”Det er fint med flere omsorgsdage og den slags, men det kan man jo ikke betale mælken med. Det handler om at få noget mærkbart i lønningsposen,” siger hun.

Sort efterår

Samme meldinger lyder fra en række tillidsfolk, som Journalisten har talt med om de kommende forhandlinger. Men flere frygter, at det bliver overordentligt svært at indfri kollegernes forventninger.

For mens medarbejderne kræver på markante lønstigninger, har astronomiske prisstigninger på især papir og distribution allerede kastet flere store mediehuse ud i sparerunder.

Alene i efteråret 2022 er fyringsrunderne faldet som perler på en snor, og således er der på få måneder forsvundet knap 200 stillinger i mediebranchen, enten på grund af sparerunder eller digital omstilling. Blandt andet har Ekstra Bladet, Politiken, Sjællandske Medier, Det Nordjyske Mediehus og DR fyret.

Hos landets næststørste private mediehus, Jysk Fynske Medier, der endnu har klaret sig igennem uden at fyre, bliver der også sendt krisesignaler forud for overenskomstforhandlingerne i det nye år.

”Vi kommer aldrig nogensinde til at give lønstigninger, der minder om at holde vores medarbejdere skadesløse i forhold til realløn. At give 8-10 procent i lønstigning lige nu er utænkeligt i lyset af den økonomiske situation, vi står i,” sagde administrerende direktør Jesper Rosener i november til MediaWatch.

Pointen blev gentaget i går, efter han havde meldt en spare- og fyringsrunde ud i Jysk Fynske Medier-koncernen:

”Hvis overenskomstforhandlingerne kommer til at medføre, at jeg skal give mere end to procent, så bliver det mødt med yderligere besparelser i Jysk Fynske Medier,” sagde han til MediaWatch.

Den slags bliver noteret, også hos DJ’s forhandlere, der har øjnene stift rettet mod de kommende måneders overenskomstforhandlinger i mediebranchen.

”Vi står foran nogle af de vanskeligste forhandlinger nogensinde. Men også med muligheder, vi ikke plejer at have,” vurderer Marianne Molin, konstitueret forhandlingschef i DJ.

Risiko for konflikt

Konkret er det overenskomsterne for DR, TV 2 og det såkaldte DMA-område, der skal forhandles i første halvdel af det nye år.

DMA-området tæller DJ’s overenskomster med ’Dansk Erhverv – Danske Mediers Arbejdsgiver’ og dækker stort set samtlige danske dagblade samt Ritzau, Radio4, 24syv, Watchmedier, Monitormedier, Wunderkind, Dagbladenes Bureau, Aller og Egmont. Her er der åbningsmøde i forhandlingerne 21. december.

Traditionelt har DJ dog ikke meget at skulle have sagt, når det kommer til lønrammen for overenskomsterne på det private mediearbejdsmarked.

Den aftale, som DJ og Dansk Erhverv bliver enige om, tager nemlig udgangspunkt i den ramme, som Dansk Industri (DI) og CO-industri, et forhandlingskartel bestående af ni fagforbund, kommer frem til i deres overenskomstforhandlinger – det såkaldte gennembrudsforlig.

Og her ser det ikke lovende ud, hvis man drømmer om store reallønsstigninger. Det vurderer Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet.

”Bare det at fastholde reallønnen kan blive en udfordring,” vurderer han.

Faktisk ser de kommende forhandlinger så vanskelige ud, at risikoen for konflikt er ”markant højere ved OK23 end set i mange år”. Det forudser tre af landets førende arbejdsmarkedsforskere i en aktuel analyse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

De peger på, at inflationen bliver den helt store joker ved forhandlingerne. Selv om de fleste prognoser spår, at inflationen flader ud i løbet af 2023 og er nogenlunde tilbage til ’normalt’ niveau i 2024, så vil lønmodtagerne til den tid have oplevet et markant fald i købekraften, hvis ikke lønnen følger nogenlunde med. Derfor skal der markante procentvise stigninger til.

”Vi kan godt ramme nogle procenter, som vi ikke har set i mange år. Men på grund af inflationen rækker selv dét jo overhovedet ikke – vi skal op over 10 procent, for at det kan mærkes som en reallønsstigning,” siger forhandlingschef Marianne Molin med henvisning til den aktuelle inflation på cirka 10 procent.

Tænk i andet end løn

Det er langtfra første gang, vi oplever høj inflation i Danmark. Men sidst vi så inflationsrater på det nuværende niveau, var i 1970’erne 80’erne.

”Dengang opfandt man sabbat- og orlovsordningerne som alternativ til lønstigninger på niveau med inflationen,” fortæller Marianne Molin.

Inspireret af dengang opfordrer hun tillidsfolk og medarbejdere ude på arbejdspladserne til også at tænke i andre krav end ren løn. Det kan være freelance-overenskomster eller sociale krav som omsorgsdage, længere periode med løn under barsel eller fritvalgsordninger, der giver den enkelte mulighed for selv at vælge mellem frihed, løn eller pensionsindbetaling.

Rådet vækker en vis genklang blandt de tillidsfolk, Journalisten har talt med. De fleste giver dog udtryk for, at lønkravet er svært at komme udenom. Og at de fleste krav, der er noget værd, i sidste ende koster.

”Vi støtter bløde krav, men det må ikke blive en sovepude for lønkampen. Det står malet hen over hele himlen, at reallønnen bløder,” siger Michael Stenvei fra Jyllands-Posten.

Hans tillidsmandskollega i DR, Henrik Friis Vilmar, er enig:

”Vi har været ansvarlige og løntilbageholdende i mange år, når DR har haft brug for det. Og nu synes jeg sådan set, at DR den anden vej rundt skal være ansvarlig,” siger han.

Sårbar situation i DJ

Ud over inflationen og den usikre økonomiske udvikling vækker bemandingen i DJ’s forhandlingsteam også en vis bekymring blandt de tillidsfolk i branchen, som Journalisten har talt med.

Marianne Molin, der blev konstitueret i stillingen som forhandlingschef i sommer, er nemlig forbundets tredje forhandlingschef på bare ét år.

Hun blev forfremmet fra konsulent til chef i afdelingen, da hendes forgænger på posten, Lars Qvistgaard, stoppede efter kun få måneder i jobbet. Han overtog fra Claus Iwersen, der i mere end 20 år havde ført an i overenskomstforhandlingerne. Dertil kommer, at Marianne Molins normale stilling som forhandlingskonsulent har stået ledig, siden hun blev forfremmet.

”Vi har i Marianne Molin fået en solid forhandlingsleder,” understreger Connie Bøgwad Schmidt, tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten.

”Men det sender et uheldigt signal, at vi har været igennem tre forhandlingsledere på under et år.”

Michael Stenvei fra Jyllands-Posten udtrykker det sådan her:

”Fagligt føler vi os trygge, hvor det er landet. Men jeg kan godt være bekymret for, om de kan klare arbejdspresset i afdelingen.”

Den sårbare situation i forhandlingsteamet sker nemlig på et tidspunkt, hvor DJ har ekstraordinært mange store overenskomstforhandlinger på tallerkenen.

Typisk forhandler TV 2 forskudt fra DMA og DR, men fordi man her indgik en etårig overenskomst tidligere i år, falder fornyelsen sammen med, at de andre store overenskomster også skal genforhandles. Dermed skal der kæmpes for rekordmange DJ-medlemmers løn og vilkår samtidig.

”Det er bestemt ikke optimalt, at vi mangler en forhandler lige for tiden,” siger Marianne Molin selv.

”Men vi har sat nogle gode hold og har masser af kompetente tillidsfolk, så det skal nok blive nogle gode forhandlingsforløb,” forsikrer hun.

Første reelle forhandlingsmøde efter åbningsmødet i december er den 9. januar.