TAL TIL ØJET God visuel kommunikation forudsætter, at du bruger mest energi på at finde ud af, hvad dit budskab egentlig er. Sådan lød det fra Per Arnoldi, da han lørdag formiddag åbnede konferencen "Tal til øjet".
»For at budskabet skal brænde igennem, skal der være ild i identiteten. Den drivkraft, der sender budskabet, så det brænder igennem, det er at du har gjort dig klart, hvad du vil sende,« lød det fra billedkunstner Per Arnoldi på konferencen om visuel kommunikation – "Tal til øjet" med 180 tilmeldte – stablet på benene af Dansk Journalistforbunds specialgrupper.
Per Arnoldi insisterede lidt paradoksalt på at holde sig til det talte ord og IKKE vise billeder til sit oplæg på konferencen om visuelle udtryk – hvorfor skærmen bag ham stod og lyste massivt blåt under hele oplægget.
»I skal nok få power points nok i løbet af dagen,« lød det fra Arnoldi – der understøttede sin pointe om hvor formidleren skal lægge sin primære indsats:
»Du skal bruge længst tid på det stof, der skal fortælles – din fortælling. Gennemslagskraft hænger sammen med den koncentration du lægger i kernen af det stof, du vil kommunikere.«
Arnoldis byggede sit oplæg op med en række anekdoter. For eksempel den om den tyske bankdirektør, der IKKE ville have rødt i sin bygning:
»"We are not communist!"« som Arnoldi citerede den bekymrede direktør – med sin egen lune tilføjelse:
»Nej, det strejfede mig!«
Og blå kunne banken heller ikke være – for den farve havde konkurrenten.
»Så kunne han få pink eller lortebrun!«
Men Arnoldi brugte alligevel blå. For alle udtryk er altid brugt før, og Arnoldis pointe er, at det handler om at frisætte farver og virkemidler, så de kan bruges igen.
Der er også anekdoter om at det kan gå grumme galt – når man ikke har sit budskab klart: I 1997 overbeviste et engelsk bureau British Airways om at alle flyene skulle have etnisk kunst på haleroret – hvorved flyselskabets klassiske identitet var alvorligt udfordret. Da halvdelen af flyene var blevet malet, udtalte daværende premierminister Margaret Thatcher offentligt, at hun ikke kunne lide det – og British Airways direktør blev fyret.
»Fejlen var, at de ikke havde tænkt længe nok over identiteten af det, de ville fortælle.«
Arnoldi udsmykker for tiden nogle skibe, der sejler med Storbritannien og Rotterdam og var derfor for nylig på klassisk museum i Haag.
»Her hænger et af den vestliges kunsts hovedværker, lavet af en elev af Rembrandt. Et billede i A4-format: En guldfinke. Fra dens ene ben er der en tynd snor forbundet til en ring,« fortæller Arnoldi.
»Det er en fugl, der ikke kan flyve. Det er ikke natur, det er kultur. Et lærred med et billede af en fugl; en fortælling om en fugl. En fortælling om hvad mennesket gør for at få fuglen til at synge, som mennesket synes den skal synge. Det billede af den fugl er mere fugl end fuglen,« sagde Arnoldi – og mens man forsøgte at tænke over den, sluttede Arnoldi med ordene:
»Øvelsen består i at afklare identiteten af den ting man skal sende!«