search

Året der gik

Aldersfascisme, afmagt og et puf videre i livet. (Opdateret 30/5-13 - navn fjernet)

Aldersfascisme, afmagt og et puf videre i livet.

Vi har talt med ni vilkårligt valgte medlemmer af Journalisternes A-kasse, der alle meldte sig ledige første maj sidste år. Ud af de ni er to for øjeblikket fuldtidsbeskæftigede, mens en enkelt har godt greb om en freelance-forretning. Andre er ved at forlade deres fag.

I alt var 12 procent af Journalistforbundets medlemmer berørt af ledighed i maj sidste år. Journalistforbundet skønner, at hele 14 procent af medlemmerne vil være berørt af arbejdsløshed i april i år.
For godt fire år siden var kun 6,4 procent af medlemmerne berørt af ledighed.

 

FYRESEDLEN VAR ET PUF
FREELANCER

Bonnier-bladet Men's Health lukkede, journalist Marianne Engelbrechtsen fik en fyreseddel – og et tegn. "Jeg havde et stykke tid overvejet at blive freelancer, så jeg tog det lidt som et tegn på, at nu skulle det være," siger den 36-årige Marianne Engelbrechtsen.

Selv om hun er blevet tilbudt job som redaktionschef, så har Marianne Engelbrechtsen holdt fast ved, at nu skal hun ernære sig som freelancer.

Kun en enkelt halvhjertet ansøgning har hun sendt. Da hun havde været freelancer et stykke tid, blev hun nemlig gravid og gik en smule i panik ved tanken om, hvordan pokker hun skulle kombinere moderskabet med freelance-tilværelsen.

"Jeg tænkte: Jeg må gøre noget. Mit navn skal i omløb," fortæller Marianne Engelbrechtsen.

For øjeblikket er fast job kun en del af planen, hvis drømmejobbet dukker op. Ellers skal freelancelivet forenes med den nye status som mor. Samtidig håber hun, at det bliver muligt at arbejde lidt freelance i barselsperioden.

"Nu ved jeg jo ikke, om det er en kolik-skriger, jeg får. Men jeg regner da med, at jeg kan arbejde lidt for at holde kontakt med kunderne. Og så kan jeg desuden heller ikke leve af understøttelse alene," siger Marianne

Engelbrechtsen.

I dag er hun så tilfreds med at være freelancer, at hun kun søger et job, hvis hun virkelig har lyst til arbejdet. Lidt beskedent kvier Marianne Engelbrechtsen sig ved at fortælle, at forretningen går så godt, at hun i dag tjener flere penge, end da hun var fastansat:

"Til at begynde med var jeg et nervevrag, når det blev den 25., og jeg ikke havde noget booket til næste måned, men nu har jeg lært at slappe af," siger hun.
Marianne Engelbrecthsens kunder er hovedsagligt fra magasin- og reklameverdenen.

 

LÆDER SOM LEVEBRØD
SKILLEVEJ

Hver morgen klokken 6.30 ringer vækkeuret hos Carlos Alberto Villanustre. Når kaffen er klar, indtager han den sammen med de seneste nyheder fra nettet.

Morgenritualet er vigtigt for Carlos Alberto Villanustre. Han vil op og i gang – også selv om der hverken er en arbejdsgiver eller kolleger, der venter ham. Det er et år siden, at journalisten, der er uddannet i Argentina, sidst havde en arbejdsplads.

Første maj 2002 blev Carlos Alberto Villanustre ledig efter i fire år at have været ulandsorganisationen Ibis' kommunikations- og informationsrådgiver i Nicaragua. Jobsøgningen er ikke lykkedes, og et forsøg på at åbne en freelance forretning er gået trægt.

For Carlos Alberto Villanustre er det værste ved at være ledig andre menneskers reaktion.

"Når jeg er til fest, og folk spørger, hvad jeg laver, og jeg siger, at jeg er arbejdsløs journalist, så holder de op med at have lyst til at snakke. En arbejdsløs er en social pestilens," siger han.

Derfor overvejer Carlos Alberto Villanustre nu, hvordan han skal skaffe sig et alternativ levebrød.

Den første tanke var at åbne en argentinsk cafe i København. Men banken mente, at der var for mange cafeer i København og ville derfor ikke give ham et lån. Lige nu arbejder Carlos Alberto Villanustre derfor med en plan om at importere læderjakker og lædertasker fra Argentina.

 

SU'EN ER NÆSTE INDTÆGT
STUDENTERLIV

Ingeniøren skulle spare, og web-designer Dorthe Meyer røg ud.

Efter i et år at have søgt arbejde, udført freelanceopgaver og hjulpet i sin fars sko-firma har Dorthe Meyer nu søgt ind på RUC.

"Det virker ikke som om, at det bliver bedre i branchen, så jeg kan jo lige så godt bruge tiden på noget fornuftigt," siger grafiker Dorthe Meyer.

Hun mener blandt andet, at Journalistforbundet har været med til at ødelægge hendes chancer for at få et job, fordi forbundet er positivt stemt over for flerfunktionalitet.

"Forbundet handler dumt, for flerfunktionaliteten går ud over grafikere og fotografer. Selv om jeg kan skrive et brev, så kunne jeg jo ikke finde på at skrive en artikel. Et er at have redskabet – altså computeren – noget andet er at kunne lave et ordentligt stykke grafisk arbejde," siger Dorthe Meyer, der tidligere har været tv-grafiker for blandt andet TV2 og DR.
Dorthe Meyer uddannede sig til grafiker i London.

"I England virker det som om, at der virkelig er tænkt over tingene. Det kunne jeg se alle vegne. Grafikken er jo over det hele – lige fra vejskiltet til reklamen," siger hun.

Den 35-årige Dorthe Meyer har søgt ind på flere fag på RUC – hun kunne for eksempel godt tænke sig at få en kandidatgrad i datalogi og kommunikation.

Hendes håb er, at ekstra uddannelse betyder, at hun møder mere respekt på arbejdsmarkedet.

"Det er svært altid at være det yderste led, og jeg er træt af at være den, der hele tiden kan undværes," siger hun.

 

ARBEJDSLØS BLEV FORFATTER
OMSTILLINGSPARAT

Job på et krydsordsforlag.

Selv for en journalist med 12 års erfaring fra Næstved Tidende, Den Liberale Presse og magasinet Men's Health kan en stillingsannonce fra et forlag, der udgiver krydsord, vække interesse.

Journalist Erik Wied var blevet fyret fra Bonnier, da forlaget lukkede Men's Health. Efter nogle måneders ledighed var Erik Wied så nervøs for, at arbejdsløsheden ville sætte sig som en kronisk sygdom, at han søgte arbejde på krydsordsforlaget.

"Jeg endte dog med at sige nej til jobbet. Det var alligevel for meget HK-arbejde, men det viser noget om, at jeg var parat til at undersøge alle muligheder for at få et arbejde," siger Erik Wied.

I dag har han en fast stilling som redaktionssekretær på Illu-streret Videnskab. Trekvart år nåede han at være ledig.

"Omkring ti ansøgninger sendte jeg, og jeg nåede da at blive noget nedtrykt," fortæller Erik Wied.

I månederne, hvor Erik Wied var arbejdsløs, skrev han og fik udgivet "Også i aften skat!", der er en sex-guide til mænd. Straks den bog var klar til trykken, gik Erik Wied i gang med at skrive en science fiction roman.

"Jeg nåede derfor aldrig at ligge på sofaen. Jeg gjorde det til en fast rutine at gå på arbejde derhjemme," fortæller Erik Wied.

 

FOR MEGET TID TIL SKVALDER-KÅLEN
JO-JO-ARBEJDSLØS

Lige nu er hun ledig på anden uge, for et halvt års tid siden var hun arbejdsløs et par uger, og for et år siden var hun seks uger på dagpenge.

Line Sprehn er tv-tilrettelægger og ryger af og til på dagpenge i takt med, at hun ryger ind og ud af tidsbegrænsede ansættelser. Sådan har hendes arbejdsliv været i otte år.

For Line Sprehn er usikkerheden en charme og en stressfaktor.

"Jeg har altid sagt, at jeg ikke gad have et ni-til-fire-job, men indimellem er det også stressende, for jeg ved jo faktisk ikke, om der lige pludselig er flere måneder, hvor jeg ikke har arbejde," siger hun.

Line Sprehns økonomi er tilrettelagt, så hun har råd til at gå på dagpenge i nogle måneder, uden at huset i Hørsholm skal sælges. Vilkårene som tv-tilrettelægger betyder dog også, at der ikke er penge til Gucci-tøj, som hun siger.
Lige nu står Line Sprehn – som flere gange tidligere – uden arbejde og uden et løfte om en ny kontrakt. Hendes sidste job var at tilrettelægge serien "Et bedre liv", som DR2 for tiden sender. Line Sprehn tror aldrig, at hun kommer til at trives med indimellem at være arbejdsløs.

"Hvis man som jeg er et ambitiøst menneske, der gerne vil gøre en forskel, så tror jeg ikke, at man kommer til at tænke: Det er da også fedest at gå her og fjerne skvalderkål fra mine bede," siger den 38-årige tv-tilrettelægger.
Hun kan mærke, at alderen gør det sværere og sværere at leve med usikkerheden i tv-miljøet.

"Der er ikke så forfærdeligt mange over 40 år i branchen. Det virker som om, at dem over 40 får det svært med usikkerheden. Jeg skal nok ikke forvente at blive pensioneret fra den her branche, medmindre jeg får en overordnet stilling," siger Line Sprehn.

Sarkastisk føjer hun: "Men jeg har jo heller ikke nogen pensionsordning" til overvejelserne om fremtiden. Line Sprehn har læst kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Indimellem spekulerer hun på at få job på for eksempel et kommunikationsbureau, fordi det er lig med en fast indtægt og større mulighed for fordybelse i forhold til jobbet som tv-tilrettelægger.

 

KÆMPER MOD ALDERSFASCISME
SENIOR

59 år og tidligere chefredaktør. Med de to oplysninger i cv'et er jagten på et job i mediebranchen en mur af lukkede døre. Det fortæller Jørgen Sønder.

Sidst han stykkede en fuldtidsindkomst sammen, var Jørgen Sønder informationsmedarbejder på Esbjerg Seminarium samtidig med, at han som journalistisk sekretær skrev taler og pressemeddelelser for en håndfuld socialdemokratiske medlemmer af Folketinget. Men seminariet skulle spare, og et af de folketingsmedlemmer, Jørgen Sønder arbejdede for, blev skatteminister. Udnævnelsen betød færre timer til Jørgen Sønder. Derfor kunne det ikke længere betale sig at rejse frem og tilbage mellem Folketinget og hjemmet i Esbjerg.

Den tidligere chefredaktør på "Hendes Verden", tekstforfatter på 80ernes første store AIDS-kampagner og journalist på DR, Aktuelt og Ekstra Bladet røg ud i sit livs første lange ledighedsperiode.

Det sidste års tid har Jørgen Sønder måttet nøjes med – set med egne øjne – alt for få timer som underviser i it på LO-skolen i Helsingør. Derudover er han på supplerende dagpenge og jobsøgende.

"Når jeg søger job i mediebranchen, kommer jeg aldrig til samtale. Det siger jeg ikke for at klynke. Sådan er det bare. Ringer jeg op og spørger hvorfor, får jeg at vide, at jeg er overkvalificeret," fortæller Jørgen Sønder.

For nogle år siden annoncerede JydskeVestkysten efter en ny medarbejder. Jørgen Sønder søgte, stillingen blev genopslået, og Jørgen Sønder fik at vide, at han stadig var i betragtning som avisens nye redaktionssekretær. En anden journalist løb dog med det ledige job, uden at Jørgen Sønder havde været til samtale.

Jørgen Sønder kontaktede chefredaktøren og fik en aftale om at mødes – så kunne redaktøren i hvert fald se, hvad han havde sagt nej til.

På dagen, hvor de to skulle mødes, var der dog kun en redaktionssekretær, som havde tid til at tale med ham.

"Det var virkelig en sjofelhed," siger Jørgen Sønder.

Han har det dårlig med ikke engang at få mulighed for at vise, at han ikke er en gammel, udbrændt journalist uden viden om it.

"De kan jo ikke finde ud af, hvem jeg er, uden at snakke med mig. Da jeg var redaktør, var jeg da ikke bange for at tage en snak med folk – også dem, der så lidt skæve ud på papiret," siger Jørgen Sønder.

For øjeblikket er han i gang med at kontakte virksomheder og institutioner i Vestjylland. Indtil videre har det heller ikke givet ham et arbejde:

"Jeg har endnu meget at give videre. Men jeg må nok erkende, at mediebranchen for øjeblikket kan undvære mig. Som en kollega engang sagde: Journalistik kan føre til alt – hvis blot man stopper i tide. Måske er det ved at være tid for mig."

ET KONKURSRAMT ARBEJDSLIV
OVERKVALIFICERET

Den 4. december 2001. En ganske anonym december-dag for halv-andet år siden, men for den århusianske familie i byhuset bag Musikhuset var den 4. december en skæringsdato.

Fra den ene dag til den anden blev det meget nemmere for familiens to børn at få besøg af legekammerater, mormors assi-stance som barnepige holdt også op med at være uundværlig, og moren i familien susede ikke længere fra arbejde for at hente børn.

Den 4. december 2001 mistede Kiri Kesby nemlig sit job, fordi kommunikationsfirmaet Brinkmann & Image Selskabet gik konkurs.

"Jeg havde aldrig gået ledig, og jeg er ikke typen, der kan trives med at gå hjemme," siger 40-årige Kiri Kesby, der blev uddannet journalist i 1989.

Men Kiri Kesby kom til at gå hjemme. Først med penge fra Lønmodtagernes Garantifond siden på dagpenge.

"Jeg kunne ikke nyde at gå hjemme, for jeg kunne ikke sige til mig selv: "Nå ja, det skal sgu nok flaske sig." Jeg kendte jo godt virkeligheden," fortæller Kiri Kesby.

Som ny-ledig fik hun at vide, at kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu kunne bruge hende – på et tidspunkt. Men den ene måned tog den anden, og efterhånden meldte usikkerheden sig. Kiri Kesby gik i gang med at søge opslåede stillinger og sende uopfordrede ansøgninger. Hun søgte blandt andet et job i Århus Amt og et vikariat i Dansk Supermarkeds informationsafdeling. Uden held.

"Flere steder fik jeg at vide, at jeg var overkvalificeret. Selv om jeg prøvede at spille kortene så godt som muligt, så kunne de godt se, at med min baggrund var der risiko for, at jeg ville søge videre – og det havde de jo sådan set nok også ret i," siger Kiri Kesby.
I november sidste år begyndte hun så endelig at arbejde for Jøp, Ove & Myrthu.

 

65 ANSØGNINGER SENERE
GENMÆLE

Carsten Andresen giver af og til en arbejdsgiver en lektion i takt og tone.

"Det pisser mig helt af, at nogle ikke svarer på mine ansøgninger, og jeg af og til ligefrem skal ringe og tigge om at få et afslag. Det kan ikke passe, at jeg for eksempel skal vente i tre måneder, inden jeg får et svar," siger Carsten Andresen.

Siden han for et år siden forlod sit job som produktchef i en tele-virksomhed, har den 31-årige bachelor i nordisk litteratur sendt omkring 65 ansøgninger – uden at få et job.

Tidligere har Carsten Andresen arbejdet som produktchef og redaktør for http://www.sol.dk./ Det var, mens han arbejdede her, at han blev medlem af Journalistforbundet.

Carsten Andresen har primært søgt arbejde som projektleder og web-redaktør. Fem gange i løbet af det seneste års tid har han fået en behandling, som han følte var uværdig.

Ud over at skulle rykke for afslag, så har Carsten Andresen blandt andet oplevet at få at vide, at han gik videre til samtale nummer to uden dog at få en ny dato for den samtale. Næste meddelelse fra arbejdsgiveren var derfor en overraskende besked om, at stillingen var besat til anden siden.

"Jeg gider ikke at gå og bure mit raseri inde, så jeg skælder ud herhjemme i stuen, og de fleste gange har jeg også sendt et brev, hvor jeg har bedt dem om at tænke over deres opførsel. Det kan så godt være, at jeg aldrig får job der, men det er vigtigt for mig at få sagt, hvad jeg mener," siger Carsten Andresen.

Engang udløste et irettesættende brev fra Carsten Andresen en skriftlig undskyldning, en anden gang ringede en direktør og "hældte vand ud af ørerne i en halv times tid," som Carsten Andresen siger.

ET JOB BLEV "DELETED"
TEKNOLOGI

Internettet og computerteknologien har langsomt gjort den 45-årige billedredaktør arbejdsløs.

Første maj sidste år blev hendes stilling som billedredaktør på BAM Billedhuset/2maj skåret ned til 25 timer, og hun måtte ty til supplerende dagpenge. I slutningen af maj i år bliver hun så fuldtids-arbejdsløs.

Billeder, der kvit og frit hentes ned fra cyberspace eller nemt og bekvemt bestilles via nettet, er hovedforklaringerne på fyresedlen. Med internettet, de gratis web-billeder og museklikket som ordrebekræftelse forsvandt des-uden en stor del af charmen ved billedredaktørens job. Hun har det derfor ok med at stoppe som billedredaktør på BAM Billedhuset/2maj.

"Det er blevet for meget idiot-arbejde og for lidt snak med kunderne om billederne," som hun siger.

Billedredaktøren er uddannet bibliotekar, og hun har tidligere arbejdet for Polfoto og Information. Nu, hvor hun står over for at skulle finde et nyt job, længes hun tilbage til avis-redaktionen. Det på trods af dagblads-krise.

"Jeg nyder at være en del af redaktionen og en del af hele processen, men jeg er også blevet ældre, så jeg er ikke så romantisk længere. Jeg ved godt, at det bliver svært at få job på en avis," siger hun.

Hun er dog fortrøstningsfuld. Mange venner og tidligere kolleger holder øje med potentielle job, der er øremærket til hende. Derudover har hun ingen børn, der skal forsørges, og ingen dyr husleje, der skal betales.

"Jeg frygter ikke arbejdsløsheden, for jeg kan sagtens klare mig med 10 timer her og 10 timer der. Gudskelov for det," siger hun.

 

Opdateret 30/5-13. Navn på kvindelig billedredaktør er fjernet.

Læs også:Udbredt frygt for fyresedlen, Fire profiler, Journalister usikre på fremtiden, En arie om arbejdsløshed, Afspadsering passer ikke til faget og Muligheder på dagpenge

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen