Casper Dall bliver ny politisk redaktør på Avisen Danmark og afløser dermed Thomas Funding, der har valgt at forlade jobbet for at blive chefredaktør på TV 2’s nyhedsredaktion i Odense. Det skriver Jysk Fynske Medier.
Casper Dall har tidligere været leder af Informations Christiansborg-redaktion, han har været redaktionschef i DR København og kommer nu fra et job som pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
”Dansk politik er helt uforudsigeligt i disse år. Nye partier pibler frem, og der indgås politiske aftaler på tværs af de klassiske blokke. Jeg glæder mig virkelig meget til at give brugerne af Avisen Danmark og Jysk Fynske Mediers regionale og lokale dagblade politiske analyser og interviews, fordi journalistik med perspektiv, indsigt og dybde er vigtigere end nogensinde før,” siger Casper Dall.
Casper Dall tiltræder jobbet som politisk redaktør 1. august.