Arven efter Hans Rosling

Hans Rosling opfordrede journalister til at bruge data til at se de store linjer i verden: Hvis der er tale om fremskridt, så husk at få disse med. Det gjorde ham til en prominent figur inden for konstruktiv journalistik, skriver Cathrine Gyldensted om den svenske professor, som døde i går
08.02.2017 · 15:23
Cathrine Gyldensteds billede
Cathrine Gyldensted
Medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i konstruktiv journalistik på Windesheim Universitet

I august sidste år sendte jeg en invitation afsted til Hans Rosling.

Ville han mon komme til Holland og tale ved en konference sammen med The Guardian, BBC og MIT? Vi ville gerne høre ham fortælle de forsamlede journalister fra Skandinavien, Europa, Afrika og USA, hvordan hans arbejde med at vise et mere retvisende billede af verden gennem data var relevant for os journalister? Jeg blev mødt med tavshed.

Der kom aldrig noget svar retur.

Jeg vidste naturligvis godt, at Rosling var meget efterspurgt og travl. Men mailen, jeg skrev til, var hans private og givet til mig gennem gode kolleger i det svenske journalistmiljø. Jeg tænkte, om der var noget i vejen.

Først to måneder senere kom der et svar og fra et helt andet sted.

Fernanda fra Rosling's Gapminder Foundation skrev retur. Hun beklagede og afslog invitationen. Professor Rosling tager ikke imod flere bookinger. Heller ikke næste år. Men vi kunne prøve at kontakte sønnen, Ola.

I går kom så meldingen, der fik hjertet til at synke kollektivt hos mange verden over. Hans Rosling døde af kræft. Rosling er anerkendt som en dygtig statistiker og stærk formidler af data, der over mange årtier viser udviklingen i verdens tilstand, når det kommer til eksempelvis sundhed, fattigdom uddannelse og børnedødelighed. Hans overordnede budskab var, at det står bedre til, end medierne fortæller. “Man kan ikke benytte sig af medierne, hvis man vil forstå verden”, lød det, da Rosling gæstede DR's ’Deadline’ i september 2015.

Men de færreste ved nok, hvor stor en indflydelse Rosling endte med at have på arbejdet med at udvikle og raffinere journalistikken. Det begyndte for år tilbage i hans eget hjemland, nærmere betegnet på SVT’s udenrigsredaktion. Her havde chef Ingrid Thörnqvist inviteret professoren ind for at tale for sin redaktion af journalister:

”Det startede med en god gang skældud. ”I journalister forstår ikke noget om, hvad der virkelig sker i verden. I rapporterer kun om krig og elendighed, sygdom og sult. Men sådan ser verden ikke ud,” råbte han.”

Sådan skriver Thörnqvist om mødet. Roslings data og statistik gjorde varigt indtryk på de kyniske udlandsfolk. Ingrid Thörnqvist fortæller, hvordan hun sad med åben mund og røde kinder. Hun indså redaktionens aktive rolle i at bringe et skævvredet billede af verden, og hvordan de bar et medansvar for, at den svenske befolkning ikke får retvisende information og viden om verden.

Det var startskuddet på en systematisk og langvarig indsats på SVT, hvor dækningen af Afrika var det første, som blev ændret. Under overskriften ’Det Nye Afrika’ krydsede SVT’s udsendte det afrikanske kontinent og fandt unge iværksættere med ambitioner, de uddannede og velformulerede politiske beslutningstagere og en voksende middelklasse. Også.

Det var i øvrigt en dækning, som svenske ngo’er vredt skældte SVT ud for. For hvis fokus blev flyttet fra børn med udspilede maver til historier om fremskridt, så var de da bange for, at donationerne ville lide skade. Men SVT fortsatte. Heldigvis.

Senere åbnede Rosling også danske journalisters øjne, mest prominent i form af DR's ’Deadline’-interview udført af Adam Holm, som man fornemmer fik vendt sin verdensopfattelse på hovedet, men tog det til sig.

Men det var Ingrid Thörnqvist, som åbnede mine øjne for værdien af Roslings arbejde ind i journalistikken. På journalistskolen i Holland, hvor jeg i øjeblikket driver en afdeling for konstruktiv journalistik, har Roslings budskab fundet helt ind i vores undervisningsmateriale. Vi har seks fokusområder for, hvordan vi vælger at arbejde med konstruktive elementer i journalistik. Punkt nummer fem på listen kalder vi ’The Rosling’ (se boks).

Under det punkt underviser vi i, hvordan brug af datasæt over længere tidsperioder giver os bedre mulighed for at bedømme, om der i en sag er tale om fremskridt eller tilbagegang. Det skal “forklare” og løfte en nyhedshistorie, så vi går fra at dække enkeltstående hændelser (incidents) til at dække sammenhænge (context). Vores journaliststuderende lærer altså ’The Rosling’ og bruger det aktivt i deres arbejde. Nyhedsredaktioner, vi samarbejder med, får den med i undervisningsmaterialet. På konferencer er ’The Rosling’ en prominent del af vores præsentationer. For os giver det mening, hvad den svenske professor sagde. Brug data til at se de store linjer i verden. Hvis der er tale om fremskridt, så husk at få disse med. Det kan sagtens gøres i sammenhæng med dækning, som påpeger problemer.

I en verden, hvor vi er ved at drukne i information, men hungrer efter visdom (Citat: E. O. Wilson) er Hans Roslings budskab og livsværk vigtigere end nogensinde, selv om hovedpersonen nu er blevet tavs.

Og det arbejde fortsætter.

 

Cathrine Gyldensted

Cathrine Gyldensted er medstifter af journalist-akademiet Open Eyes Institute og forsker i journalistik på instituttet for konstruktiv journalistik ved hollandske Windesheim Universitet. Hun har arbejdet med konstruktiv journalistik som underviser, foredragsholder og journalist og har en master i positiv psykologi. Før det arbejdede hun 11 år i DR. Har forfattet bogen "From Mirrors to Movers. Five Elements of Constructive Journalism" (2015), medforfatter til "Håndbog i Konstruktiv Journalistik" (2014).
CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10