search

Artikler i metermål

 

 

En redaktør på JydskeVestkysten har talt op, hvor mange artikler hver enkelt journalist får fra hånden. "Kvantitet er også kvalitet," siger han. Journalisterne er vrede.

 

Flere af journalisterne på JydskeVestkystens lokalredaktion i Esbjerg var målløse, da redaktøren en dag på et fællesmøde hev en rangliste op af tasken. På listen var de ni journalister rangordnet efter, hvor mange artikler de havde lavet til Esbjerg-udgaven i november måned. Der var ikke sat navne på listen, men der gik ikke længe, før alle vidste, hvor de lå.

Efter mødet blev hver enkelt kaldt ind til redaktør Jesper Nørgaard, her blev deres placering udgangspunkt for en samtale. De, der lå i bund, fik besked på at få fart i tasterne. Den ledelsesmetode fik medarbejderforeningen på JydskeVestkysten til at reagere kraftigt.

"Vi er meget kede af, at man fremstiller vores arbejdsplads som en pølsefabrik. Der er himmelvid forskel på at skrive af efter en pressemeddelelse og lave en kompliceret historie. Men jeg har en tyrkertro på, at vores ledelse ikke er så dum, så den gentager fejlen," siger en forarget fællestillidsmand, Steen Christensen.

Men redaktør Jesper Nørgaard vil ikke afvise at måle sine journalister en anden gang.

"Jeg har ledelsesansvaret, og den ret forbeholder jeg mig."

Medarbejderforeningen på JV har meddelt ledelsen, at den ikke vil finde sig i en gentagelse af undersøgelsen, og ikke kan garantere ro på arbejdspladsen, hvis det alligevel sker.

 

Ansvarsflugt
Kort efter at Jesper Nørgaard tiltrådte som udgaveredaktør i september, murrede det i krogene på redaktionen. Nogle var utilfredse med, at nogle lavede for lidt.

Selv om Jesper Nørgaard har været ansat i godt tre år på redaktionen, havde han ikke et præcist billede af, hvad journalisterne præsterede.

"Jeg havde behov for at få en ordentlig dokumentation, inden jeg meldte ud," siger han.

Derfor optalte redaktøren samtlige artikler, noter og billedbestillinger i november uden at orientere medarbejderne. Samtidig ville redaktøren gerne hæve kvaliteten. Han var træt af, at der næsten aldrig var tid til at diskutere kvalitet.
"Optællingen var et forsøg på at gøre klart for alle, at vi skal levere cirka 32 sider om ugen. Hvis ikke alle er med til at løfte den opgave, så når vi sjældent videre end til at diskutere, hvordan vi fylder siderne. For læserne af lokalstoffet er kvantitet også en kvalitet," siger han.

På trods af redaktørens gode hensigter, blev ledelsesinstrumentet ikke godt modtaget af journalisterne.

En af dem, politi- og retsreporter Heidi Bjerre-Christensen, med 10 års anciennitet på bladet, er meget uenig med redaktionens ledelse på dette punkt.

"Det er en form for ansvarsforflygtigelse. I stedet for at tage fat i de reelle problemer på redaktionen, så har ledelsen lavet en optælling, der intet siger om kvaliteten af vores arbejde. Det har ikke været befordrende for mit arbejdshumør," siger hun.

Heidi Bjerre-Christensen lå pænt på ranglisten, alligevel føler hun, at optællingen har forværret et allerede eksisterende problem.

"Efter et fire-fem timer langt retsmøde, så vil jeg fremover tænke: Det her tager for lang tid, jeg får jo som regel kun én artikel ud af det. Den stress havde jeg ikke før," siger hun.

Heidi Bjerre-Christensen er bekymret for, hvordan optællingen påvirker kvaliteten af redaktionens arbejde. Inden optællingen måtte hun i forvejen ringe doms-afsigelser hjem og skrive artikler ud fra telefonsamtaler med anklageren i en sag. Nu frygter hun, at det ikke vil blive færre, fordi hun nu slet ikke føler, hun har tid til at gå i retten.

"Det er utilstedeligt kun at tale med anklageren og ikke have hørt den anklagedes forklaring. Det får jeg knugen i maven over," siger Heidi Bjerre-Christensen.

 

Mistillid
Erhvervspsykolog Kitty Dencker er ikke overasket over journali-sternes reaktion: "Det virker som en skjult kontrol, når redaktøren tæller artikler uden at snakke med medarbejderne om det. Det skaber mistillid og utryghed."

Hun mener, at journalisterne skal inddrages, før man måler deres præstationer. Blandt andet for i fællesskab at definere, hvad redaktionens målsætninger og krav skal være.

"I dette tilfælde opstiller redaktøren nogle succeskriterier, som er rent kvantitative, hvor medarbejderne troede, at kvalitet var målet. Hvis medarbejdere og ledelse ikke har fælles mål, så går det galt."

Jesper Nørgaard er godt klar over, at optællingen har været ubehagelig for nogle på redaktionen.

"Jeg har forsøgt at bruge undersøgelsen konstruktivt, og jeg har fået præciseret kravene til journalisterne," siger han.

Jesper Nørgaard vurderer, at undersøgelsen har rettet op på de store forskelle, der var mellem journalisterne.

I november lavede den mest produktive journalist mere end de to mindst producerende tilsammen. På den led mener redaktøren, at optællingen har været en succes.

Journalisterne ved nu, at de på hver arbejdsdag i snit skal levere 2,5 artikel, 1,5 note og 2 billedbestillinger.

Læs også: Selvfølgelig kan journalistik måles

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen