Årets Pressefoto
Peter Hove Olesen POLITIKEN
TYFONEN HAIYAN Med vindhastigheder på over 315 km/t rammer tyfonen Haiyan Filippinerne. Tyfonen er blandt de kraftigste, der nogensinde er målt på jorden med vindstød foreløbig anslået til op mod 380 km/t. Tyfonen dræber 6.155 mennesker. Fire millioner bliver hjemløse. Øen Samar er det første sted, tyfonen går i land. Indbyggerne er afhængige af fiskeri og dyrkning af plantager med kokospalmer. Men langt de fleste både er væk, og øens palmer er væltet.
Årets Pressefotograf og Årets Reportage Danmark
Joachim Adrian Mikkelsen POLITIKEN
NÅR FAMILIEN LUKKER Overalt i landet skæres der kraftigt ned på antallet af institutionspladser til udsatte børn og unge. I maj kom turen til det 40 år gamle børnehjem Strandridergården i Vedbæk. For 18-årige Mikkel Hartwich betød det et farvel til hans højtelskede hjem gennem fire svære år. Han skulle have boet der mindst et år mere, men på grund af lukningen måtte han flytte i lejlighed. På egen hånd og uden noget sted at kunne vende tilbage.
Årets Nyhedsbillede Danmark
Anthon Unger EKSTRA BLADET
HELLE THORNING-SCHMIDTS 1. MAJ 2013 Partiformanden forlader Østerbro, hvor hun har holdt sin første tale klokken 7 om morgenen.
Årets Nyhedsbillede Udland
Mads Nissen SCANPIX
HOMOFOBI I RUSLAND Lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle (LGBT) i Rusland bliver mødt med stadig mere chikane, vold og diskrimination. Bag den står ekstremistiske nationalkonservative grupper, kirken og senest også staten, som i august 2013 gjorde homofobi til lov. Her vedtog Dumaen en omstridt antihomo-lov, som forbyder ”propaganda for ikke-traditionelle seksuelle relationer”.
Årets Portræt
Tor Birk Trads DMJX/INFORMATION
ADHD – DEM DE ANDRE SKAL LEGE MED Navn: Jens. Går i 6. klasse. Dia-gnose: ADHD. Fan af racerkøreren Allan Simonsen. Bedste ferie: Tur til Le Mans 2008. Bedste ven: Fem, en til hver skoledag. Livret: Skinke.
Årets Sportsbillede Action
Peter Hove Olesen POLITIKEN
SPRINGER Det tager knap to sekunder, fra man springer ud fra Operaens tag, til man rammer vandoverfladen i Københavns Havn. Med 85 kilometer i timen. En lørdag i juni dystede verdens bedste udspringere i Red Bull Cliff Diving-konkurrencen.
Årets Sportsbillede Reportage
Nikolaj Linares SCANPIX
Som niårig flygtede Jorge sammen med sin mor til Danmark fra en voldelig far og et chilensk diktatur. Han voksede op i Tingbjerg nord for København og blev en del af et råt miljø. Hash, vold og fængselsdomme kom hurtigt til at fylde i hans liv. I dag har han længere perioder, hvor han kun spiser og drikker sundt, fordi han træner op til en kamp. At ramme sin vægtklasse er også en udfordring. Jorge har prøvet at tabe næsten ni kilo på 24 timer, for at ramme den rigtige vægt.
Årets Danske Hverdagsbillede
Maria Fonfara FREELANCE
THOMAS OG VICKIE Vickie på 30 år og Thomas på 32 år er kærester. Det har de været i 10 måneder. De har begge cerebral parese, også kaldet spastisk lammelse, og bruger kørestol. Vickie og Thomas bor på hvert deres bosted i henholdsvis Odense og Jyllinge, hvilket betyder, at de kun ser hinanden cirka en gang om måneden. De er meget forelskede og har, som alle andre unge par, en masse drømme for fremtiden og har planer om at gifte sig. Selv om de forsøger at have så normalt et parforhold som muligt, er der alligevel mange barrierer for dem. De er afhængige af andre, når de skal dyrke sex, og det er ikke alle hjælpere, som er lige villige til at hjælpe dem med det.
Årets Reportage Udland
Peter Hove Olesen POLITIKEN
NORDKOREA Verdens mest lukkede land. Det er også det mærkeligste. Intet overlades til tilfældigheder – slet ikke udenlandske pressefolks gøren og laden. Alt er nøje koreograferet ned i mindste detalje. Som for eksempel hvad man må se. Og hvornår. Hvert eneste minut bliver man som udlænding fulgt af statsansatte guider, og man har hverken mulighed for at tale med lokale, kommunikere med resten af verden eller selv vælge, hvor man vil bo, spise og færdes.
Årets Åben Klasse
Peter Klint Busk Jørgensen DMJX/POLITIKEN
DE ÅNDSSVAGES Ø Fra 1911-1961 lå der en anstalt på Livø for kriminelle åndssvage mænd, men den rummede i praksis alt, hvad samfundet ikke kunne tage stilling til: Drankere, vagabonder, svagt begavede, seksuelt overaktive, homoseksuelle og småkriminelle. Både dømte og ikke dømte blev sendt til øen. De fleste var i alderen 14-24 år, og skulle de tilbage i samfundet, var de i mange tilfælde nødt til at lade sig sterilisere eller kastrere. Dette var en ø for afvigere, og det lille lukkede samfund på Livø var trods alt friere end mange andre af datidens anstalter. Erik Dam var anbragt på Livø i perioden 1950-1953.
Han er i dag en af de få tidligere anbragte, som stadig er i live, og dermed er et omdiskuteret kapitel i danmarkshistorien ved at være lukket.
Nominerede og vindere
Årets Pressefoto
Peter Hove Olesen POLITIKEN
Årets Pressefotograf
Joachim Adrian Mikkelsen POLITIKEN
Årets Nyhedsbillede Danmark
Anthon Unger EKSTRA BLADET Vinder
Niels Hougaard Jyllands-Posten
Katrine Damkjær FYNSKE MEDIER
Årets Nyhedsbillede Udland
Mads Nissen SCANPIX Vinder
Peter Hove Olesen POLITIKEN
Joachim Adrian Mikkelsen POLITIKEN
Årets Portræt
Tor Birk Trads DMJX/INFORMATION Vinder
Niels Hougaard Jyllands-Posten
Daniel Hjorth DMJX/POLITIKEN
Årets Sportsbillede Action
Peter Hove Olesen POLITIKEN Vinder
Lars Møller FREELANCE
Niels Ahlmann Olesen SCANPIX
Årets Sportsbillede Reportage
Nikolai Linares SCANPIX Vinder
Nanna Kreutzmann FREELANCE
Bo Amstrup FREELANCE
Årets Danske Hverdagsbillede
Maria Fonfara FREELANCE Vinder
Joachim Adrian Mikkelsen POLITIKEN
Rumle Tornhøj Skafte FREELANCE
Årets Reportage Danmark
Joachim Adrian Mikkelsen POLITIKEN Vinder
Ditte Valente POLITIKEN
Andreas Beck DMJX
Årets Reportage Udland
Peter Hove Olesen POLITIKEN Vinder
Michael Hansen DMJX/Jyllands-Posten
Sofia Busk DMJX/Jyllands-Posten
Årets Åben Klasse
Peter Klint Busk Jørgensen DMJX/POLITIKEN Vinder
Sara Galbiati FREELANCE
Mathias Christensen DMJX
Årets TV-fotograf Nyheder
Ole Jermiin TV2/ØSTJYLLAND Vinder
Årets TV-fotograf Dokumentar
Anders Birch og Jacob Vølver FREELANCE Vindere
Per Folkver POLITIKEN
Årets Multimedieproduktion
Charlotte De La Fuente Nørregaard DMJX/Jyllands-Posten og Jonas Olufson DMJX/EKSTRA BLADET Vindere
Thomas Emil Sørensen DMJX/Jyllands-Posten og Paw Gissel DMJX/KRISTELIGT DAGBLAD
Christian Als FREELANCE
Årets Interaktive Multimedieproduktion
Nikolai Linares SCANPIX Vinder
Mie Brinkmann DMJX
DMJX = Fotojournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.