Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:47 12.12.2022 Morten Bjerregaard

Avisabonnent kunne vælge én årsag til at ville opsige: ”Jeg kan ikke lide Inger Støjberg”

Steen Laursen, der er kommunikationsdirektør for e-sportsholdet Astralis, lagde fredag et skærmbillede op på Twitter, som viste, hvad der skete, da han ville afmelde sit abonnement på JydskeVestkysten.

Da han skulle bekræfte sin afmelding, poppede der som eneste mulighed et felt op, som lød: ”Jeg kan ikke lide Inger Støjberg”.

Og det var en fejl, skriver abonnementssalgsdirektør for Jysk Fynske Medier Henrik Lassen til Journalisten.

”Det er korrekt, at vi har oprettet en årsagskode, hvor man kan angive, at man opsiger sit abonnement, fordi Inger Støjberg i en periode har skrevet klummer i Avisen Danmark.”

”Det er helt almindeligt, at vi opretter koder for opsigelsesårsager, når der er noget, der rører sig i abonnementsdatabasen, for at vi kan følge det. En sådan årsag skal dog selvsagt ikke stå alene, som det af forskellige tekniske årsager har været tilfældet her,” skriver han.

SENESTE NYT

Flere nyheder