Årets store mediesag om jægersoldaten Thomas Rathsacks bog kostede den øverste chef i Forsvaret posten efter et vanvittigt forløb. Men sagen var aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for et afgørende møde.

BOGSKANDALE. Jægersoldat Thomas Rathsack træder ind på Jyllands-Postens redaktion på Kongens Nytorv i København. Med sig har han en bog, "Jæger – i krig med eliten", som han har brugt et år af sit liv på at skrive. Han er allerede blevet afvist af B.T., som ikke syntes, at der var kød nok på bogen til at omtale den. Så Rathsack er stærkt opsat på at få Jyllands-Posten til at fatte interesse for bogen.

Jægersoldaten har en aftale med avisens kulturredaktør, Flemming Rose, denne tirsdag eftermiddag en uge inde i september. Flemming Rose har inviteret Jyllands-Postens forsvarsmedarbejder, Lars Nørgaard Pedersen, til at lytte med under interviewet. Måske ligger der en god nyhed gemt et sted i bogen.

Oprindeligt regnede forlaget People’s Press ikke med at sælge mere end 10.000 eksemplarer af ”Jæger – i krig med eliten”. Ifølge B.T. rundede salget i december 60.000 eksemplarer. – foto: People's Press

Lars Nørgaard Pedersen har brugt bogen som natlæsning de seneste par aftener. Enkelte detaljer har fanget hans opmærksomhed. Umiddelbart er der dog ikke meget, der adskiller Thomas Rathsacks bog fra stakken af bøger fra danske soldater, som Nørgaard i forvejen har liggende.

»Jeg vaklede lidt i forhold til, om jeg skulle gå med til interviewet, og vidste ikke, om der overhovedet var en historie,« fortæller Lars Nørgaard Pedersen.
Han beslutter sig alligevel for at give det en chance.

I BEDSTE FALD VILLE det kaste en god nyhed af sig. I værste fald ville det blive til en halv times kaffedrikning med en jægersoldat. Selv for en forsvarsmedarbejder på Jyllands-Posten er det ikke hver dag, at det sker. Det er heller ikke helt sædvanligt, at en jægersoldat skriver bøger.

»Der er normalt konsensus om, at når du indtræder som elitesoldat i Jæger- eller Frømandskorpset, får du ingen offentlig ros,« forklarer Lars Nørgaard Pedersen.

En af de oplysninger, Lars Nørgaard Pedersen har lagt mærke til, handler om antallet af afghanske fanger. I bogen står der, at Thomas Rathsacks enhed tager 107 fanger. Mens Lars Nørgaard Pedersen læste bogen, havde han billederne fra filmen "Den hemmelige krig" på nethinden. Her blev kun 31 fanger omtalt. Derudover har der kun været oplysninger om yderligere en håndfuld fanger. Hvis 107 fanger er blevet overleveret fra de danske styrker til de amerikanske, er der tale om langt flere fanger, end offentligheden hidtil har kendt til.

Men under interviewet trækker Rathsack i land og siger, at tallet også gælder fanger hos amerikanerne og briterne. Rathsack er til gengæld meget interesseret i at hjælpe med at finde andre dele af bogen, som kan bære en forsidenyhed.
»Det er tydeligt, at det er hjerteblod for ham,« husker Lars Nørgaard Pedersen.

De sidder og bladrer bogen igennem. Bagerst i bogen er der en liste over operationer, som danske jægersoldater har deltaget i. Der lader til at være tale om en del flere operationer, end hvad der hidtil har været fremme.
Folketingspolitikere har gentagne gange kritiseret, at Jægerkorpset ikke har været anvendt oftere, så de kunne hjælpe de hårdt pressede danske soldater i Helmand.

BILLEDET I OFFENTLIGHEDEN HÆNGER IKKE helt sammen med beskrivelserne i Rathsacks bog. Her fremgår det, at danske jægersoldater har været udsendt nærmest hvert år og løbende har deltaget i operationer. Det lader til, at der alligevel er stof til en god nyhed.

Forsvarsmedarbejderen og jægersoldaten går ned fra Flemming Roses kontor på tredje sal til første sal, hvor Lars Nørgaard Pedersen sidder i et åbent kontorlandskab. Den 42-årige jægersoldat vækker opsigt på redaktionen i sit grønne tøj og med sit atletiske ydre. De to mænd sætter sig ved computeren, og Lars Nørgaard Pedersen begynder at skrive de første anslag direkte ind i artiklen.

Rathsack fortæller engageret om, hvordan soldaterne sminkede og klædte sig ud, når de skulle ud på operationer. Særligt en beskrivelse af, hvordan danske jægersoldater har hjulpet en agent, finder Lars Nørgaard Pedersen interessant.
Inden han tager afsked med Thomas Rathsack, aftaler de, at Jyllands-Posten kan bringe omtalen af bogen to dage efter. I mellemtiden har Lars Nørgaard Pedersen tilfældigvis et interview med forsvarsminister Søren Gade. Timingen kunne ikke være meget bedre.

DAGSORDENEN FOR INTERVIEWET med Søren Gade er strategien i Afghanistan, det forsinkede indkøb af kampfly og mere uddannelse til de afghanske soldater. Det er langtfra første gang, Lars Nørgaard Pedersen interviewer forsvarsministeren. Han har adskillige gange interviewet Søren Gade om Danmarks krigsdeltagelse. Året forinden har han lavet et meget personligt interview med Søren Gade om tabet af hustruen og om at gå til begravelser for danske soldater alt for hyppigt, så forsvarsministeren kender udmærket JP-journalisten.
Stemningen er i begyndelsen af interviewet god og afslappet. På bordet er der sat et stort fad med slik og kager frem. Pressechef Jacob Winther er også med til mødet på ministerens kontor ved Holmens Kanal.

Først hen mod slutningen af interviewet bringer Lars Nørgaard Pedersen oplysningerne fra Thomas Rathsacks bog op. Forsvarsminister Søren Gade er tydeligvis irriteret over at blive konfronteret med en bog uden at være forberedt på det. Siddende dér foran Lars Nørgaard Pedersen har han svært ved at undlade at svare. I mindst 20 minutter taler de om Rathsacks bog. Lars Nørgaard Pedersen hæfter sig mest af alt ved, at forsvarsministeren siger: "Man skal ikke være atomfysiker for at forstå, at der har været en berøringsangst over for Jægerkorpset efter "Den Hemmelige Krig"."

Forsvarsministeriet har ellers arbejdet hårdt på at modbevise, at der ikke var noget at komme efter i filmen. I det lys er det interessant, at ministeren vedgår, at filmen har haft betydning for brugen af de danske soldater.
Citatet kommer med i forsideartiklen næste dag. "Et bagholdsangreb," har Søren Gade siden kaldt interviewet.

Ministeren kontakter efter interviewet en medarbejder i Forsvaret. Hverken Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet ligger inde med et eksemplar af bogen. Søren Gade bliver urolig og igangsætter en undersøgelse af, om Folketinget er blevet orienteret, som det skal.

Selv om både S og SF udtrykte mistillid til Søren Gade, og han selv tidligere havde sagt, at han ikke klæbede til taburetten, kom den aldrig rigtigt til at vakle under ham. Jægersoldat Thomas Rathsack (til højre) på vej til det første møde i Fogedretten. –fotos: tv: Niels Christensen / Polfoto. th: Jens Panduro / Polfoto

KOLLEGAEN FRA JYLLANDS-POSTENS Christiansborg-redaktion Charlotte Beder begynder at ringe rundt til forsvarsordførerne samme onsdag, mens Lars Nørgaard Pedersen interviewer ministeren. Oppositionen kræver en forklaring på, hvordan det kan være, at Folketinget ikke er blevet orienteret om jægersoldaternes operationer, som Rathsack skriver om i sin bog.

Dagen efter, torsdag den 10. september, bringer Jyllands-Posten en forside med rubrikken "Danske elitesoldater opererer i skjul". Det ligner en sag, der kunne gøre det hedt for ministeren, men på mødet i Udenrigspolitisk Nævn samme dag stiller forsvarsordførerne sig tilfredse med Søren Gades forklaringer.

Nogle af passagerne i Rathsacks bog beskriver, hvordan han er i Afghanistan for at beskytte agenter. Hvis nogle af de agenter er udsendt af Forsvarets Efterretningstjeneste, er det kun Folketingets Kontroludvalg, der skal informeres. Her sidder der kun fem personer, som er underlagt streng tavshedspligt.

Det er derfor ikke underligt, at forsvarsordførerne ikke kender til jægersoldaternes aktiviteter. For journalisterne på JP er det svært at føre historien videre. Det er umuligt at kontrollere, hvad Kontroludvalget har kendt til.
»Sagen kunne være lukket den torsdag. Efter mødet kom ordførerne ud og sagde, at de følte sig fint orienteret,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Den fornemmelse får han gentagne gange i løbet af de næste tre uger. Historien kunne være standset mange gange, men blev bare ved med at køre, godt hjulpet på vej af Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen selv.

Det første, der får lavinen til at rulle på ny, er, at Lars Nørgaard Pedersen næste dag ringer til Forsvarskommandoen for at høre, hvad Forsvaret siger til bogen. I dette interview siger kommunikationschef Lars Sønderskov, at Thomas Rathsacks bog har bragt rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter i fare. En ny dagsorden er sat.

»Historien om, at Forsvaret indleder en klapjagt på en jægersoldat, tager al fokus. Diskussionen om, hvorvidt der er givet mandat, dør," siger Lars Nørgaard Pedersen.

Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen valgte selv at fratræde sin stilling som forsvarschef, da det kom frem, at forsvaret selv havde produceret og distribueret den arabiske oversættelse af ”Jæger – i krig med eliten”. – fotos: tv: Finn Frandsen / Polfoto. th: Niels Christensen / Polfoto

HERFRA GÅR DET STÆRKT. Forsvaret kræver bogen standset gennem et fogedforbud, men bliver overhalet indenom af Politiken, der udgiver bogen som et særtillæg onsdag den 16. september. Da fogedretten mandag den 21. september tager stilling til bogen, afviser dommeren at nedlægge forbud. Det giver ikke mening at forbyde bogen, når den allerede er ude på nettet og trykt i Politiken.

EN BEGIVENHEDSRIG DAG udspiller sig torsdag den 24. september. Forsvarsminister Søren Gade holder møde med ordførerne i Udenrigspolitisk Nævn, hvor han skal orientere om sagens forløb. Han nævner også, at "Jæger"-bogen er oversat til arabisk. Endnu værre er det, at bogen allerede er lagt ud på nettet. Da Gade efter mødet taler med journalisterne, står departementschef Lars Findsen og vifter med en seddel, hvorpå der står "arabisk oversættelse", så ministeren husker at nævne det.

Godt en halv time efter mødet kan B.T. offentliggøre den arabiske oversættelse på Bt.dk, men fjerner den hurtigt igen.

SAMME TORSDAG AFTEN sidder journalist på Politiken Matias Seidelin hjemme hos sig selv og ser TV 2 Nyhedernes 22-udgave. TV 2 bringer en opsigtsvækkende historie om, at Forsvarskommandoen selv står bag den arabiske udgave af bogen. Det er en underviser i tekstbehandlingsprogrammet Word, der ved at højreklikke på dokumentet har set, at Forsvarskommandoens initialer, FKO, står på.

Det minder Matias Seidelin om en artikel i B.T. ugen forinden. I artiklen citerer redaktionschef Simon Andersen en anonym kilde i Forsvaret for at oplyse, at jægersoldaterne har været udsendt løbende for at beskytte danske agenter. I Rathsacks bog står der intet om, at agenterne er danske. Det undrer Matias Seidelin, at kilder i Forsvaret vil røbe det, når Forsvaret samtidig råber højt om, at bogen er til fare for soldaternes sikkerhed. Det begynder at minde om noget, han har set før.

»Det siger mig, at det her ikke kun handler om rigets sikkerhed, men også om spin. Den måde, Forsvaret lækker oplysninger på, og sammenfaldet af personer er slående. Jeg tænker, at Simon Andersen er kendt for at have et fantastisk forhold til Forsvaret efter "Den hemmelige krig",« fortæller Matias Seidelin.

Sammen med kollegaerne Naimah Hussain og Morten Skjoldager skriver han en artikel til lørdagsavisen om, at det ser ud til, at der har været flere lækager til B.T.

I LØBET AF WEEKENDEN sker der flere ting, som får Matias Seidelin overbevist om, at der er noget helt galt. Fredag påstår chefen for Forsvarskommandoens Informatikafdeling, Jesper Britze, at medarbejdere i Forsvaret så en arabisk oversættelse på flere fildelingstjenester, herunder på Alivetorrents.com. Han hævder, at han selv samlede teksterne fra fildelingstjenesterne i et Word-dokument og bekræfter, at det er det samme dokument, som B.T. har fået fingrene i. Men han afviser ethvert kendskab til, hvordan dokumentet er havnet hos B.T.

Næste morgen lørdag den 26. september bringer Jyllands-Posten en artikel, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste bekræfter, at danske spioner har været udsendt til Afghanistan.

»Dér farer jeg i flint. De tager jo fuldstændig brodden ud af vores historie ved at sige til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste selvfølgelig har spioner i Afghanistan, for så er der jo ikke tale om læk længere. Forsvaret vidste, at vi var på vej med vores historie, men de har ikke sagt noget om danske agenter til os,« fortæller Matias Seidelin.
Han tjekker Jyllands-Postens kilde fra Dansk Institut for Militære Studier, der viser sig at være en tidligere ansat fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det bekræfter ham i, at der foregår noget, han ikke helt kan gennemskue.

Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden bag den afslørende artikel. – foto: Jacob Nielsen

POLITIKEN FEJRER SIN 125-års-fødselsdag denne lørdag aften. Matias Seidelin bruger det meste af aftenen på at tale med så mange chefer som muligt for at overbevise dem om, at der er mere at komme efter. Sagen er værd at grave videre i.

Samme lørdag aften sidder Søren Gade i programmet Ugen med Clement og peger på sig selv, da Clement Kjærsgaard spørger, hvem der har ansvaret, hvis det nu viser sig, at oversættelsen til arabisk kommer fra Forsvaret selv:
"Far her. Jeg er jo direktøren for det hele," får ministeren sagt.

Mandag ringer Matias Seidelin til Forsvarets Efterretningstjeneste for at få en forklaring på, hvorfor de ikke har oplyst ham om de danske agenter. Forsvarets Efterretningstjeneste undskylder sig med, at han ikke spurgte præcist nok, og at oplysningerne desuden har været fremme i Information to år forinden.

Matias Seidelin tager kontakt til Politikens egen it-chef, Anders Borup, samme mandag. Det må være muligt at tjekke, om det er rigtigt, hvad it-chefen i Forsvaret, Jesper Britze, påstår. Om aftenen ringer Anders Borup tilbage:

"Du tror, det er løgn. Der er en historik på fildelingstjenesten," siger it-chefen, som har kigget nærmere på Alivetorrents.com, hvor Jesper Britze påstår, at han har set den arabiske oversættelse.

Politikens it-chef gemmer filen på en USB-nøgle. Næste dag går journalisterne Naimah Hussain og Morten Skjoldager i gang med at pløje filen igennem for at se, om de kan finde spor afoversættelsen. Hvis den nogensinde har været dér, vil det fremgå af filen. Efter halvandet døgn kommer de to journalister ind til Matias Seidelin. Der er ingen spor af filerne.

PÅ REDAKTIONSMØDET torsdag den 29. september klokken 14 præsenterer Matias Seidelin to historier til forsiden. Den ene vinkel er, at hverken Politiken eller statens egne it-eksperter kan finde den fil med den arabiske oversættelse som Forsvaret påstår, at de har set på nettet. Den anden vinkel er, at Forsvaret ikke vil udlevere den logfil, der kan be- eller afkræfte, om Britze har været på fildelingstjenesten.

Men der er ikke rigtig stemning for historien. Efter mødet kommer forsidevagten hen til Matias Seidelin og hans to kollegaer. Forsidevagten vil vide, om de kan skrive, at den arabiske oversættelse aldrig har ligget på Alivetorrents.com, eller om de ikke kan skrive det. Det er enten eller, hvis historien skal på forsiden.

Men så skarpt vil Seidelin ikke gå med til at sætte det op. Det kunne jo være, at ejerne af hjemmesiden havde rettet i filerne med historikken, måske på opfordring fra CIA. Belært af erfaringen med at dække "Den hemmelige krig" vil han ikke skrive noget, der kan være den mindste fejl i. Han vil nødig give Forsvaret noget, der kan bruges til at flytte fokus fra det centrale.

»Jeg var rasende. Det var en kæmpe skandale, at vi ikke bragte den historie. Vi vidste, at den bog ikke eksisterede, men vi skal bare ikke begå fejl. I undersøgende journalistik er der mellemregninger, som man kan være nødt til at have med,« siger Matias Seidelin.

I stedet bringer Politiken en artikel i fredagsavisen om, at Dansk Folkeparti vil have Forsvaret til at fremlægge en fil, der kan vise, hvor den arabiske oversættelse af "Jæger"-bogen kom fra.

Tøger Seidenfaden har siden i programmet Presselogen på TV 2 News beklaget, at ledelsen på Politiken ikke lyttede mere til journalisterne og fik sparket til historien om, at oversættelsen ikke fandtes, sådan som Forsvaret ellers påstod.

SIDELØBENDE MED AT Politiken er begyndt at grave i Forsvarets aktivitet på nettet, er Forsvaret også selv gået i gang med en undersøgelse. Om tingene hænger sammen, er ikke til at sige, men historien begynder at løbe fra Politikens journalister. Det kommer frem, at det er Forsvarskommandoens it-chef, der selv har lavet en maskinoversættelse af

Thomas Rathsacks bog, og at det er Forsvarets kommunikationschef, Lars Sønderskov, der har sendt Word-filen til B.T. Både han og Jesper Britze bliver sendt hjem. Et par dage efter vælger en hårdt presset Tim Sloth Jørgensen, øverste chef for Forsvaret, at træde af.

PÅ DET TIDSPUNKT er Lars Nørgaard Pedersen fra JP på ferie i Korea. Den ene sms efter den anden tikker ind, hver gang et nyt hoved ruller. Men selv om han satte lavinen i gang, har han det helt fint med at opleve det hele lidt på afstand.
»Selvfølgelig ville jeg gerne have fulgt det til dørs. Men på det tidspunkt er det så meget en politisk historie og en fællessag, at det ikke gør mig noget. Og så havde vi det jo godt i Korea,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

Som han bemærker, var sagen alligevel også for stor til, at den kunne dækkes af en enkelt eller to journalister med alle de spor, den løb ud af. På mange måder mindede sagen ham om at dække Muhammed-krisen, fordi det blev en historie på mange niveauer – bare i en mindre skala.

»Det blev en historie, der forgrenede sig i alle retninger og kom til at handle om fogedforbud, en militær straffesag mod Rathsack, ytringsfrihed, ophavsret, Britze, og der kunne også have været en sag mod Politiken,« siger Lars Nørgaard Pedersen uden at lyde, som om han er helt færdig med at remse op.

Her tre måneder efter interviewet med Thomas Rathsack finder Lars Nørgaard det tankevækkende, at han også selv var lige ved at afvise at skrive om en bog, der skulle udløse en af de største kriser i regeringen i år, og som kostede den øverste chef i Forsvaret posten.

På den anden side set er forløbet blot er skoleeksempel på, hvor tilfældig nyhedsjournalistik kan være, og at en trænet næse for nyheder ikke er nok. En vis portion held skal der til. Han mener ikke, at der er grund til at klandre journalisterne på andre aviser, at de afviste at skrive om Rathsacks bog. Grænsen mellem, hvornår der kan laves kioskbasker, og hvornår der slet ikke kan laves en historie, er hårfin.

»Det er endnu en reminder om altid vedholdende at træne evnen til at opsøge og se den gode historie. Jeg skal være ærlig og sige, at vi lige så godt kunne have glippet den historie,« siger Lars Nørgaard Pedersen.

TIDSLINIE FOR JÆGERBOG-SAGEN
Torsdag d. 10. september
Jyllands-Posten bringer en forside, hvor oppositionen kræver en forklaring på oplysningerne om operationer i Thomas Rathsacks bog.
Forsvarskommandoen anklager bogen for at have bragt rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter i fare.

Mandag d. 14. september
Forsvaret skriver til landets chefredaktører og beder dem om ikke at bringe oplysninger fra bogen. Forsvaret ønsker et fogedforbud.

Onsdag d. 16. september
Politiken trykker "Jæger – i krig med eliten" i et særtillæg.

Torsdag d. 17. september
Fogedretten åbner sagen, men afgørelsen udskydes til mandag, hvor fogedretten afviser at nedlægge forbud.

Torsdag d. 24. september
Forsvarsminister Søren Gade oplyser over for Udenrigspolitisk Nævn, at der findes en arabisk udgave på internettet. Omkring en halv time senere offentliggør B.T. et dokument med oversættelsen på sin hjemmeside.

Lørdag 26. november
Forsvarsminister Søren Gade optræder i programmet Ugen med Clement og melder sig parat til at tage ansvaret, hvis oversættelsen viser sig at komme fra Forsvaret selv.

Onsdag d. 30. september
Forligspartierne bag forsvarsforliget kræver en undersøgelse af, hvor oversættelsen på B.T.'s hjemmeside kommer fra.

Torsdag d. 1. oktober
Det kommer frem, at den arabiske oversættelse er lavet af it-chef i Forsvarskommandoen Jesper Britze. Han bliver sendt hjem. En auditørundersøgelse sættes i gang.
Søren Gade orienterer forsvarsudvalget om de nye oplysninger. Samme aften kommer det frem, at for-svarsministerens særlige rådgiver, Jacob Winther, har sendt den arabiske oversættelse til DR.

Fredag d. 2. oktober
Kommunikationschef i Forsvarskommandoen Lars Sønderskov erkender, at han har sendt oversættelsen til B.T. og bliver derefter suspenderet.

Søndag d. 4. oktober
Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen træder tilbage.