search

Åsne Seierstad er vendt tilbage til journalistikken

Forfatter Åsne Seierstad er vendt tilbage til journalistikken med artikler om de arabiske lande. Nu har hun en fast aftale med Newsweek, men håber at kunne blande journalistik og bogskriveri igen.
Forfatter Åsne Seierstad er vendt tilbage til journalistikken med artikler om de arabiske lande. Nu har hun en fast aftale med Newsweek, men håber at kunne blande journalistik og bogskriveri igen.

Forfatter og journalist Åsne Seierstad er vendt tilbage til journalistikken. Lige før jul landede den foreløbig sidste artikel i en reportageserie fra de arabiske lande, som Åsne Seierstad har skrevet.
 
Artiklerne har blandt andet været trykt i Morgenbladet, Newsweek, Le Monde, El Pais og Die Zeit. Og det har været dejligt for Seierstad at vende tilbage til journalistikken efter fire års pause, siden hun skrev sin sidste bog.
 
Hvilke planer har du nu?
 
»Udviklingen i den arabiske verden er ekstremt interessant, så jeg vil gerne være til stede der og arbejde med det. Ud over det har jeg ikke lyst tl at snakke så meget om fremtidsplaner. I dag er jeg bare vældig glad for, at Morgenbladet fik mig i gang igen, og efter jeg de sidste år før pausen mest skrev bøger, er det befriende at kunne skrive artikler,« siger Åsne Seierstad til Journalisten.no.
 
Hun håber på at kunne kombinere sin tilbagevenden til journalistikken med bogskriveriet.
 
»Hvis jeg er heldig, så lander der måske en ide til en bog. Mine bøger er i udgangspunktet baseret på journalistik, og jeg trives helt klart med kombinationen af bøger og reporting,« fortsætter hun.
 
Og det var norske Morgenbladet, der overtalte Åsne Seierstad til at skrive artikler igen. Det startede med en reportagetur til Egypten, men udviklede sig hurtigt til en serie. Seierstads agent har så fået flere af artiklerne ud i internationale medier.
 
Nu har Åsne Seierstad en fast aftale med Newsweek over det næste halve år.
 
»Det har været interessant at arbejde for dem, og Newsweek fungerer som en døråbner til interviewobjekter på en helt anden måde, end når man fortæller, at man kommer fra et norsk medie,« siger hun til Journalisten.no. 
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen