Dansk Journalistforbunds telt er godt fyldt op på Folkemødets første dag. Faktisk så fyldt, at tre, fire rækker mennesker må stå uden for teltet og kigge ind. Oppe bag to højborde står fotograf Asger Ladefoged, som blev den helt store vinder ved uddelingen af Årets Pressefoto tidligere i år.

På en stor skærm i DJ’s telt viser han billederne frem og fortæller historierne bag. Fra billeder af en sjette klasse fra Østerbro, der får blodige skrammer og skjulte kys, når de slår sig løs hos Carl Mar Møller, til et ukrainsk kærestepar, der dukker sig for lyden af en granat, mens solen går ned over en grøn mark.

”Der er kontrast,” siger Asger Ladefoged om billedet af det ukrainske kærestepar. Han og Berlingskes udsendte journalist var fulgt med det ukrainske kærestepar for at se deres hus, da der pludselig blev kastet granater i nærheden.

”Manden har et halmstrå i munden. Det er hverdag forvandlet til krig på et sekund,” siger han.

Kontraster. Hverdagen i det ekstreme. Det er temaer, der går igen i Asger Ladefogeds billeder. Og for ham at se er det den helt store forskel på det, vi alle sammen kan fotografere med vores telefoner, og det, fotojournalister kan skabe med deres kameraer: Evnen til at se historier og præsentere dem i billeder. Og han er da heller ikke bekymret for, om fotojournalisterne bliver udkonkurreret af alle os med smartphones.

”Alle kan også sætte sig ned og skrive, men det er ikke nødvendigvis en god historie, de får skrevet. Det er fantastisk, at folk har telefoner, så de kan dokumentere nyheder, mens de sker, men jeg synes ikke, det udfordrer os. Det, vi laver, skal være mere og mere unikt og komme tættere på læserne, fordi de skal have en oplevelse af, at det er lavet til dem. Vi er blevet kamæleoner, for vi skal både lave billeder, video og lyd. Men essensen er stadig at fortælle en historie,” siger Asger Ladefoged, da Journalisten hiver fat i ham for at få et kort interview om fotojournalistik, og hvilken retning han ser, faget bevæge sig i.

”Måden, man laver historier på, og hvor aktivt man tager del i historien, udvikler sig. Tidligere kunne man på aviserne i højere grad læne sig tilbage, få sine opgaver og løse dem. I dag er vi mere aktive i processen omkring historien, vi er mere journalistiske og sætter os mere ind i det. I januar var jeg i Serbien for at lave en historie, og der blev journalisten hjemme og skrev en tekst om migration og flygtninge, mens jeg både lavede billeder og interviews. Det er en anden måde at lave historier på,” siger han.

Hvorfor tror du, det går i den retning?

”Der er sikkert mange grunde. En af dem er internettet. Aviserne har ikke længere monopol på at lave nyheder, så vi skal blive bedre til det, vi har lavet i mange år. Det, vi laver, skal være grundigere, mere unikt og gå tættere på,” siger han.

Oplever du, at fotografer og journalister nærmer sig hinanden mere, nu hvor flere journalister tager billeder selv, og fotografer i højere grad tager aktivt del i historien?

”Jeg oplever det ikke herinde på Berlingske, men jeg ved godt, det er tendensen på mindre medier. Men der er ikke nogen tvivl om, at fotografen er en langt større del af historien i dag end for 15-20 år siden.”

Hvilke udfordringer ser du, at pressefotografiet står over for?

”Jeg ser egentlig ikke så mange udfordringer. Der er selvfølgelig det økonomiske aspekt – internettet er der ikke rigtig nogen, der har lært at tjene penge på. Men rent fotojournalistisk synes jeg, det blomstrer. Der er masser af muligheder, og vi kan være meget mere kreative i vores historiefortælling end tidligere.”

På DJ’s scene fortæller han til Tine Johansen og publikum, at hans tilgang til at fotografere er den samme, uanset om han følger en sjette klasse på tur eller fotograferer krig. Og at det kan være lige så intenst at fotografere en sjette klasse i et døgn som at være i Mosul i Irak i fem dage i træk.

”Det handler ikke om at prøve grænser af, det handler om at fortælle historien,” siger han.

Tine Johansen, næstformand i Dansk Journalistforbund, har rollen som interviewer over for Asger Ladefoged. Den første halvdel af oplægget virker han næsten ukomfortabel foran publikum. Når Tine Johansen spørger, svarer han kort – nærmest reserveret.

Men cirka en halv time inde i arrangementet sker der noget. På den store skærm, hvor Asger Ladefoged siden oplæggets start har bladret mellem de billeder, han sendte ind til Årets Pressefoto, kommer det måske mørkeste billede frem. En stor villa med røde flammer i baggrunden. Det er taget i en forstad til Mosul, efter at Islamisk Stat havde forladt stedet. Der er oliebrande overalt. Foran huset, lige midt for, ligger en hund.

”Hvis der ikke havde været den hund, havde jeg ikke valgt det billede,” siger han. For hunden gør, at billedet fortæller en større historie. Det faldefærdige hus med brandene i baggrunden er dokumenterende, registrerende. Hunden gør, at man bliver nysgerrig. Venter den mon på sine ejere, som plejede at bo der?

På næste billede slentrer en rødstribet kat med halen i vejret forbi to mænd, der sidder beskidte og forhutlede på en grussti, mens aftensolen går ned i baggrunden. 

”Havde det været et lige så godt billede uden katten?” spørger Tine Johansen jokende.

Asger Ladefoged griner og spørger publikum, hvad de synes. Han tilføjer, at dyr, børn og aftensol altid er godt på billeder. Det er, som om den reserverede fotograf er trådt lidt længere frem på scenen.

Næste billede toner frem på skærmen. Det forestiller en flok børn, der leger på et lidt primitivt gyngestativ, mens solen igen er på vej ned i baggrunden. Han griner, og det samme gør publikum. ”Videre,” griner han.

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement: Årets Pressefotograf

Arrangør: Dansk Journalistforbund

Deltagere: Asger Ladefoged, pressefotograf, Berlingske

Journalistens dom: Om end oplægget var interessant, blev vi langt hen ad vejen på det overfladiske plan, og der gik et stykke tid, før fotografen rigtig brændte igennem. Publikum spurgte interesseret ind til Asger Ladefogeds arbejde, da oplægget var ovre, og han svarede nærværende og engageret.

Som noget nyt anmelder Journalisten de arrangementer på Folkemødet, hvor vi er til stede. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

Efter Folkemødet samler vi alle vores anmeldelser her: journalisten.dk/vi-anmelder