20 fotografer er nomineret til de 23 priser og hædrende omtaler, der udgør Årets Pressefoto 2002/2003. Nogle af de nominerede må altså på podiet mere end en gang, når priserne bliver delt ud fredag den 28. februar på Museet for Fotokunst i Odense.
180 fotografer har sendt i alt 2.311 fotos og 14 videoindslag ind til konkurrencen. Det er rekord. Aldrig før har så mange fotografer deltaget, og aldrig før har de sendt så mange billeder ind. Den hidtidige rekord lød på 149 pressefotografer, der havde sendt 1.904 billeder ind.
De tre dommere er fotojournalist Harald Henden fra Norge – han har flere gange vundet Årets Bild i Norge og fået priser ved World Press Photo – og den verdenskendte reportagefotograf Anders Petersen fra Sverige, der har løbende udstillinger verden rundt, samt journalist Anette Claudi, tidligere redaktør på JOURNALISTEN, nu redaktør på DR Dokumentar.
Udover de 23 vinderbilleder har dommerne valgt 100 andre fotos ud til den udstilling, der altid følger med Årets Pressefoto.
De nominerede er:
– Bo Bolther, fotojournaliststuderende
– Nicky Bonne, freelance
– Casper Dalhoff, freelance
– Jan Grarup, Politiken
– Søren Gylling, JydskeVestkysten
– Ole Jermiin, freelance
– Claus Bjørn Larsen, Berlingske Tidende
– Joachim Ladefoged, freelance
– Martin Lehmann, fotojournaliststuderende
– Marianne Leth, TV2/Lorry
– Hanne Loop, freelance
– Claus Lunde, Ekstra Bladet
– Lars Poulsen, Ekstra Bladet
– Erik Refner, freelance
– Christoffer Regild, freelance
– Lars Rønbøg, freelance
– Jørn Stjerneklar, freelance
– Anders Vendelbo, freelance
– Thomas Wilmann, Ekstra Bladet
– Martin Zakora, fotojournaliststuderende
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.