Arj, det er sgu for svært

»Justeres tallene tilbage til virkeligheden, forsvinder skatteunddragelsen - og dermed B.T.'s 'afsløring' - som dug for solen.«

»Justeres tallene tilbage til virkeligheden, forsvinder skatteunddragelsen – og dermed B.T.'s 'afsløring' – som dug for solen.«

Dumt. Lad os tage den i få enkle sætninger: Der er stjålet 38 milliarder kroner fra de europæiske statskasser. Tyveriet er sket via Danmark. En dansk styrelse gjorde tyveriet muligt. Et ministerium – og en eksminister – dækker over deres viden om, hvordan de har ladet tyveriet foregå.

Umiddelbart ligner det en god historie.
Men der er stort set ingen medier i Danmark, der vil røre historien med en ildtang. Hvorfor ikke? Fordi den er kompliceret og usexet. Så er der mere sex i Ferie-Lene og Skatte-Helle.

Først Helle. B.T.'s 'afsløringer' har i skrivende stund udløst 2.230 artikler i danske aviser. Forbavsende få af artiklerne nærmer sig substansen i 'afsløringerne'. Det er åbenbart for kompliceret. Men nogen burde have underkastet historierne et faktatjek.

B.T.'s 'afsløring' af Thornings skattefusk baserer sig på et gæt fra 'en international headhunter' på, hvor meget hendes mand får i løn. Et gæt! Den stærkt opskruede, og faktuelt langt mere end fordoblede løn, køres hen over en schweizisk skatteprocent, der til lejligheden er halveret i B.T.'s 'afsløring'. Justeres tallene tilbage til virkeligheden, forsvinder skatteunddragelsen – og dermed B.T.'s 'afsløring' – som dug for solen.

Historien om udenlandske mediers kritik af Lene Espersen var åbenbart også for god til at lade ligge. Og for god til at faktatjekke. En tysk artikel om 'EU's mest klodsede udenrigsminister' fejl-oversættes og strammes af en engelsk avis til 'verdens værste udenrigsminister'.

Helt ærligt, kære kolleger: Det er ikke godt nok.

Lad os tage den i få enkle sætninger: Danske medier er i krise. Kunderne flygter. Oplag og seertal rasler ned. Læserne og seerne flygter ikke ud i det tomme intet, men til andre vandhuller af viden. For eksempel på de frygtede sociale netværk, på blogs, Twitter og Facebook. Mediernes svar på læserflugten er at fordele en stadig tyndere bemanding ud over en stadig større flade af endnu mere ligegyldige tilbud af gimmicks, papfigurer, røg og spejle.

Men hey! Hvis medierne skal have en berettigelse, så må det være, at vi har kompetencen og viljen til at gå i kødet på kompliceret stof og formidle det til vores læsere og seere. Højtravende sagt er det en demokratisk pligt at sikre en kvalificeret vælgermasse. Lidt mindre højtravende sagt, så er dette kompetencetilskud til sagens behandling i offentligheden det eneste, der berettiger vores løn.

Jeg gider ikke høre flere journalister sige, at de ikke interesserer sig for en sag, fordi den er for kompliceret og usexet. Det var kompliceret og usexet, at Anders Fogh Rasmussen løj Danmark ud i Irak-krigen. Det var kompliceret og usexet,
at Claus Hjort Frederiksen brød loven, fuskede med tallene og løj for Folketinget. Men helt ærligt: Hvem er det, som det er kompliceret og usexet for?

Er det for medierne, der er ved at falde fra hinanden? Eller er det for kompliceret og usexet for de læsere, der skrider, fordi der er bedre vandhuller andre steder derude?

Bo Elkjær er journalist på Ekstra Bladet.

10 Kommentarer

Max Kim Tobiasen
9. SEPTEMBER 2010
Re: Arj, det er sgu for svært

Du har fat i noget af det helt rigtige med dette indlæg.

 Jeg er en af de desillusionerede brugere af Danske medier. Jeg klikker forbi samtlige store Danske nyhedssites dagligt, men føler mig ikke oplyst og synes at meget få artikler har substans eller nyhedsværdi udover kendisfaktoren. Jeg har ingen interesse i Anni Fønsby, Paradise Hotel, ferie-lene eller at Klaus Riskær har mistet sit sommerhus på Ibiza. Til gengæld vil jeg gerne vide mere om betalingsbalancen, Dansk eksport, politiske baggrundshistorier, EU og andre komplicerede historier. 

 Jeg får mit udenrigspolitikse stof fra udenlandske sites (atlantic, vanity fair, economist, etc.), men har endnu ikke fundet et Dansk medie der formår at levere gode eftertænksomme historier, portrætter og baggrundsviden hvor jeg føler mig beriget efter at have læst dem. Jeg leder med lys og lygte, hvilket b.la. er grunden til at jeg læser journalisten. Jeg er sikker på at der er mange som mig der ikke bare leder efter god og reel journalistik men også gerne vil betale for det.

Det er bare at komme igang, der er penge i skidtet.

Michael Bjørnbak Martensen
30. AUGUST 2010
Re: Arj, det er sgu for svært

Jeg forstår simpelt hen ikke denne debat - for efter min bedste opfattelse går problemet på, at Kinnock ikke har betalt skat til den danske stat, hvad han skal gøre, hvis han opholder sig "for meget i Danmark". Og det er så det han har gjort, og derfor skal betale færre skattekroner  til Schweiz og flere til Danmark.

Når man er gift med Thorning, er det ikke det smarteste i denne verden at unddrage den danske statskasse denne skattebetaling. 

Og derfor har BT en historie.

Lars Abild
27. AUGUST 2010
Re: Arj, det er sgu for svært

Det er ikke meget dokumentation, der bliver smidt på bordet. Omvendt er der meget, som taler for, at hr. Hansen ovenfor har fat i den lange ende med hensyn til skattebetaling i Schweiz.

Hans Birkholm i selskabet Inwema reklamerer med, at han har "over 20 års erfaring med international skatterådgivning fra ansættelse i skattevæsen og i verdens største revisionsfirma." Han rådgiver om skatteforhold i bla. Schweiz herunder hvad forskellen er, hvis man flytter fra Danmark til Schweiz på og skriver på sin hjemmeside:  

"Skat i Schweiz
Det schweiziske skattesystem afviger væsentligt fra andre vesteuropæiske landes skattesystemer. De 26 kantoner har efter schweizisk grundlov fiskal suverænitet og kan selvstændigt fastsætte egne skatteregler, med mindre beskatningsretten eksklusivt er tildelt forbundsstaten. Skattesatserne er således forskellige i Schweiz, for en lønmodtager eller pensionsmodtager med en årlig indtægt på cirka DKK 1 mio. udgør skatten i Schweiz cirka 17% afhængig af kommune. For drifts- og holdingselskaber er skatten cirka 15% henholdsvis 8,5%. "

Ingen steder på firmaets hjemmeside fremgår det, at der kommer yderligere skattebetaling for den enkelte i form af forskellige sociale bidragsbetalinger på op imod 30 pct., der skulle bringe den samlede skattebetaling blot i nærheden af det danske skattetryk. Det fremgår modsat, at skattebetalingen kan blive endnu lavere end de 17 procent

Jeg har ikke talt med Hans Birkholm, men min umiddelbare logik tilsiger, at en mand, der lever af at sælge skatteminimering, næppe får meget kredit eller betaling fra sine kunder for den sags skyld, hvis hans beregninger er helt ude i skoven og at man ved første møde på hans kontor får at vide, at der lige er 30 pct. mere i skat end oplyst. Så er der nok en del kaffe i koppen, når mødet er slut. 

Når man betænker, hvad Samuelsen mener om skattesatserne i Danmark, og at hovedsponseren til partiet er Saxo Bank, så er det næppe helt tilfældigt, at den velernærende Seier Christensen er på vej væk fra Danmark for netop at flytte Schweiz.

»Men jeg håber da, at det også får skattemæssige konsekvenser, at vi flytter,« sagde han til Berlingske Business den 16 juni. Ham har jeg heller ikke talt med, men mon han mener, at konsekvenserne bliver en øget skattebetaling.

Sidste efterår skrev Sunday Times om Phil Collins flytning til netop Schweiz, at det var til "Switzerland: The low-tax high life".

Der mangler nogle proteiner, hvis denne tese skal holde vand: "Justeres tallene tilbage til virkeligheden, forsvinder skatteunddragelsen - og dermed B.T.'s 'afsløring' - som dug for solen. "

Om Thornings mand så får tre millioner kroner i løn, ved jeg ikke, men man kunne da ringe til arbejdsgiveren og få en niveau vurdering. Eller se på regnskabet og dividere antallet af medarbejdere op i lønudgifterne og dernæst ræsonere, at  han nok ligger pænt over gennemsnittet. Altså hvis man vil arbejde med at minimere tvivl, der over en bred kam har været brændstof til alt for mange artikler i dette forløb.  

Kim Dalsgaard
27. AUGUST 2010
Re: tal på
Der skal ikke betales sociale bidrag af indkomst som overstiger CHF 126.000. Mon ikke det er skarpt mindre end hvad man får som Director hos World Economic Forum.
Søen Hansen
27. AUGUST 2010
Re: Arj, det er sgu for svært

Det er imponerende så mange journnalister der ikke rigtigt kan forstå skattesystemet i alperne og som bliver ved med at påstå at Stephen Kinnock betaler mere i skat end det han rent faktisk gør.

 Lad mig skære det ud i pap for de journalister som påstår at BT tager fejl.

Hvis man som udgangspunk siger at Stephen Kinnock tjener 1 million kroner (det er måske det beløb der står i hans kontrakt og som dermed er hans bruto løn) så betaler han 15-20% af den lønsum i skat og får udbetalt mellem 800-850.000 kroner netto. På toppen af de beløb betaler hans arbejdsgiver en arbejdsgiver afgift (lad os sie at den er 30%) svarende til 300.000 kroner.

De betyder at han persoonligt betaler 150-200.000 i skat og hans arbejdsgiver betaler 300.000 samt at han stadig får 800-850.000 udbetalt.

Resultatet er IKKE som man nemt kan få opfattelsen af når man læser Journalisten at han har betalt 45-50% i skat af den million han tjener men at han har en løn på papiret der er en million, at han bliver beskattet med 15-20% af det beløb og at hans arbejdsgiver på toppen betaler 300.000 kroner i arbejdsgiver afgift.

På dansk betyder det at han løn med danske øjne er langt over den million som man evt. taler om omvendt det bleløb fremgår ikke af hans kontrakt, lønsedel eller skatte indbetaling.

Fakta er at personskatte grundlaget i alperne er langt under det vi kendere i Danmark og at regeringen får pengene ind på andre måder end gennem personskatten nemmelig gennem en arbejdsgiver afgift der relatere sig til den brutto løn Stephen Kinnock får.

Hvis vi som udgangspunkt sagde at man i alperne valgte at køre med en endnu lavere person skat og så til gengæld skabte skattegrudlaget på basis af en ekstrem høj moms eller meget høje priser på biler så ville de ikke betyde at den skat som Stephen Kinnock betalte af sin løn ville være højere end den rent fakktisk er - 15 - 20%

På dansk så kan man sige at måske har BT ikke lavet et retvisende billed af hvad Stephen Kinnock tjener (måske tjener han mere måske mindre end det beløb BT har skrevet) men de har beskrevet et retvisende billed af hans personlige skatteprocent som nok er mellem 15-20%

Når så det er sagt så kan man tørt konstatere at hverken Helle Thorning eller Stephen Kinnock  har opuneret imod den løn som BT har "gættet" sig til og de har tilsvarende ikke opuneret imod den skatteprocet som BT har skrevet i deres artikler. 

Jeg kan blot konstatere at Journalsten burde sætte sig lidt ind i hvordan skatte systemet fungere i andre lande end Danmark inden de kommer med de påstand som de er kommet med.

Flere