search

Arnesen-affæren

Meget tyder på, at Frank Arnesen har sagt hvert et ord. Blot ikke til citat – eller til baggrund for den sags skyld.

Meget tyder på, at Frank Arnesen har sagt hvert et ord. Blot ikke til citat – eller til baggrund for den sags skyld. Men på tomandshånd, som to mænd eller venner nu engang småsludrer, hvis de i bekendtskabets navn lige samler op på, hvad der egentlig er sket siden sidst.

Men den her samtale blev i november lanceret som et interview i en af landets førende aviser. Med arkivbilleder, fremhævede citater og hele baduljen i Weekendavisen. Et opsigtsvækkende ét af slagsen, al den stund at den tidligere landsholdsspiller ikke havde givet interviews i årevis. Mest fordi han er træt af at blive fordrejet i britisk tabloid, men ellers ikke i det hele taget føler trang til at ytre sig på den scene.

Når han nu så endelig gjorde det i soloform, sad han gudhjælpemig og savede i sin egen gren og var på samme baggrund nær ved at miste sit job som tocifret, millionærlønnet talentchef i selveste Chelsea FC.

Altså, hvad siger man ikke til en gammel bekendt om sin arbejdsplads, sågar konen, hvis det skulle komme an på det. Uforpligtende og strammet lidt op hist og pist. Chefen er, som chefer nu er, og konen, som… Problemet opstår lidt, hvis det kommer forkert eller i det hele taget frem, og chefen ejer det halve af Rusland og agerer som sådan. Et knips, og ud af vagten med dig.

Sådan en chef kan man vel godt betegne Chelsea-ejer og oliemilliardær Roman Abramovich som. Og da der en lørdag i begyndelsen af november dukker citatudpluk fra Weekendavisen frem fra et Frank Arnesen-interview i de store engelske aviser, er Sir Chelsea ikke ligefrem opmuntret. Tværtimod. I løbet af formiddagen ringer hans højre hånd til Frank Arnesen for lige at få klarhed over, hvad danskeren egentlig har gang i.

Arnesen er blandt andet citeret for at sige, at Abramovich som alle andre er ramt af finanskrisen, og at han har bedt Arnesen og de øvrige i ledelsen om at skære ind til benet af samme grund. Spare på pengene. For en mand, der notorisk ikke udtaler sig til pressen, er det måske lige til den bramfri side at fremkomme med den slags insight-information.

Frank Arnesen er da også rystet. Og han sender fluks en mail til Stig Matthiesen, der arbejder på freelancebasis for Weekendavisen, og som har været på besøg. Arnesen har for nogle år tilbage givet et større interview til Matthiesen for samme avis, og da de også har fælles bekendte i branchen, har han på sin vanlige og lettere joviale og fortrolige facon vist Stig Matthiesen rundt på Chelseas anlæg. Med en tår kaffe og snak som omdrejningspunkt.

Blot fordi Arnesen ikke giver interviews, er han ikke ligefrem menneskesky. Men en ældre og på de indre fodboldlinjer magtfuld udgave af den altid smilende gadedreng, der selv på tv tyede til guitaren og Kim Larsen-flab på skønsang. Og når han har besøg, beretter han gerne og med stor entusiasme om sin hverdag og metier. Sådan i al uudtalt fortrolighed. Arnesen skriver noget i retning af: ”Jeg går da ikke ud fra, at det er dig, der har citeret mig for noget” i mailen til Stig Matthiesen den formiddag. Hvilket journalisten i et svar bekræfter, at det da er.

Frank Arnesen har opholdt sig i udlandet det meste af en menneskealder plus lidt til og har rent ud sagt ikke noget som helst forhold til Weekendavisen. Aner knapt nok, hvordan den ser ud.

Under rundvisningen og kaffesnakken har han godt lagt mærke til Stig Matthiesens mobiltelefon. Og som han hele tiden har opfattet som en sådan. Men det viser sig, erfarer Frank Arnesen siden hen i mailvekslingen med journalisten, at den har været brugt som båndoptager hele vejen igennem besøget i London. Og i et lettere truende tonefald bliver Arnesen i den sidste mail fra Matthiesen gjort bekendt med, at han altså har mere på bånd, hvis det skulle komme an på det.

Interviewet i Weekendavisen rundes sågar af med et halvtåget citat, der, hvis man nærlæser det i virkeligheden ligger et par år tilbage, men som på sindrig vis kommer til at fremstå dugfrisk: at Frank Arnesen gerne vil være dansk landstræner, og at et telefonopkald og tilbud fra DBU kunne få ham til at overveje sin fremtid. Havde det været et daggammelt citat, mon så ikke selv Weekendavisen havde fundet ud af at nyhedsvinkle hele interviewet på netop det citat.

Akkurat som andre passager i interviewet ligeledes er pakket ind i fortidige citater. Det halve af DBU og den danske dagspresse reagerer desuagtet på landstrænercitatet. Ikke for mange kandidater til den post med dansk pas. Og noget af en oplysning for Chelsea-bossen, at en af hans mest betroede medarbejdere er parat til at vende klubben ryggen på den dagsorden.

Ifølge SportsBlokken.dk’s oplysninger var der aldrig noget i Frank Arnesens opfattelse af mødet med Stig Matthiesen, der bare mindede om en interviewaftale. Først lod han et eventuelt genmæle ligge, men da skriverierne fortsatte i The Times, forsøgte han sig alligevel med dementi hos Weekendavisens ledelse. Da den ikke ønskede at imødekomme ham, droppede Arnesen tanken om at gå videre med det bondefangeri, han følte sig udsat for. Også for at undgå måske at gøre endnu mere skade end godt, fordi han i så fald ville se sig nødsaget til at bekræfte sine udtalelser. Selv om de ingenlunde var tiltænkt videregivelse i nogen form. Og da slet ikke i en avis.

Stig Matthiesen siger til SportsBlokken.dk, at han gjorde Frank Arnesen det klart, at der var tale om et interview, at Arnesen var på det rene med, at han havde sin båndoptager med på både kontoret og også i hånden på en gåtur, hvor de talte med andre Chelsea-ansatte. Og at der ikke var tale om en mobiltelefon. Han understreger ligeledes, at Arnesen selv havde inviteret ham til London…

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen