Den tyrkiske befolkning i Danmark har fået deres egen avis, Haber. Tyrkere i Danmark får nyheder fra tyrkiske tv-stationer og fra CNN. Det betyder ifølge Habers bagmænd, at de bevæger sig væk fra det danske samfund.

"Vi vil gerne have inddraget den tyrkiske befolkningsgruppe. Det synes vi, at vi kan gøre ved at oplyse dem ordentligt. De ser tyrkisk fjernsyn og læser tyrkiske aviser, men de ved meget lidt om Danmark. Derfor bliver de skubbet længere og længere væk fra det danske samfund," siger journalist Sadi Tekelioglu.

Han sidder sammen med kollegaen Cengiz Kahraman på Politikens nedlagte Magasin-redaktion. Væggene i de afsidesliggende lokaler er nøgne, bortset fra et rødt tørklæde over sofaen, med skriften Galatasaray S.K., en dansk/tyrkisk fotomodel, der smiler ud i lokalet, og forsiderne fra Habers første udgaver.

Haber er, som den smilende fotomodel, dansk/tyrkisk. Avisen er en selvstændig avis, men bliver udgivet af Politikens Hus en gang om ugen. Avisen er rettet mod den tyrkiske befolkning i Danmark, og er skrevet på både dansk og tyrkisk.

JOURNALISTENs udsendte træder direkte ind i det ugentlige redaktionsmøde. I lokalet sidder Sadi Tekelioglu og Cengiz Kahraman, som står for avisens daglige drift, og Politikens udlandsredaktører Anders Jerichow og Michael Jarlner, som er 'tovholdere' på projektet.

Det er historier om festlighederne omkring Ramadanens afslutning og kriminalitet blandt indvandrere, der diskuteres. Avisens omdrejningspunkt er nyheder henvendt til tyrkere i Danmark og serviceoplysninger om blandt andet skole og sundhed.

Ideen til avisen opstod på Information.

"På Information, hvor jeg var udlandsredaktør dengang, lavede vi i år 2000 en multietnisk avis. Vi blev trætte af diskussionen om, hvorvidt Danmark var multietnisk eller ej," fortæller Michael Jarlner.

Sadi Tekelioglu og Cengiz Kahraman fik som journalister med rødder i andre lande lov til at være en del af den multietniske redaktion på Information. Siden har de puslet med ideen om at lave en to-sproget avis.

Avisen blev en realitet den 21. november i år, hvor første nummer udkom. Den udkommer hver torsdag indtil jul, hvorefter Politikens Hus vurderer, hvorvidt det er rentabelt at fortsætte.

"Det er et kommercielt projekt," slår Michael Jarlner fast.

 

Filantroper
"Vores formål er ikke at være ideologiske. Det er en avis, vi laver for at tjene penge og leve af det. Det er ikke vores opgave at integrere," fortsætter Cengiz Kahraman.

Alligevel mener alle parter, at Haber åbner for en bedre integration af den tyrkiske minoritet i Danmark.

"Avisen er en nyhedsmæssig indgang til det danske samfund, for tyrkere i Danmark," siger Cengiz Kahraman.

Men ansvaret for integration skal ikke ligge i mediernes spalter.

"Jeg tror ikke, vi skal være blåøjede. Jeg tror simpelthen ikke, der er nogle medier, der har lyst til at gå ind og tage det ansvar for integration. Hvis vi synes, det er en god ide, vil vi gøre det. Men forudsætningen er, at det skal løbe rundt økonomisk," siger Michael Jarlner.

Han mener endvidere, at målgruppen har taget avisen til sig. Michael Jarlner har i løbet af de få uger, avisen har været i gang, oplevet, at den er tæt på sine kilder.

"Telefonen ringer konstant på redaktionen, og folk sparker døren ind med historier på redaktionen. Det har sin charme at lave avis på den måde. Jeg fornemmer, at mange af de historier, Haber får, er historier om folk, der mærker et eller andet problem, som de mener, avisen skal tage sig af. Jeg tror, der er nogle nye læsere, der har fået en tro på, at deres avis faktisk vil gøre det for dem," fortsætter Michael Jarlner.

 

Mobildiskotek
Haber har udover de folk, der kommer forbi med historier, to faste korrespondenter i Tyrkiet, en i hovedstaden, Ankara, og en i Istanbul.

Men på forsiden af Habers første nummer er en historie om, at tyrkerne i Socialdemokraterne er oprørte over Mogens Lykketofts advarsel mod et tyrkisk medlemskab af EU. En historie, som i øvrigt bredte sig til de øvrige nyhedsmedier.

Haber har også historier om et tyrkisk mobildiskotek og om en dansker, der laver hjemmesider om Tyrkiet.

En pige har sendt en mail for at rose avisen, og for at få nummeret til diskoteket.

"Hun ville ud og danse," siger Sadi Tekelioglu grinende.

"Hvis man bliver ordentligt informeret, kan man selv løse sine problemer. Vi formidler primært nyheder, men det er også vores mål at være en platform, hvor man kan kommunikere med denne her gruppe," fortsætter han.
De to journalister mener, det er helt naturligt at have en avis på et fremmedsprog i Danmark.

"I dag lever vi i multikulturelle lande, hvor befolkningen taler forskellige sprog. Det må være acceptabelt, at man også kan kommunikere på andre sprog end dansk i Danmark. Folk gør det jo alligevel. De får oplysninger fra forskellige sprog, hvorfor så ikke på tyrkisk," siger Cengiz Kahraman.

"Selv om det kan være meget ekstravagant eller en skør ide, så tror vi på avisen," slutter Sadi Tekelioglu.

 

LÆS OGSÅ: Minoriteter vælger nyheder fra og "Vi er læsernes talerør"

HABER
– Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er der 52.528 tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er 1700 blandede ægteskaber, hvor den ene part er tyrkisk.

– Haber er lavet til tyrkere i Danmark og til andre, som har en speciel interesse i Tyrkiet. Avisen redigeres efter de samme principper som Politiken, det vil sige, den er uafhængig og frisindet.

– Haber udkommer hver torsdag i 11.000 eksemplarer. Den sælges fra 300 forskellige salgssteder i hele landet og koster 12 kroner. Første udgave var gratis og udkom torsdag den 11. november.

– Avisen udkommer hver torsdag indtil jul. Efter jul vurderer Politikens Hus A/S, om det er rentabelt at fortsætte.

– Ifølge avisens journalister er succeskriteriet at få 3-4.000 købere.

– Dagspressens Finansieringsinstitut har støttet projektet med 180.000 kroner, svarende til halvdelen af de forventede udgifter til prøvenumrene.

– Tøger Seidenfaden er ansvarshavende chefredaktør.