Grønlands to eneste landsdækkende aviser, fusionerer for at sikre overlevelsen. Journalisterne gruer nu for, at tvangsægteskabet spolerer traditionen for sund rivalisering. Ni journalister har mistet jobbet.

FUSION. Omnibusgeneralisten over for tabloidkrigeren. "Danskeravisen" over for arrangørerne bag Miss Inuit-konkurrencerne. Elitens avis mod den lille mands. Sådan har forholdet mellem de grønlandske aviser Sermitsiaq og Atuagagdliutit/Grøn-landsposten(AG) været i mange år. Åben konkurrence og barsk rivalisering.

Men nedgangstider tvinger nu de evige rivaler i armene på hinanden. Sermitsiaq og AG skal dele pengepung og hus – og skære i udgifterne. Sermitsiaq har reduceret antallet af journalister fra ni til fire. AG er nu fire journalister, hvor de tidligere var otte.

Samtidig er de to redaktioner flyttet sammen i Sermitsiaq ydmyge redaktionslokaler i midten af februar.
Journalist på Sermitsiaq, Mariia Simonsen, husker den dag hun og kollegerne første gang hørte om fusionsplanerne.
»Vi var meget chokerede. Det var ikke til at fatte. Flere var kede af det og følte sig svigtede. Vi er stolte af vores avis, og så skal man lige pludselig lægges sammen med konkurrenten,« fortæller Mariia Simonsen om den dag, da fusionen blev offentliggjort.

Hun er ved at lægge sidste hånd på Tusakkat – et kulørt midteropslag om kendisser og grønlandsk godtfolk.
Flyttefolk i blå KANSAS-dragter gør klar til, at de nye kolleger fra AG flytter ind i huset. Med fusionen reduceres AG's udgivelsesfrekvens fra to gange om ugen til én. Det samme gælder Sermitsiaq. Marketing, administration, og hvad der ellers kan skabe stordriftsfordele, lægges sammen. Sporten og webavisen skal laves i fællesskab, men ellers bevares de vandtætte skodder imellem de to aviser. Det er Mariia Simonsen glad for.

»Ledelsens første udmeldinger var uklare og bekymrende. Men vi blev beroliget, da vi fik en garanti for, at redaktionerne ville blive holdt skarpt adskilt med hver sin redaktør, og at redaktøren på den anden avis ikke pludselig skulle redigere vores sider. Nu skal vi lære at bo sammen, men stadigvæk være hinandens konkurrenter,« siger hun.

Fire kolleger blev fyret forud for fusionen, og Heidi Møller og Paornánguaq Kleist kan konstatere, at der fremover er brug for væsentligt mindre it-udstyr. Foto: Ulrik Bang

BAGGRUNDEN FOR FUSIONEN ER, at aviserne har mistet millioner af kroner på jobannoncer. Samtidig har postvæsenet fjernet en særlig støtte til avisporto. Det giver en ekstra-udgift til aviserne på 2,5-3 millioner kroner om året. Afskaffelsen gør ekstra ondt, fordi det er ti gange dyrere at distribuere en avis i Grønland end i Danmark. Dertil kommer ekstra produktionsudgifter, fordi alle artikler bringes på både grønlandsk og dansk.

Nu hvor fusionen er en realitet, har Mads Dollerup-Scheibel, erhvervsreporter på Sermitsiaq, allerede mærket konsekvenserne. I januar skulle han bruge penge til at købe nogle databaseoplysninger, men hans redaktør var væk på ferie. I stedet skulle udlægget godkendes af AG's redaktør.

»Det var en ny virkelighed, at jeg skulle fortælle chefen hos konkurrenten om vores historie. Det skal man lige vænne sig til,« bemærker Mads Dollerup-Scheibel.

Han siger, at fusionen med de redaktionelle medarbejderes øjne ikke har været nogen ønskesituation.
»For alle ønsker jo at bevare deres arbejdsplads' særpræg. Nu håber alle så, at de to medier vil overleve som selvstændige platforme. Men fortsætter en negativ udvikling på annoncemarkedet, kan man jo frygte, at fusionen blot trækker en dødskamp ud,« siger han.

Journalist Irene Jeppson interviewer Josef Motzfeldt, formanden for Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Foto: Ulrik Bang

TO UGER EFTER FLYTNINGEN.AG er atter i fuldt sving. Medarbejderne har fået et lokale for sig selv med egen indgang og udsigt til en grusvej. En dør er blændet ind til Sermitsiaq, men det er kun, indtil brandmyndighederne skal godkende den.

På en avisstander hænger den sidste udgave af AG, som blev lavet før flytningen. Spisesedlen skråler "Inatsisartut bremser efterforskning". En fotokopi af en bon dokumenterer, at de folkevalgte har købt øl og sprut for over tusinde af kroner. Det er den slags sager, AG følger tæt.

AG-journalist Irene Jeppsons har lige interviewet Josef Motzfeldt, formanden for Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Det er hendes første interview med Josef Motzfeldt, siden hun for et halvt år siden skrev om et hashfund hjemme hos ham. Josef Motzfeldt er blevet beskyldt for at forhale politiets efterforskning af omfattende frås og misbrug med offentlige midler.

Men det er sådanne konfrontationer, hun sætter pris. At politikerne ved, at avisen kigger dem efter i sømmene.
»Det er vigtigt, at AG bliver ved med den dybdeborende journalistik.

Jeg havde håbet på mere tid til det efter fusionen, når vi gik ned til en ugentlig avis. Men samtidig er to stillinger ikke blevet genbesat, så det ser lidt surt ud,« siger hun.
Siden flytningen er der sket en gradvis tilnærmelse mellem de to nygifte.

Irene Jeppson er efter fusionen for eksempel blevet redaktør for kvindemagasinet Arnanut, som førhen hørte under Sermitsiaq. Og forleden faldt der dom i en opsigtsvækkende drabssag – samme dag som AG udkom. Sermitsiaq dækker ikke den slags sager. Og syv dage senere var historien forældet.

»Tænker man langsigtet, bliver fællesstoffet nok en udfordring. Måske deler man det nogle gange op. Er der f.eks. en konference i Nordvestgrønland, er det en stor udgift at sende to journalister af sted, og de kommer alligevel hjem med nogenlunde det samme på blokken. Men samtidig er vi også blevet bedre til at satse på solohistorier. Det er meget vigtigt, for alsidigheden skal bevares,« siger Irene Jeppson.