I mødet mellem Europa og Asien sidder forskellene i mentaliteten med til bords – også når det gælder journalistik.

»Yes,« svarer asiaten den europæiske journalist på job i Asien. Senere ryster journalisten undrende på hovedet. For når en asiat siger ja, er det meget ofte ud fra et ønske om at gøre tilpas, samtidig med at facaden bevares. Det forklarer den filippinske journalist og redaktør, Filomenita Mongoya Høgsholm, der er bosat i Danmark, under en workshop på konferencen Reporting the Change of Asia, der foregik på DJH den 29. august.

»Tag ikke ja'et som et svar, for det er det bestemt ikke. Asiatere vil ikke tabe ansigt. Lad være med at presse for meget på eller blive for kategorisk og kræve enten et ja eller et nej. Hvis du presser for hårdt, ender det i konflikt. »Be smooth«,« pointerer Filomenita Mongoya Høgsholm.

»Vi ser ikke vesterlændinge som hvide barbarer, men der er en kløft imellem den asiatiske mentalitet og den europæiske. For eksempel er Europa ikke en enhed for os filippinere, vi identificerer snarere Europa med personer som David Beckham eller Tony Blair,« fortæller hun.

Udviklingen går stærkt i Asien, hvor der bor tre milliarder mennesker eller mere end halvdelen af verdens befolkning. Men vi opdager det ikke, fordi de danske medier kun i ringe grad dækker Asien. Konferencen, der havde deltagere fra Singapore, Indien, Taiwan, Filippinerne og Storbritannien, havde til formål at spørge, hvordan asiaterne ser os, og hvad vi går glip af, når vi ikke dækker Asien. Men hvordan kan europæiske journalister skrive historier om en verdensdel, hvis de ikke forstår mentaliteten?

Skræmmebilledet af den hvide mand i en kinesisk porcelænsbutik kan vi dog fjerne, hvis vi vil. For der er mulighed for at trænge igennem den asiatiske overflade, mener Duncan McCargo, der er professor i sydøstasiatisk politik ved University of Leeds, Storbritannien.

»Det kræver, at du gør dit forarbejde godt, så du kan skelne skidt fra snot. Vær dig selv i så høj grad som muligt. Ingen asiatere ønsker, at udlændinge skal opføre sig som dem,« forklarer Duncan McCargo.

Han fortæller, at de historier, de udenlandske korrespondenter sender hjem, er en spejling af den måde, de arbejder og lever på i det asiatiske land. De bor i byerne, har deres egne cirkler med andre udenlandske journalister og når aldrig ind til der, hvor det gør ondt eller er rigtig godt. Det bliver stereotyper og klicheer, der kommer ud af det.

I to måneder forud for konferencen havde DRs radiodirektør, Leif Lønsmann, udført sin egen lille undersøgelse af dækningen af Asien i de danske medier. Han spurgte blandt andet tre asiatere og tre danskere om, hvad de mente, der var det vigtigste tema i Asien lige nu. Mens de tre asiatere pegede på økonomi og frihandelsaftaler i Asean-landene, demokratisering af Indonesien samt forfatningsændringer og privat erhvervsliv i Kina, sagde de tre danskere uafhængigt af hinanden: Islamisk terrorisme.

Læs hele Leif Lønsmanns tale fra mediekonferencen på Images of Asias hjemmeside: http://www.images.org/