Ugeavis omtalte en kommende Flemming 'Bamse' Jørgensen-koncert på forsiden – fire dage efter den populære sangers død.
En brødbetynget chefredaktør Flemming Hvidtfeldt måtte torsdag morgen lægge sig helt fladt og undskylde efter alle kunstens regler. I går onsdag kunne man nemlig læse i ugeavisen Århus Onsdag – både på forsiden og i artikler – hvordan Flemming 'Bamse' Jørgensen ville være hovednavnet ved en stor nytårskoncert i den kommende weekend. Vel at mærke den 'Bamse' der nytårsmorgen afgik ved døden under stor offentlig bevågenhed.
Forklaringen er, at det redaktionelle indhold i Århus Onsdag blev skrevet og layoutet inden sangerens død.
»Jeg beklager dybt, at vi ikke har formået at få ændret både tekst og billede i Århus Onsdag. Det er en sammenfald af yderst uheldige produktionsomstændigheder, men det gør ikke fejlen mindre. Vi har ikke haft noget ønske om at støde hverken afdødes familie eller Flemming Bamse Jørgensens mange fans, siger Flemming Hvidtfeldt, der er chefredaktør ved Århus Stiftstidende, der udgiver Århus Onsdag.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.