En ny lov skal beskytte den anklagede med automatisk navneforbud i voldtægtssager. Det mener den engelske regering efter flere sager, hvor navngivne personer er blevet hængt ud i pressen og siden fundet uskyldige.

Debatten om navneforbuddet har også raset i Danmark, efter mediejurist Oluf Jørgensen foreslog, at navneforbuddet ved retssager skulle gøres automatisk.

Ideen har mødt skarp kritik, blandt andet fra forbundsformanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, og fra Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Bent Falbert.

Men nu skal navneforbuddet gøres til lov i England, dog kun inden for sager om voldtægt. Det har den nye koalitionsregering bestående af De Konservative og Liberaldemokraterne meldt ud mandag, skriver Press Gazette.

Det automatiske navneforbud kommer i kølvandet på en række sager, hvor de anklagede i voldtægtssager er blevet udstillet ved navn i medierne – og herefter frifundet.

I forvejen er der i England livsvarigt navneforbud for enhver, der anmelder en voldtægt eller et seksuelt overgreb – fra det øjeblik, vedkommende indgiver anmeldelsen. Den regel har vakt kritik i den britiske presse.

Den nye engelske regering har ellers lovet mere åbenhed og bedre forhold for pressen. De vil blandt andet ændre Storbritanniens skrappe regler for injurier for at undgå den såkaldte 'injurieturisme', som kan ramme de danske aviser, der har trykt Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed.