Det er med store, personlige omkostninger, at den tidligere efterretningsofficer Anders Koustrup Kærgaard er gået frem i pressen med oplysninger om mishandling af irakiske fanger under den danske militære indsats i Irak.
Torsdag behandler Østre Landsret en kæring i sagen. Her risikerer Anders Koustrup Kærgaard at blive taget i forvaring i op til et halvt år.
Ved sagsbehandlingen kan officeren, der er på sygedagpenge, ikke få bevilget en forsvarer.
Ved en kendelse i Københavns Byret den 4. april blev Anders Koustrup Kærgaard idømt ugentlige bøder på 500 kroner i et halvt år. Det er den kendelse, der nu skal behandles i Østre Landsret.
»Det har været sindssygt hårdt,« siger Anders Koustrup Kærgaard, der dog ikke fortryder, at han gik til pressen.
Danmark har, som det eneste nordiske land, ikke et system til beskyttelse af whistleblowere.
Hele sagen handler om mishandling af irakiske fanger under den dansk-ledede operation Green Desert i Irak den 25. november 2004.
Her blev i alt 37 irakere taget til fange ved den koordinerede operation, der havde fire indsatsområder.
Forsvaret har siden 2004 afvist kendskab til mishandlingerne.
Men Anders Koustrup Kærgaard var i besiddelse af en videooptagelse af mishandlingen. På optagelserne kan man se, hvordan danske soldater passivt så på, mens mishandlingen foregik.
Skærmdump fra videooptagelse af operation Green Desert. Til venstre i billedet står en dansk soldat med et videokamera i hånden.
Det er i striden om denne videooptagelse, at Anders Koustrup Kærgaard nu risikerer et halvt års forvaring.
Sagen om danske soldaters mulige ansvar i forbindelse med mishandlingen af fangerne er ifølge Forsvarets Auditørkorps forældet. Efterforskningen blev indstillet den 28. februar 2011.
Men 23 irakere har lagt sag an mod Danmark med krav om erstatning, fordi de mener, at de blev mishandlet og udsat for tortur i forbindelse med operationen.
Den sag verserer stadig. Det er i forbindelse med irakernes sagsanlæg mod Forsvarsministeriet, at Anders Koustrup Kærgaard i 2012 trådte frem.
Anders Koustrup Kærgaard fortæller til Journalisten, at han deltog i operation Green Desert i november 2004. Operationen blev filmet med fire kameraer. Kærgaard blev opmærksom på, at optagelserne viste, at fangerne blev mishandlet.
Videre fortæller Anders Koustrup Kærgaard, at han senere blev kontaktet af en kollega, der gav ham et af de fire bånd.
"Vidnet tages i forvaring"
Forsvarets Auditørkorps presser nu Anders Koustrup Kærgaard for at få ham til at udlevere navnet på den person, der gav ham videooptagelsen af mishandlingerne.
Det nægter Kærgaard. Det er derfor, han er idømt ugebøder, og derfor han nu risikerer forvaring. I kæreskriftet til landsretssagen skriver auditørerne:
"Ved kendelse af 4. april 2013 pålagde Københavns Byret Anders Koustrup Kærgaard at betale en ugentlig bøde på 500 kr. for et tidsrum af 6 måneder, eller indtil han har afgivet oplysning om identiteten på den person, der i starten af 2005 i Irak til ham afleverede et videobånd."
Auditørerne kræver i kæreskriftet "principalt – at vidnet tages i forvaring. Subsidiært – at vidnet pålægges større tvangsbøder".
Nu afventer Anders Koustrup Kærgaard landsrettens kendelse torsdag.
»Det er det, som auditørkorpset plæderer for. At jeg skal i fængsel. For at presse mig til at udlevere navnet på den kollega, der tog båndet og gav mig det og sagde "pas på det, det kan godt blive vigtigt". Jeg er efterhånden blevet whistleblower. Da sagen startede, var jeg blot et vidne, der var klar til at udføre min vidnepligt.«
»Der er to ting i det her, som er enormt problematiske. Som en af mine tidligere kolleger skrev til mig, hvordan skal han nu kunne gå ud og undervise sine soldater i krigens love og sige, at vi altid agerer rigtigt, og at man skal skynde sig at melde det op i systemet, hvis der er brud på krigens love. Så vil eleverne jo sige: "Øh, og så bliver vi straffet ligesom Anders Koustrup. Det tror vi ikke, at vi skal." Det har han jo ret i. Det er et kæmpe problem i forhold til den måde, han nu skal undervise på. En anden kollega sagde, at når auditørkorpset siger, at de gerne vil have vidner til at stå frem – og der er masser af vidner i den her sag – og samtidig forsøger at fængsle den eneste, der er stået frem med beviser, det er jo to modsatrettede signaler, hvoraf det sidste signal er det stærkeste: At hvis du står frem, så skal vi nok komme efter dig.«
Har mistet tilliden til systemet
»For mig at se er der tale om systembeskyttelse. Der tegner sig et mønster af, at Auditørkorpset har en interesse i, at de her sager ikke bliver opklaret,« siger Anders Koustrup Kærgaard.
»Jeg havde troet, at der ville være flere af mine officerskolleger, der ville være trådt frem i denne sag. Vi er opdraget med, hvor ærefuldt det er at være officer. Tage ansvar. Der er ikke en, ud over premierløjtnant Jamal Mahmud, der er stået frem. De her mennesker er stadig ansat i Forsvaret. Jeg har oplevet, at folk jeg har kendt i mange år, vender på en tallerken. Jeg havde bl.a. en chef, som jeg holdt meget af. Han skrev til mig, at jeg var en forræder, at jeg er et svin. Det er jeg rystet over.«
»Der er i virkeligheden to ting, det har betydet for mig. For det første, den naivitet og tillid, jeg havde til den danske stat og Forsvaret som institution, er ikke kun forsvundet, men er også blevet til et meget grimt billede af en organisation, som handler i modstrid med de værdier, den er bygget på. Det, at man opfører sig ordentligt, det at man kæmper for de udsatte.«
»Jeg har oplevet en fuldstændig ligegyldighed over for de civile irakere, der blev anholdt. Det her har ikke handlet om dem, men handlet om officerers og politikeres karriere.«
»Den indsigt er jeg voldsomt ked af. Jeg har fået en total mistro til alle systemer og har fuldstændig mistet mine idealer i forhold til officersgerningen. Jeg troede, at officerer var hædersmænd.«
Udstødt som paria
»Det betyder, at jeg ikke længere kan være i Forsvaret. Folk kigger på mig med det der "var det ikke ham der? … jo det var det". Det er ikke fedt. Det har kostet mig store dele af mit operative netværk. Jeg har været meget bekymret for at havne som Frank Grevil. Udstødt af systemet som paria. Det synes jeg faktisk, jeg er nu. Systemet har behandlet mig på præcist den måde.«
Har du fortrudt, at du gik til pressen?
»Nej, det har jeg ikke. Det har været sindssygt hårdt. Og 13.000 kroner i ugebøder er måske ikke meget, hvis man sidder med en oberst- eller auditørløn. Men det er meget, når man er på sygedagpenge, og ens hus er på vej på tvangsauktion. Så er det rigtigt mange penge.«
»Jeg synes, at prisen er høj, og jeg synes, at belastningen er … hele det med, at man inddrager min arbejdsskadesag i det her, det er unfair, det er voldsomt hårdt. Og uværdigt.«
Ville du gøre det igen?
»Ja det ville jeg. Jeg har nogle børn, som jeg skal lære, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg vil ikke opdrage mine børn til at være systembevarere og systemrobotter. De skal være hele mennesker, der agerer rigtigt. Jeg agerede ikke rigtigt den dag i Irak, og det er min fejl, mit ansvar. Men man kan godt, selv om man har kvajet sig, forsøge at rette op på den fejl. Det skal jeg lære mine børn, at det er sådan at være menneske,« siger Anders Koustrup Kærgaard.
»Jeg synes, at sagen er blevet håndteret fair af pressen. Men jeg synes også, at … der er ikke nogen politikere, der er blevet taget i kraven og holdt fast på, at det, vi ser på filmen, det er et overgreb – og Danmark skal hjælpe de her mennesker. Sagen er gledet over på en teknikalitet om, hvorvidt jeg er troværdig eller ej. De har haft held med at lave det spin, i stedet for at forholde sig til: Hvad ser vi på filmen. De her mennesker de er helt uskyldige. Ingen af dem er blevet dømt. Danskerne står og ser på. Vi kunne have grebet ind og stoppet det.«
»Når politikerne ikke kan, og åbenbart ser deres metier alene som en karriere, og ikke som dem, der skal forvalte Danmark og den måde, Danmark agerer på, så må det jo være journalisterne, der tager fat og holder politikerne op på formålet med at være politiker og valgt.«
Danmark beskytter ikke whistleblowere
Danmark har, som det eneste nordiske land, ingen beskyttelse af whistleblowere, oplyser formanden for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen til Journalisten. Knut Gotfredsen har via Journalisten haft adgang til at se centrale dokumenter i sagen mod Anders Koustrup Kærgaard.
»Jeg synes, at der er tale om meget kraftig magtanvendelse i denne sag.«
»Det forekommer jo, at man har meget lidt lyst til at få denne sag frem, og at man ikke har ønsket, at den skulle realitetsbehandles. Hvis man kan sige, at danskerne via deres passivitet medvirkede til mishandlingen, så er det meget problematisk.«
»Når det videobånd er lagt tilgængeligt, så er katten jo ude af sækken. Det her giver mig en dårlig smag i munden. Ud fra fremstillingen ser det ud, som om at der er begået klare ulovligheder. Derfor burde man jo have en interesse i at få ryddet op i det, frem for at få gravet det ned.«
»Man kan diskutere, hvor meget betydning det har for efterforskningen af denne her oprindelige sag, om det lige er Peter, Karen eller Hans, som man har fået båndet fra,« siger Knut Gotfredsen.
Transparency International Danmark har længe presset på for at få en formel beskyttelse i Danmark af whistleblowere.
»Den beskyttelse af whistleblowere skal sikre imod, at det får de negative konsekvenser, at personen fx bliver fyret.«
»Så længe vi ikke har en ordentlig, formel whistleblower-ordning, så bliver det jo lidt fra sag til sag, hvad man gør ved personen.«
»Normalt beskytter man jo whistleblowere. Det gør man helt klart ikke her.«
»Vores holdning til det her: Der er ingen særskilt lov om whistleblowers og whistleblowing i Danmark, og ingen instans har særligt ansvar for eksempelvis rådgivning – læg lige også mærke til det – og beskyttelse af whistleblowere. Faktisk er Danmark det eneste nordiske land uden veldefinerede regler om whistleblowing.«
»Lad os nu sige, at Anders var anonym, og han havde givet båndet til dig, så var vi jo inde under pressens regler om kildebeskyttelse. Der kan man sige, at praksis er, at man giver dagbøder i et eller andet omfang, og så giver man op. Hvis først vi begynder at fængsle journalister, så er vi jo henne, hvor vi ikke vil være.«
»Som dansker er det her jo en meget ubehagelig sag. Når vi ligefrem har stået og kigget på, det er simpelthen bare ikke godt. Så får man en rigtig dårlig smag i munden.«
Anders Koustrup Kærgaard lider af PTSD efter udsendelser til Irak og Afghanistan. Han er i øjeblikket på sygedagpenge og kører en arbejdsskadesag mod Forsvaret.
Efterretningsofficeren trådte den 18. oktober 2012 frem i fuld offentlighed med sine oplysninger om mishandlingen.
Det skete i en artikel i Ekstra Bladet og ved et pressemøde hos advokat Christian Harlang, der kører sagen for de 23 irakere mod den danske stat.
I den forbindelse blev videooptagelserne fremlagt. Ifølge Anders Koustrup Kærgaard var det officielle danske optagelser, udført af soldater i forbindelse med deres tjeneste. Der var fire kameraer med på operationen. Det var kameraer med nightvision, der kunne optage i mørke.
På optagelserne, som Anders Koustrup Kærgaard har fremlagt, kan man høre to af de danske soldater drøfte udstyret.
Skærmdump fra optagelserne. I højre side kan man se et videokamera, der bliver betjent af en dansk soldat under operationen.
Men Forsvaret har hele tiden afvist kendskab til videooptagelserne.
Journalisten forsøger at få kommentarer til sagen fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S) og fra Forsvarets Auditørkorps.
Forsvarsminister Nick Hækkerup er bekendt med Journalistens spørgsmål, der er fremsendt skriftligt til ministeriet.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rystende læsning. Bare pressen dog ville gå meget mere aggressivt til værks over for et stadig mere åbenlyst korrupt offentligt system. Der er i den grad et behov for dette, i disse år.
Jeg er Dansk Whissleblower Sergent Brian Nielsen fra Livgarden udsendt på ISAF 1 og 4 i Afghanistan.
Jeg står med en anden veteran foran ChristiansBorg alle hverdage fra 13.00-15.00
Fordi vi ved at danmark er blevet solgt ud og har deltaget i Irak (masseødelæggelsvåben) og Afghanistan krigen på falske grundlag. (olie, heroin og mineraler)
9/11 var inside job. Det er officielt, men medierne er korruperet herhjemme og tilbageholder informationer om dette.
Holger Danske er vågnet.