FAGBLAD. Der er i nummer 13 meget brok vedrørende vort fagblad. En mener, at Journalisten er spild af tid. En mener, at billederne er for kunstneriske. Den ansvarshavende må forsvare sig mod meget.
Brok æder sjæle op. Jeg vil derfor anbefale en opskrift på at blive en gladere læser af vort fagblad. Opskriften stammer fra medlemmerne i det daværende SiD (nu 3F), hvor jeg som første praktikant på Fagbladet fik at vide, at de læste bladet bagfra. Først grinede de af bagsidetegneserien "Konradsen". Så var det navnestoffet. Debatstoffet kunne være morsomt, og så kunne det være, at man nåede frem til de artikler, som vi i redaktionen (to redaktører + undertegnede) i overensstemmelse med alle gode presseråd og -skikke havde strikket bladet sammen efter.

Efter den opskrift bliver Journalisten nummer 13 faktisk ret interessant. På bagsiden et spændende indlæg, hvor vi får at vide, at Ole Sippel er blevet nedgjort i "De røde lejesvende" på baggrund af et partsindlæg i Arbejderen frem for brug af retsprotokollen.

Næstsidste side en udmærket artikel, hvor vi får at vide, hvordan det er at få gang i "Radio Møller", som har fået bundet 100 millioner kroner i rumpen til opstart af et alternativ til P1.
Jeg springer side 46 over. Det er en telefonbog over, hvem der er hvem i Dansk Journalistforbund, og den skal åbenbart med i hvert nummer.

Efter tvangsannoncerne fra diverse virksomheder og egne fagfæller kommer vi endelig til navnestoffet. Jeg læser det med interesse og konstaterer, at en af mine gamle forskolelærere snart fylder 85 (imponerende, hans livsstil taget i betragtning). Hvem der har fået nye stillinger er ved at blive lukket land. Det er nydelige unge mennesker med smilende portrætter, og man får lært meget om nye stillingsbetegnelser – i nummer 13 for eksempel "kommunikatør", "postproducer" og "videojournalist".

Debatstoffet og anmeldelserne af bøger kan være interessante.
Endelig når vi til den egentlige journalistik, og bagerst får vi en meget interessant artikel om Illustreret Videnskab. En vaskeægte journalistisk succes, som oven i købet også er en kassesucces. Fabelagtigt. Flot. Positivt. Dejligt.

Resten skal jeg ikke kommentere. Hverken fagbladenes frihed, sportskommentatorens ditto, de store mediemoguler (pæne tegninger), eller hvorfor Tænk er en katastrofe, fordi udgiverne blander sig i udgivelsen, og mange er skiftet ud, og da slet ikke lederen, som i journalisternes eget fagblad forbeholder sig ret til at komme med moralske opsange til medlemskredsen.

Summa summarum og forhåbentligt ikke forkortet eller bortcensureret af redaktionen – læs Journalisten bagfra og bliv gladere!

– Mogens Havnsøe Petersen, journalist med lavt medlemsnummer