Et navn. Eller et halvt år i forvaring.

Det er det valg, Forsvarets Auditørkorps har givet den tidligere efterretningsofficer, kaptajn Anders Koustrup Kærgaard.
Kravet om forvaring er den seneste udløber af en sag, der startede i efteråret 2004 i det sydlige Irak.

Sagen kulminerede, da kaptajn Anders Koustrup Kærgaard i 2012 gik til pressen med videooptagelser af fangemishandlinger, der fandt sted i byen Az Zubayr under den danskledede Operation Green Desert.
»Det har været sindssygt hårdt,« siger Anders Koustrup Kærgaard, der dog ikke fortryder, at han gik til pressen.

Ved operationen blev i alt 37 irakere taget til fange. Fangerne blev mishandlet af irakisk sikkerhedspersonel, men mishandlingerne blev overværet og filmet af danske soldater, der så til uden at gribe ind.
Efterfølgende nægtede Forsvaret ethvert kendskab til mishandlingerne og videooptagelserne.

Selve sagen om mishandlingerne var lukket som forældet, længe før Anders Koustrup Kær-gaard trådte frem med sin viden.
Men 23 irakere, der blev mishandlet under operationen, har lagt sag an mod den danske stat med krav om erstatning.

Det var i denne forbindelse, at Anders Koustrup Kærgaard i oktober 2012 trådte frem med optagelser af mishandling af fangerne.

Optagelserne blev først bragt af Ekstra Bladet og derefter forevist ved et pressemøde hos advokat Christian Harlang, der fører sagen for de 23 irakere, som har lagt sag an mod den danske stat.
Anders Koustrup Kærgaard fortæller, at han i 2004 var med til operationen, der blev filmet af dansk militær med fire kameraer.

Efter operationen diskuterede Kærgaard ifølge sin forklaring optagelserne med lejrchefen, der efterfølgende beholdt optagelserne.
Senere blev Anders Koustrup Kærgaard kontaktet af en officerskollega, der gav ham et af de fire bånd med ordene ”pas på det, det kan godt blive vigtigt”.

Officerskollegaen forklarede ifølge Anders Koustrup Kærgaard, at han havde taget videobåndet på lejrchefens kontor.
Det er navnet på denne officerskollega, som Forsvarets Auditørkorps nu forsøger at presse Anders Koustrup Kærgaard til at udlevere.

Den 4. april blev Anders Koustrup Kærgaard ved en kendelse i Københavns Byret idømt ugentlige bøder på 500 kroner, indtil han udleverer navnet. Denne kendelse blev anket til landsretten. Auditørerne kræver forvaring eller alternativt større bøder.
»Det er det, som auditørkorpset plæderer for. At jeg skal i fængsel. For at presse mig til at udlevere navnet på den kollega, der tog båndet og gav mig det. Jeg er efterhånden blevet whistleblower. Da sagen startede, var jeg blot et vidne, der var klar til at udføre min vidnepligt,« siger Anders Koustrup Kærgaard.

»Der er to ting i det her, som er enormt problematiske. Som en af mine tidligere kolleger skrev til mig, hvordan skal han nu kunne gå ud og undervise sine soldater i krigens love og sige, at vi altid agerer rigtigt, og at man skal skynde sig at melde det op i systemet, hvis der er brud på krigens love? Så vil eleverne jo sige: ”Øh, og så bliver vi straffet ligesom Anders Koustrup. Det tror vi ikke, at vi skal.” Det har han jo ret i. En anden kollega sagde, at når auditørkorpset siger, at de gerne vil have vidner til at stå frem – og der er masser af vidner i den her sag – og samtidig forsøger at fængsle den eneste, der er stået frem med beviser, det er jo to modsatrettede signaler, hvoraf det sidste signal er det stærkeste: At hvis du står frem, så skal vi nok komme efter dig.«

»For mig at se er der tale om systembeskyttelse. Der tegner sig et mønster af, at Auditørkorpset har en interesse i, at de her sager ikke bliver opklaret,« siger Anders Koustrup Kærgaard.

Kaptajn i forsvaret og tidligere efterretningsoffi-cer Anders Koustrup Kærgaard trådte i oktober 2012 frem og dokumenterede, at danske styrker i Irak kendte til mishandling af irakiske fanger, og at Forsvaret havde videofilmet mishandlingen. Nu kræver Forsvarets Auditørkorps Anders Koustrup Kærgaard i forvaring for at presse ham til at udlevere navnet på en officer, der i 2004 stjal et af videobåndene fra lejrchefen og senere gav det videre til Kærgaard. – foto: Scanpix

Anders Koustrup Kærgaard fortæller, at han er blevet udstødt af sit netværk, efter at han trådte frem.
»Jeg har oplevet, at folk, jeg har kendt i mange år, vender på en tallerken. Jeg havde blandt andet en chef, som jeg holdt meget af. Han skrev til mig, at jeg var en forræder, at jeg er et svin. Det er jeg rystet over.«

Samtidig er han rystet over, at ingen andre kolleger er trådt frem med deres viden om, hvad der skete under operationen i 2004, hvor fangerne blev mishandlet.
»Der er i virkeligheden to ting, det har betydet for mig. For det første, den naivitet og tillid, jeg havde til den danske stat og Forsvaret som institution, er ikke kun forsvundet, men er også blevet til et meget grimt billede af en organisation, som handler i modstrid med de værdier, den er bygget på. Det, at man opfører sig ordentligt, det, at man kæmper for de udsatte.«

»Jeg har oplevet en fuldstændig ligegyldighed over for de civile irakere, der blev anholdt. Det her har ikke handlet om dem, men om officerers og politikeres karriere.«
»Den indsigt er jeg voldsomt ked af. Jeg har fået en total mistro til alle systemer og har fuldstændig mistet mine idealer i forhold til officersgerningen. Jeg troede, at officerer var hædersmænd.«

»Det betyder, at jeg ikke længere kan være i Forsvaret. Folk kigger på mig med det der ”var det ikke ham der? … jo det var det”. Det er ikke fedt. Det har kostet mig store dele af mit operative netværk. Jeg har været meget bekymret for at havne som Frank Grevil. Udstødt af systemet som paria. Det synes jeg faktisk, jeg er nu. Systemet har behandlet mig på præcist den måde.«

Har du fortrudt, at du gik til pressen?
»Nej, det har jeg ikke. Det har været sindssygt hårdt. Og 13.000 kroner i alt i ugebøder er måske ikke meget, hvis man sidder med en oberst- eller auditørløn. Men det er meget, når man er på sygedagpenge, og ens hus er på vej på tvangsauktion. Så er det rigtigt mange penge.«

Ville du gøre det igen?
»Ja, det ville jeg. Jeg har nogle børn, som jeg skal lære, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg vil ikke opdrage mine børn til at være systembevarere og systemrobotter. De skal være hele mennesker, der agerer rigtigt. Jeg agerede ikke rigtigt den dag i Irak, og det er min fejl, mit ansvar. Men man kan godt, selv om man har kvajet sig, forsøge at rette op på den fejl. Jeg skal lære mine børn, at det er sådan at være menneske,« siger Anders Koustrup Kærgaard.

»Jeg synes, at sagen er blevet håndteret fair af pressen. Men jeg synes også, at … der er ikke nogen politikere, der er blevet taget i kraven og holdt fast på, at det, vi ser på filmen, det er et overgreb – og Danmark skal hjælpe de her mennesker. Sagen er gledet over på en teknikalitet om, hvorvidt jeg er troværdig eller ej. De har haft held med at lave det spin i stedet for at forholde sig til, hvad vi ser på filmen. De her mennesker er helt uskyldige. Ingen af dem er blevet dømt. Danskerne står og ser på. Vi kunne have grebet ind og stoppet det.«

»Når politikerne ikke kan, og åbenbart ser deres metier alene som en karriere og ikke som dem, der skal forvalte Danmark og den måde, Danmark agerer på, så må det jo være journalisterne, der tager fat og holder politikerne op på formålet med at være politiker og valgt.«

Danmark har, som det eneste nordiske land, ikke et system til beskyttelse af whistleblowere. Det fortæller formanden for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen til Journalisten. Knut Gotfredsen har via Journalisten haft adgang til at se centrale dokumenter i sagen mod Anders Koustrup Kærgaard.
»Jeg synes, at der er tale om meget kraftig magtanvendelse i denne sag.«

»Når det videobånd er lagt tilgængeligt, så er katten jo ude af sækken. Det her giver mig en dårlig smag i munden. Ud fra fremstillingen ser det ud, som om der er begået klare ulovligheder. Derfor burde man jo have en interesse i at få ryddet op i det, frem for at få gravet det ned.«
»Man kan diskutere, hvor meget betydning det har for efterforskningen af denne her oprindelige sag, om det lige er Peter, Karen eller Hans, som man har fået båndet fra,« siger Knut Gotfredsen om Auditørkorpsets forsøg på at få Kærgaard til at udlevere navnet på officerskollegaen.

Transparency International Danmark har længe presset på for at få en formel beskyttelse i Danmark af whistleblowere.
»Den beskyttelse af whistleblowere skal sikre imod, at det får de negative konsekvenser, som for eksempel at personen bliver fyret.«
»Så længe vi ikke har en ordentlig, formel whistleblower-ordning, så bliver det jo lidt fra sag til sag, hvad man gør ved personen.«

»Normalt beskytter man jo whistleblowere. Det gør man helt klart ikke her.«
»Der er ingen særskilt lov om whistleblowers og whistleblowing i Danmark, og ingen instans har særligt ansvar for eksempelvis rådgivning – læg også lige mærke til det – og beskyttelse af whistleblowere. Faktisk er Danmark det eneste nordiske land uden veldefinerede regler om whistleblowing,« siger Knut Gotfredsen.

Anders Koustrup Kærgaard lider af PTSD efter udsendelser til Irak og Afghanistan. Han er i øjeblikket på sygedagpenge og kører en arbejdsskadesag mod Forsvaret.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ønsker ikke at medvirke i et interview om sagen, og han ønsker heller ikke at udtale sig om den konkrete sag. Journalisten har stillet forsvarsministeren en række spørgsmål skriftligt. Spørgsmålene er delvist besvaret i en mail fra ministerens pressesekretær.
”I forhold til whistleblowerordninger, så har vi ikke en dansk model på området. Jeg kan forstå, at Enhedslisten foreslår, at der bliver lavet en whistleblowerordning for Forsvaret. Det synes jeg lyder som en interessant ide, da jeg ønsker, at vi får mest mulig åbenhed i Forsvaret, men nu må vi se det konkrete udspil,” citeres forsvarsminister Nick Hækkerup i mailen til Journalisten.

”I forbindelse med fremkomsten af videoen fra Operation Green Desert oprettede Forsvaret en hotline, som gjorde det muligt at henvende sig med oplysninger – også anonymt. Det synes jeg var en god mulighed, og den slags må der meget gerne komme mere af, hvis det kan hjælpe til at skabe større åbenhed om, hvad Forsvaret laver – både når det går godt, og når der bliver begået fejl.”

Forsvarets Auditørkorps ønsker først at udtale sig om sagen, når der er afsagt kendelse i kæremålet i Østre Landsret.