search

Årets bedste websites kåret i USA

'And the winner is ...' Så har juryen talt, og vinderne af dette års Online Journalism Awards er blevet udpeget ved en stor fest i Washington.

'And the winner is …' Så har juryen talt, og vinderne af dette års Online Journalism Awards er blevet udpeget ved en stor fest i Washington.

Det plejer at være den helt store branchefest i USA, når the Online News Association hvert år samles for at dele priser ud. 2008-udgaven var da heller ikke nogen undtagelse, og endnu en gang var der føjet nye priskategorier til den i forvejen lange liste.

Dette års fornyelse var således indførelsen af The inaugural General Excellence awards for non-English language sites, der som navnet antyder går til ikke-engelsksprogede websites.

Og lad os straks røbe de to vindere af denne kategori: Det blev de to spansksprogede sites ELPAIS.com og Soitu.es.

Den anden nye kategori var Online Video Presentation, som blev vundet af The Oregonian.

Prisuddelingen fungerer i øvrigt ikke kun som en hyldest til de bedste, men er en tre-dages konference, hvor branchens egne har mulighed for at udveksle erfaringer og viden.

Derudover er det naturligvis en god lejlighed til at tjekke hinanden ud og lade sig inspirere af de bedste journalistiske webudgivelser, der pt. findes på markedet.

Lad os derfor liste de øvrige prisvindere op, som dermed – måske – kan begejstre og beånde:

WashingtonPost.com vandt for tredje gang the Knight Public Service prize for dets Fixing D.C. schools. CNN.com vandt i kategorien 'General Excellence, Large Site' med dets hovedsite CNN.com. The Las Vegas Sun løb af med sejren i gruppen General Excellence, Medium Site. Og Army Times var bedst i General Excellence, Small Site.

I kategorien 'Breaking News, Large Site' vandt NYTimes.com med nyheden Eliot Spitzer's Resignation. 'Breaking News, Medium Site' gik til STLtoday.com, St. Louis Post-Dispatch for Kirkwood Shootings.

Når det gælder den dybdeborende journalistik, så vandt DallasNews.com, The Dallas Morning News i kategorien 'Investigative, Large Site' med Unequal Justice. I samme kategori blev der ligeledes delt en pris ud til et mindre website. RecordOnline.com, The Times Herald Record (Middletown, N.Y.) vandt således 'Investigative, Small Site' med 'I Didn't Do That Murder': Lebrew Jones and the death of Micki Hall.

Til sidst skal vi nævne vinderne i genren Multimedia. For kategorien 'Multimedia Feature, Large Site' vandt Reuters.com med Bearing Witness. Prisen for 'Multimedia Feature, Medium Site' gik til STLtoday.com, St. Louis Post-Dispatch for Reporting for Duty. Og endelig gik 'Multimedia Feature, Small Site' til GEO.fr for Hidden World.

Komplet liste over nominerede og vindere kan du se her.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen