Det er fint, at Ekstra Bladet i et år har været undercover som en 13-årig pige på chatsiden Arto for at fange pædofile. Det siger Arto-ejer Morten Wagner, selv om han tidligere har kritiseret avisens undercover-metoder.
»Der er ikke særlig mange beskyttende hensyn at tage over for de her fyre, der ikke kan opføre sig ordentligt. Jeg har ikke noget imod, at man fanger så mange af dem som muligt.«
Så kontant er meldingen fra ejeren af chatsiden for børn og unge Arto, netkongen Morten Wagner, over for Journalisten.dk.
Ordene falder som støtte til Ekstra Bladet, der i et år har været undercover på Arto for at fange pædofile. Morten Wagner understreger, at det vigtigste for Arto er, at hjemmesiden er et så sikkert sted som muligt.
Tidligere har Morten Wagner i skarpe vendinger kritiseret Ekstra Bladet for at gå undercover på Arto. Ifølge en pressemeddelelse fra Arto havde avisen oprettet falske profiler som midaldrende mænd og herefter sendt tilbud om sex for penge ud til piger og unge kvinder på chatsiden.
Ekstra Bladet afslørede i dag på forsiden en højtstående politimand fra København, der ifølge avisens oplysninger nu står anklaget for at forsøge at opnå samleje med en mindreårig.
Afsløringen er en del af en serie fra avisen, der flere dage i træk vil afsløre en ny magtfuld pædofil. Mændene er alle fanget, ved at en kvindelig journalist på Ekstra Bladet har oprettet en profil på chatsiden Arto, hvor hun udgav sig for at være 13 år.
Herefter har hun sammen med en kollega arbejdet på at fange pædofile mænd, blandt andet ved at chatte med dem og tale med dem over telefonen.
Avisens chefredaktør, Poul Madsen, forklarer selv i et et videoklip på hjemmesiden, hvorfor Ekstra Bladet har valgt at bruge undercover som metode. Her siger han blandt andet:
»Jeg har ingen skrupler over, at vi har brugt denne her metode. Det er metoden til at få stoppet, at de begår handlingen.«
Ekstra Bladet har også rettens ord for, at både ordvalget og metoden er ok i artiklerne. Den anklagede politibetjent krævede nemlig et fogedforbud, men retten gav avisen medhold.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
hej
vi synes at det er rigtig godt at der er nogle der gør det, for så for vi jo rydet ud i alle de der pædofil sager.. det er kun godt at de jagter de idioter!!
hilsen os
Hmmm Flemming Chr. Nielsen. Det er nok lidt voldsomt at give de konservative hele ansvaret ansvaret/æren for pornoens frigivelse, når de eneste i Folketinget, der stemte imod loven, var medlemmer af de konservative - samt Venstre. Det er nok mere rigtigt at konkludere, at årsagen var ungdomsoprøret, den almindelig seksuelle frigørelse - samt at de radikale styrede regeringen.
Hvad angår lovprisning af Lenin, så beklager jeg, at jeg fejlagtigt skrev, at du har skrevet en bog om ham. Rent faktisk har du jo skrevet to.
Det er og bliver konservative udflugter. Ingen kunne tvinge VKR-regeringen. Sagen illustrerer, at man kan massere masser af mennesker til at mene hvad som helst. Året efter kan man massere dem til at mene det stik modsatte. Der var ikke én i VKR-regeringen, der f. eks. satte sin stilling på spil. Man fandt det helt OK, at (andre folks) børn blev misbrugt. Netop derfor virker det så ækelt og vammelt at høre den nuværende konservative justitsminister lufte sin forargelse over alle andre end sin egen forgænger og partifælle i embedet (og han havde tilmed samme mulighed som Inge Krogh for at agere mandfolk).
Den 2. juni 1967 ophævede et flertal i Folketinget forbuddet mod skriftlig pornografi. Det skete med stemmerne 159 for og 13 imod. Mindretallet var stemmer fra de konservative og Venstres folketingsgrupper. I 1969 blev forbuddet imod billedpornografi desuden ophævet med stemmerne 125 for og 25 imod, mens 4 undlod at stemme. Igen kom nej-stemmerne fra de konservative og Venstres folketingsgrupper.
Det var ganske rigtigt den konservative justitsminister Knud Thestrup, der på regeringens vegne fremlagde beslutningsforslaget, der ophævede forbuddet, men hvad andet kunne han gøre? Der var jo et massivt flertal i Folketinget for forslaget. Thestrup var ganske givet påvirket af tidens kulturrelativisme, som den kom til udtryk i kulturradikale kredse, især i Politiken og Ekstra Bladet, men nogen kulturradikal person var han så sandelig ikke. F.eks. skrev bøssebladet Vennen til Thestrup i 1968 for at få ophævet det daværende forbud mod at to mænd dansede offentligt sammen. Det blev afslået af Thestrup. Forbuddet blev først ophævet i 1973.
Nu bør der ikke gås uden for emnet, men jeg har da aldrig skrevet en hyldestbog til Lenin!! Jeg aner ikke, hvad Søren Rasmussen tænker på.
Flere