Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:42 02.02.2022 Jakob Albrecht

Arlas kommunikationschef stopper

Kasper Ibsen Beck stopper som kommunikationschef i Arla Foods ”for at lave et sporskifte”, skriver han på LinkedIn.

”Der er blot nogle få gange i ens professionelle liv, hvor man har mulighed for at tage en dyb indånding og tænke lidt over, hvad der nu skal ske. Og det har jeg valgt at gøre nu,” skriver han.

Kasper Ibsen Beck har været ansat i Arla i næsten 10 år og kalder det et stort privilegie at ”have været med til at passe på virksomhedens omdømme”.

Kasper Ibsen Beck har tidligere arbejdet i Vestas og Radius Kommunikation. Han stopper officielt til maj, og han har endnu ikke besluttet, hvad der bliver hans næste skridt.

SENESTE NYT

Flere nyheder