Åsne Seierstad frifundet for privatlivskrænkelse

Den norske dokumentarforfatter var i sin gode ret til at skrive intime detaljer om en afghansk familie i bogen "Boghandleren i Kabul", har den norske Lagmannsret afgjort.

Den norske dokumentarforfatter var i sin gode ret til at skrive intime detaljer om en afghansk familie i bogen "Boghandleren i Kabul", har den norske Lagmannsret afgjort.

For den norske journalist Åsne Seierstad var sagen klar: Hvis hun tabte, ville det betyde en alvorlig indskrænkning i muligheden for at skrive dokumentarjournalistik. Og nu har hun fået Lagmannsrettens, Norges midterste retsinstans, ord for, at hun havde ret til at skrive om detaljer fra den afghanske familie Rais liv. Det skriver Politiken.dk.

Åsne Seierstad og hendes forlag blev i sommeren 2010 dømt til at betale en erstatning til familien Rai på 250.000 kroner. Journalisten var blevet stævnet af familien Rai, fordi de mente at hun i hendes bog "Boghandleren i Kabul" havde krænket deres privatliv. Seierstad ankede dommen og har nu fået medhold.

Per Danielsen, advokat for omkring syv fra Rai-familien, siger til netavisen vg.no, at dommen vil blive anket til Højesteret.

»Dommen er naiv, partisk og diskriminerende«, siger han ifølge vg.no.

0 Kommentarer