Re: Årets største journalist-festival klar
Fra solkongernes hof


El-forsyningsselskaber, realkreditinstittutter, forsikringsselskaber og banker gør det – puger kundernes penge sammen i store formuer, som bliver brugt til helt andre ting, end selskaberne har til formål.

Selskaberne opkræver alt for mange penge for strøm, huslån, policer og tager alt for store gebyrer. I stedet for at komme kunderne til gode, bliver de bare samlet sammen i store Joakim von And-pengetanke.

For nogle af selskabernes vedkommende sker det under dække af en demokratisk organisation – som dog i praksis er et rent skindemokrati.

Fra tid til anden får offentligheden lidt  at vide om dette liv ved solkongernes hof, hvor direktører forkromer sig selv og deres image ved at uddele lidt krummer fra »deres« store formuer  til det ene og det andet veldædige formål uden nogen forbindelse med deres egentlige formål. Og bestyrelserne tager samtidig lidt kredit for deres egen storslåethed.

Senest hørte vi noget om solkongelivet i Berlingske Tidende, som i weekenden beskrev elforsyningsselskabernes brug af store formuer til  bredbåndsinvesteringer, kulturbegivenheder, sponsorskaber og andet tant og fjas, hvor kunderne betaler gildet med de alt for store el-regninger.

Journalister behøver dog ikke at kigge så langt bort for at gøre sig bekendt med , hvordan kunders/medlemmers penge bliver puget sammen og brugt til helt andre formål, end kunderne/medlemmerne kunne forvente. Denne trafik foregår lige inden for vores egne døre – i Journalisternes Ophavsretsfond, som nu igen skal til at dele store millionbeløb ud til Fagfestivalen – et prestigeprojekt, som kun holdes oppe af milliondonationer fra forbundsledelsen/ophavsretsbestyrelsen.

Pengene i ophavsretsfonden stammer fra de 10-12 millioner, som hvert år kommer ind fra COPY-DAN-fonden – altså medlemmernes egne penge – hvorfra »money keeps rolling in« som det hedder i sangen om Evita Peron.

Bestyrelsen i denne veldædige fond er mere eller mindre identisk med bestyrelsen i journalistforbundet, så man ikke risikerer, at det ene hånd gør noget, som den anden ikke ved. Og på denne  tvivlsomme måde –  vil jeg tillade mig at sige – sørger man for, at alt sker helt koordineret. Der skal jo endelig ikke være noget armslægdeprincip i denne forsamling af »The gentlemen of the Press.«

Journalistforbundets opgave er at medvirke til, at medlemmerne har gode og vellønnede job – til den lavest mulige kontingentpris.

Den eneste rimelige brug af medlemmernes ophavsretspenge, som tilflyder ophavsretsfonden er derfor, at disse penge modregnes i kontingentindbetalingen. Det kan ske meget nemt ved, at man hvert år, når budgettet er lagt og det deraf følgende kontingent er beregnet kan fratrække de mange ophavsmillioner, hvorved kontingentet bliver forholdsvis mindre for det enkelte medlem.

Dermed vil pengene komme flest mulig medlemmer til gode – og ikke kun nogle enkelte, der mener, at god journalistik kommer af at sidde lårene af hinanden ved to dages fagfestival i stedet for at være ude hos de læsere, som vi skal betjene. Og man behøver ikke at holde dyre møder i Ophavsretsfondens bestyrelse, og at denne bestyrelse skal tage stilling til spørgsmål, den slet ikke har mandat til i henhold til forbundets formålsparagraffer.