“Videresalgsaftalen vil styrke det Berlingske Officin. Og jeg tror, det er en nødvendig brik, for at vi fortsat kan have en dominerende position på mediemarkedet,” siger formanden for Berlingskes Medarbejderforening, Jens Langergaard. I flere omgange har han, og før ham andre tillidsfolk i bladhuset, forhandlet om en videresalgsaftale med ledelsen i Berlingskekoncernen. I årevis har bladhuset ønsket at kunne udnytte de journalistiske produkter flere gange – for at få helhedsomkostningerne ned. Mens disse linjer trykkes, afleverer journalister på B.T., Berlingske Tidende og Weekendavisen deres stemmesedler med et ja eller nej til videresalg. Tillidsrepræsentanterne vurderer, at de fleste siger ja. Det er omkring 400 journalisters produktion, bladhuset nu vil udbyde til salg. Journalisterne vil få 450 kroner om måneden, når artikel-butikken åbner til marts. Det månedlige beløb vil efter et år stige til 800 kroner og ende på 1.000 kroner, inden den fem årige videresalgsaftale udløber. I tilknytning til aftalen betaler bladhuset et engangsbeløb på 4.550 kroner til de fastansatte redaktionelle medarbejdere – i alt omkring 1,8 million kroner. “Jeg synes, vi er havnet på et fair niveau både for huset og medarbejderne,” siger Jens Langergaard. Det er en kollektivaftale, hvor alle både skrivende, redigerende og praktikantanter får det samme beløb om måneden, uafhængigt af hvad og hvor meget, der bliver solgt.
Fotografer er dyrere Fotograferne i Det Berlingske Hus er ikke omfattet af den nye videresalgsaftale. Fotograferne har nemlig i årevis haft deres egen aftale, som i øvrigt sikrer dem indtægter ved videresalg i en helt anden størrelse end det, journalisterne har aftalt sig frem til. Det er omkring tolv gange så stort. “Mit bud vil være, at fotograferne i gennemsnit henter 6.000 kr. om måneden ved videresalg,” fortæller Palle Hedemann, som er tillidsmand på Scanpix Nordfoto. “Jeg studsede da også, da jeg så journalisternes beløb. Det ser lavt ud,” siger Palle Hedemann. De fotografer i Det Berlingske Hus, som dækker kongestof, havner ikke så sjældent på mere end 10.000 kr. på en måned, og der er enkeltstående eksempler på, at et billede af Kronprinsen eller Alexandra har givet 150.000 kr. til fotografen. Der er også gode penge i sportsbilleder. Fotograferne får 40 procent i provision af det, bladhuset tjener ved videresalg af det konkrete billede. “Der er noget meget sympatisk i, at journalisternes aftale er kollektiv, og at alle dermed får det samme. Men derfor skal man jo ikke sælge sig for billigt. Hos os er det jo et problem, når folk bliver syge, så mister de den supplerende indtægt. Og så kan det være usundt, når nogle fristes til kun at tage de opgaver, der er videresalgspenge i,” siger Palle Hedemann. “Vi kunne måske også have aftalt en ordning, hvor den enkelte forfatter ville få pengene, men så ville hverken folk i redaktionssekretariatet eller layoutere få del i pengene. Det har været meget vigtig for os, at aftalen var kollektiv,” siger Jens Langergaard.
Ikke kun ja-sigere For flere af journalisterne i bladhuset handler salget af ophavsretten om meget andet end penge. Berlingske-journalisten Lene Frøslev er ikke begejstret for aftalen. “Jeg har kun mit navn at sælge, og jeg vil med den her aftale ikke længere have styr på, hvor min byline kommer til at optræde. Det er jo ikke tilfældigt, at jeg er ansat på Berlingske – det er fordi, jeg kan stå inde for den journalistiske linje. Sagt lidt højtragende, synes jeg, at jeg sælger ud af min journalistiske integritet,” siger Lene Frøslev. Og så er der andre journalister i huset, der taler kritisk om aftalen af kollegiale hensyn, da det kan betyde færre journalistiske arbejdspladser på de medievirksomheder, der vil købe ind hos Berlingske. “Det kommer jo til at koste journalistiske job andre steder. Jeg synes, vi meler vores kage. Det her vil da lukke journalistjob ned,” siger en Berlingske-journalist, som ikke ønsker at optræde med navn. Fællestillidsmand Jens Langergaard er fuldt ud klar over, at der er en risiko for, at Berlingske dermed kan levere stof, som andre journalister ellers skulle have produceret. “Jeg medgiver, at risikoen er der, for at det kan koste journalistiske jobs andre steder. Men videresalgsaftalen er ikke lavet i den ånd. Og risikoen for rationaliseringer er der, uanset om vi lavede denne aftale eller ej,” forklarer Jens Langergaard. “Hvis vi ikke åbnede for videresalg, så risikerede vi, at Berlingske enten ville gennemføre rationaliseringer på redaktionen eller simpelthen satsede på at opbygge et andet form for artikelsalg – bare ikke produceret af de fastansatte her i huset. Vi er nødt til at være medvirkende til nye indtjeningsmuligheder, hvis Berlingske, Weekendavisen og B.T.’s position skal fastholdes og udbygges.”
|
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.