Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:05 08.04.2022 Jakob Albrecht

Arne Bro trækker sig som leder af dokumentaruddannelsen

Arne Bro trækker sig som leder af dokumentaruddannelsen på Den Danske Filmskole, men han vil fortsat undervise skolens elever.

Det skriver filmmagasinet Ekko.

Den 69-årige Arne Bro har siden 1992 undervist på Den Danske Filmskole, og han fratræder sin stilling ved udgangen af juni 2022.

”Jeg tænker, at det nu er et passende tidspunkt at træde tilbage fra ledelsesansvaret, så en ny generation kan tage over. Jeg glæder mig til at deltage i forskningen og i den videre udvikling på skolen,” siger Arne Bro i en pressemeddelelse.

Den Danske Filmskole ansatte sidste år tidligere direktør for Cph:Dox Tine Fischer til at overtage posten som rektor.

Hun skulle gyde olie på vandene efter en turbulent tid under tidligere rektor Vinca Wiedemann, som eleverne protesterede imod. Det skyldtes ikke mindst, at Wiedemann hjemsendte Arne Bro, som dog vendte tilbage og senere blev hyldet af filmbranchen ved Ekko Shortlist Awards.

SENESTE NYT

Flere nyheder