»Citater viser, at vi bruger tid på væsentlige historier, der har betydning for danskerne.«
Partnerskaber med gennemslag
Og den webbårne journalistik, der har særligt fokus på arbejdslivet, har givet avisen.dk redaktionel gennemslagskraft.
Avisen.dk samarbejder i dag først og fremmest med eb.dk og Søndagsavisen, hvor sitets nyheder slår igennem.
»Partnerskaberne styrker selvfølgelig udbredelsen af vores historier, men vores gennemslag, som har været støt stigende gennem årene, kommer primært fra 'almindelige' citater i konkurrence med de øvrige nyhedsmedier,« forklarer Rasmus Emborg.
Journalisten har tidligere beskrevet modellen.
Dengang var konklusionen, at flere af avisen.dks historier har succes med at slå igennem hos gammelmedierne, blandt andet via TV2 News og P3 Nyhederne. Også Dr.dk og Tv2.dk har været flittige brugere af stoffet.
Klokken er 10.45. Emborg er tilbage ved skærmen.
Hvad synes du, rubrikken skal være, hvis jeg skal fange stemningen?
Rasmus Emborg giver tre bud:
»Langt om længe. Afklaring er vigtig. Det er helt afgørende for os.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Bjarne
Du har en god pointe. Min formulering skyldes, at mediestøtte - og den kan man jo mene om hvad man vil - jo gives til medier, der betragtes som vigtige for den demokratiske debat. Og nu er netmedierne altså "fine" nok til at komme med i klubben.
Med venlig hilsen
Hvorfor er man i "det fine selskab" hvis man får støtte? Jeg vil da mene, det er mere "fint" at kunne klare sig selv!
Dejligt at vi skatteydere skal betale til et 3F-medie, saa vi endnu engang kan betale for at blive fortalt hvad vi skal mene.