search

Artikler uden grænser

Verden smelter sammen, og det smitter af på aviserne. Skellet mellem indland og udland forsvinder, og stofområderne integreres langsomt. To danske aviser er banebrydere. De har taget skridtet og placeret Danmark i verdenssamfundet.

To danske aviser vælger som de første at fjerne skellet mellem indlands- og udlandsstof. De vil se verden som en samlet enhed. Dagbladet Information har fra september valgt at behandle stoffet ud fra emner og ikke ud fra geografi. Den nye avis fra Atlas Publishing, der lanceres i oktober, vil også være en international avis.

For presseforsker på Danmarks Journalisthøjskole Erik Lund er udviklingen ikke chokerende. Faktisk undrer det ham, at det ikke allerede skete for 30 år siden.

"Da vi stemte os ind i EF i 1972, troede jeg, at man nærmest ville opløse Christiansborg-redaktionen og flytte den til Bruxelles," fortæller Erik Lund.

Det viste sig, at han var på forkant med sin tid. Først nu er globaliseringen ved at slå igennem i medierne.

"Nyhederne vælter ind via både billedbureauer og nyhedsbureauer, nu er bedriften ikke længere at få nyhederne frem, men at få dem fortolket således, at konsekvenserne bliver fremstillet," mener Erik Lund.

De hårde nyheder skal afløses af konsekvensforklaringer. Den forklarende analyserende dimension i avisen betyder, at det er nødvendigt at nedbryde skellet mellem Danmark og resten af verden.

"Sådan er det i virkelighedens verden, så bør det vel også være sådan i avisernes verden," mener Erik Lund og fortsætter:

"Globaliseringen gør det mere meningsfyldt at tale om et tema eller et stofområde snarere end om noget geografisk afgrænset."

Udviklingen betyder samtidig, at også andre områder smelter sammen.

"Skellet mellem blandt andet kultur og andet stof bliver brudt, sågar sporten bliver alment stof på specielt gyldne dage. Det man kalder stofområde-autonomien angribes," siger Erik Lund.

Han mener, det er karakteristisk, at det netop er en avis som Information, der fører an i udviklingen, idet det er en avis, som i forvejen profilerer sig på at integrere forskellige stofområder. Hans argument er, at efterhånden som avislæserne bliver en mere og mere truet race, skal der værnes om dem. Det betyder, at de skal have det hele serveret på den halve tid. Derfor skal der være færre sektioner og flere konkrete forklaringer i avisen.

For professor på medievidenskab i København, Stig Hjarvard, betyder blandt andet internettet, at det er blevet lettere at inddrage den internationale og den forklarende dimension i nyhederne. Derfor mener han, at det også rent praktisk kan være oplagt at lægge ind- og udland sammen.

"Internettet gør, at 'breaking news' når København lige så hurtigt som et lokalt udenrigskontor i Washington," forklarer Stig Hjarvard.

 

Læserne lokalt forankrede
Steen Olsen, projektleder ved Institut For Fremtidsforskning, tror på, at den gruppe, der stadig gider læse avis, er dem, som er mest interesserede i at identificere sig med noget kosmopolitisk. De har mere uddannelse, har været på længere udlandsophold og har udenlandske venner. Derfor kan der være en fordel i at sammenlægge indland og udland. Men han er stadig skeptisk. Han mener ikke, at man skal underkende det faktum, at folk også er lokalorienterede, og at det politiske spil tager sit udgangspunkt i det nationale.

"Mange af nyhederne drejer sig om politik og politiske forhold, som foregår på den nationale scene. Vi har EU, der kommer ind over, og som er med til at farve, hvad der sker på den nationale politiske scene. Men det er i Danmark, aktørerne slås om at blive valgt til at repræsentere befolkningen," fortsætter Steen Olsen.

Han tror, det politiske slagsmål vil forblive på nationale hænder i mange år endnu. Derfor er det stadig det nationale, der vil være i fokus i medierne. For eksempel bruger de danske seere 90 procent af tiden foran skærmen på de dansksprogede kanaler.

 

Dagbladenes udvikling
Selv om to aviser nu har åbnet de redaktionelle grænsebomme, følger de tre største morgenaviser ikke med.

"Der foregår mange ting i udlandet, som det er naturligt at have på udlandssiderne, for eksempel hvis man i lang tid skal dække det tyske valg. Der er da i øjeblikket en tendens til, at man forsøger at tematisere historierne mere, dele emner op og belyse dem fra forskellige vinkler, herunder udenlandske cases. Det oplever vi også. Men jeg synes ikke, tiden er moden til det for en omnibusavis," siger chefredaktør på Berlingske Tidende, Niels Lunde.

Stig Hjarvard forudser dog, at dagbladene efterhånden langsomt vil følge Information og 'Den nye avis'. Det er allerede sket på visse stofområder, såsom EU og miljø, hvor det ikke længere er relevant at tænke i henholdsvis Danmark og resten af verden.

Ifølge Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, er verden i Politiken delt op i Danmark, Europa og verden, men med udgangspunkt i Danmark og dansk politik. Han mener, at man som en dansk avis må tage sit udgangspunkt i det danske sprog og den danske kultur. Derfor ligger det ikke i kortene at sammenlægge redaktionerne.

Ligeledes mener Jørn Mikkelsen, chefredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, at man sagtens kan integrere indland og udland uden at nedlægge redaktionerne.

"Organisatorisk har vi stadig en indlands- og en udlandsredaktion. Men tematisk og emnemæssigt er der meget lidt, der hedder en ren dansk historie," forklarer Jørn Mikkelsen.

Læs også: Information vil være international

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen