Alle danske aviser og magasiner får i år besøg af Arbejdstilsynet. Blandt andet er stress og psykisk arbejdsmiljø i sigtekornet.

KONTROL. I år er det den helt store chance for ansatte i den trykte presse, der kæmper med skidt arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet kommer nemlig i løbet af i år på uanmeldt besøg på samtlige danske aviser, magasiner, uge- og distriktsblade. Så det er nu, at man skal give sin sikkerhedsrepræsentant et praj, hvis der er problemer.

»Det er vigtigt at bruge Arbejdstilsynets besøg til at få taget hul på de arbejdsmiljøproblemer, der måtte være,« siger Ebba Henker, Journalistforbundets repræsentant i Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd.

Arbejdsgiverne er godt i gang med at forberede sig. I november holdt Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), der primært har aviserne som medlemmer, en konference, hvor chefer blev klædt på til Arbejdstilsynets besøg. I april afholder DMA en lignede konference. Derudover tilbyder DMA sine medlemsvirksomheder at komme på besøg, end Arbejdstilsynet aflægger visit.

DMAs 'forhåndskontrollører' har allerede været på besøg på rundt regnet ti arbejdspladser.

»Hvor der er problemer, er det typisk APVen (se boks om APV, red.), der ikke er fuldstændig, eller sikkerhedsrepræsentanten, der ikke har været på kursus,« siger Peter Andersen, der er afdelingschef i DMA og en af arbejdsgiverforeningens 'forhåndskontrollører'.

Når Arbejdstilsynet er på besøg, foregår gennemgangen af arbejdsmiljøet ud fra en liste over de vigtigste problemer på virksomheder med redaktionelt arbejde. Det gælder blandt andet computerarbejde, der er ensidigt belastende, tidspres, forskudt og skiftende arbejdstider og overarbejde.

Derudover tjekker Arbejdstilsynet, om virksomheden holder øje med, om sygefravær skyldes arbejdsmiljøproblemer, om sikkerhedsrepræsentanten har været på de lovpligtige kurser, og om arbejdspladsen udarbejder en APV.

Afhængigt af arbejdspladsens størrelse varer tilsynet fra en time til en halv dag. Under det uanmeldte besøg taler repræsentanten fra Arbejdstilsynet så vidt muligt med en fra ledelsen og sikkerhedsrepræsentanten.

Efter besøget opdeler Arbejdstilsynet arbejdspladserne i to grupper: Dem med orden i arbejdsmiljøet og dem med uorden. Erfaringer fra andre brancher viser, at cirka hver anden virksomhed ender som et problembarn med uorden i arbejdsmiljøet, fortæller Anders Mortensen, civilingeniør fra Arbejdstilsynet.

Grupperingen i mønstervirksomheder og problembørn betyder, at Arbejdstilsynet ikke længere kommer på uanmeldte rutinebesøg på mønstervirksomhederne, medmindre der kommer en klage, eller Arbejdstilsynet beslutter at foretage en stikprøvekontrol.

Arbejdspladser med et dårligt arbejdsmiljø får derimod et såkaldt 'tilpasset tilsyn', hvor virksomheden gennemtrawles for at få løst arbejdsmiljøproblemer. Ofte kræver tilsynet, at virksomheden køber sig til hjælp fra en arbejdsmiljørådgiver. I grelle tilfælde kan Arbejdstilsynet melde en virksomhed til politiet.

* APV

Alle virksomheder med ansatte har pligt til at udarbejde en arbejdspladsvurdering – i daglig tale en APV. Den skal være skriftlig. Er der arbejdsmiljøproblemer, skal en prioriteret plan sættes i gang. APVen skal gentages, hvis der sker ændringer i arbejdsgangene. Som minimum udarbejdes en APV hvert tredje år. (Kilde: Arbejdstilsynet)

* Arbejdsmiljørådgivning

Siden 1989 har det været lovpligtigt for aviser, ugeblade, magasiner og annonceblade at være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste, der har til formål at fremme ansattes sikkerhed og sundhed.

Et medlemskab af en bedriftssundhedstjeneste udløser 0,6 timers rådgivning per ansat per år. Priserne for medlemskab af en bedriftssundhedstjeneste er ikke bestemt i loven og varierer.

I år gennemfører Arbejdstilsynet en screening af aviser, ugeblade og magasiner. En screening betyder et uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Er der forhold i strid med arbejdsmiljøreglerne, kommer arbejdspladsen under ekstra observation i en såkaldt 'tilpasset tilsyn', hvor tilsynet kræver, at virksomheden får løst problemerne.

Efter screening er virksomhederne fri af pligten til at være medlem af en bedriftssundhedstjeneste. Herefter kan virksomhederne frit vælge at forblive medlem af en bedriftssundhedstjeneste, lave alternative former for aftaler med arbejdsmiljørådgivere eller helt undlade arbejdsmiljørådgivning. (Kilde: Crecea, Arbejdstilsynet)

Stressproblemer ud af skabet.

Århus Stiftstidende har haft ekstern bistand til at bekæmpe stress. TV 2 har netop fået en stress- politik, så medarbejderne har fri adgang til hjælp, og på Bonnier har chefer og medarbejdere skriftligt lovet hinanden, at der skal arbejdes med stress.

STRESS. Det er sidst på aftenen, det er mørkt, og det er december.

Speederen er helt i bund på den metallic-grønne Audi. 190 kilometer i timen kan den køre. Bag rattet sidder JydskeVestkystens webredaktør, Jan Kamstrup. Én tanke dunker gennem hans hoved: Drejes rattet bare en lillebitte smule, så hamrer Audien ind i en betonpille på motorvejen – så ufatteligt let er det at slutte livet.

»Pludselig holder jeg på en rasteplads – det var som at vågne af en ond drøm. Jeg havde ingen tidsfornemmelse overhovedet,« siger Jan Kamstrup.

Jan Kamstrup havde kørt 45 kilometer på motorvejen. Men han skulle ingen steder den aften – han skulle bare væk.

På rastepladsen sunder han sig med en cigaret, kører hjem, taler med sin kone, sin læge og en psykolog og sygemelder sig prompte med diagnosen stress.

»At jeg kunne reagere så sindssygt, var fordi jeg havde fået et stress-relateret burn-out. Det sagde lægen og psykologen. Jeg var på kanten,« siger Jan Kamstrup.

Det gik ellers forrygende. De sidste par år havde Jan Kamstrup haft et unikt samarbejde med en kollega. Sammen havde de været med til at etablere avisens hjemmeside. Hyppigt blev den opdateret, ofte skete opdateringerne i Jan Kamstrups fritid, nogle gange lagde han historier på om natten. Men det var fedt, syntes Jan Kamstrup – i hvert fald en overgang. For pludselig begyndte problemerne at dukke op. Kollegaen fik nyt job, Jan Kamstrup fyldte 50, tankerne begyndte at snurre. Og en aften ræsede han altså ud ad motorvejen i en rus.

Psykologen ordinerede fuldstændig ro.

»Han sagde noget i retning af, at trak jeg ikke computerstikket ud nu, så kunne det være, at det store livgivende stik røg. Selv om jeg altid har set på mig selv som sej, så kan en gammel han-elefant som mig altså stadig lære.«

Jan Kamstrup tog i sommerhus på Fanø. Her var han helt alene i godt to uger. Langsomt kom han til sig selv. Ti gange mødtes han med psykologen, og efter fem uger var han tilbage på jobbet – uden sin cheftitel. Jan Kamstrup bad selv om at slippe for redaktøransvaret.

Da webredaktøren sygemeldte sig, gav avisen ham al den støtte og tid, han havde brug for. Kort tid efter Jan Kamstrups stress-sammenbrud lancerede JydskeVestkysten desuden kurser og foredrag om stress.

»Da jeg hørte om det, tænkte jeg: Det var på tide. For hvor mange skal opleve det samme som mig? Det er vigtigt at forebygge stress.«

JydskeVestkysten er ikke alene om at begynde at tage stress alvorligt.

Rundt om på mediearbejdspladserne begynder initiativer mod stress nemlig langsomt at vinde frem. Sygemeldinger, sammenbrud og generel skidt trivsel har fået stressen på dagsordenen. Stress er ved at gå fra at være en individuel hovedpine for de medarbejdere, som ikke kan klare mosten, til at blive et fælles anliggende.

Da Journalistforbundet for nylig holdt idé-møde forud for årets stævne for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, var arbejdsmiljø og stress for eksempel det allerførste emne, deltagerne nævnte, fortæller faglig konsulent i Journalistforbundet Claus Iwersen.

»Det er en udvikling, der er sket gennem de seneste par år. Når vi snakker overenskomst, så vil folk naturligvis gerne have mere løn, men det bliver mere og mere udbredt at ville have det godt på sit arbejde,« fortæller Claus Iwersen.

Banebrydende er det for eksempel, at Bonnier i forbindelse med efterårets overenskomst lavede en skriftlig aftale om at fokusere på stress. På mediearbejdspladserne florerer også fyraftensmøder med stress på dagsordenen. Derudover har Bonnier en stress-politik, det samme har TV 2 lige fået, og JydskeVestkysten er også på vej med en. Alle har som mål at få stress frem i lyset. Som et fælles ansvar.

Stress-symptomernes og sammenbruddenes omfang er ukendt. Et samlet overblik findes endnu ikke, men Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er i gang med at undersøge arbejdsmiljøet i nyhedsmedierne. Mere end 1.000 medlemmer af Journalistforbundet skal bidrage til undersøgelsen.

Mindre undersøgelser giver dog alarmerende advarsler.

Ifølge en undersøgelse foretaget af DR Udvikling ligger DRs medarbejdere for eksempel langt over landsgennemsnittet for somatisk, kognitiv og adfærdsmæssig stress. Det vil sige, at de har flere muskelspændinger, har sværere ved at tænke klart, koncentrere sig og træffe beslutninger, og at de er mere irritable og initiativløse.

Helt præcist ligger DR-medarbejderne 37 procent over landsgennemsnittet, når det handler om fysiske stress-symptomer og evnen til at koncentrere sig og træffe beslutninger, mens adfærdsmæssig stress – for eksempel irritabilitet – er 56 procent mere udbredt end i den øvrige befolkning, skriver DRåben, som er DRs medarbejderblad.

Journalistforbundets søsterforbund Film- og TV-arbejderforeningen (FAF) har også fået undersøgt omfanget af stress blandt sine medlemmer. Her viste en CASA-undersøgelse, at 38 procent var stressede – det er også højere end landsgennemsnittet for lønmodtagere.

Arbejdspsykolog Einar Baldursson, der som faglig leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykologi ved Aalborg Universitet arbejder helt specifikt med vidensarbejderes psyke, siger på baggrund af undersøgelserne, at situationen er alarmerende.

Han forudser en mindre stress-epidemi blandt mennesker, der arbejder med viden. En epidemi, der vil give flere sammenbrud og depressioner.

»Selv moderat, men længerevarende stress forringer kvaliteten af arbejdet. Samme forringelser gælder evnen til at lære. Det er også forskningsmæssigt veldokumenteret, at de berørtes dømmekraft svækkes. Og så er det jo lige for at gætte sig til de huller, der må være i artikler og tv-indslag,« siger Einar Baldursson.

Flere arbejdspladser rundt om i landet er begyndt at finde medicinen frem.

Sommerens flytning af Århus Stiftstidende – fra en mark i Skejby til midtbyen – havde den bivirkning, at stress-problemer dukkede op ad flyttekasserne.

Arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Crecea, som Århus Stiftstidende er kunde hos (se boks om arbejdsmiljørådgivning på side 9), assisterede med at indrette den nye arbejdsplads. Alligevel fik tre af de skrivende journalister stress-problemer af blandt andet at skulle arbejde i de nye åbne kontorlandskaber, fortæller sikkerhedsrepræsentant Peter Nørskov, der også er nyhedsredaktør på Århus Stiftstidende. Derudover stod avisen i et stressende ledelsesmæssigt vakuum, fordi der ikke var en chefredaktør.

»Pludselig opdagede vi, at vi ikke havde en køreplan for, hvad vi gør, når folk kommer og siger, at de har hovedpine og føler sig stressede og udbrændte. Heldigvis fandt vi ud af, at vi havde en masse ubrugte timer hos Crecea,« siger sikkerhedsrepræsentanten.

Peter Nørskov og en medarbejder fra arbejdsmiljørådgivningsfirmaet tog en samtale med alle de skrivende journalister, og en rapport blev udarbejdet. De stressede journalister fik alle særordninger. De handler om at arbejde hjemmefra, om at få psykologhjælp, om at gå ned i timer og om at få mindre og mere overskuelige opgaver.

Tillidsmand Morten Svith kalder samarbejdet med Crecea for en øjenåbner:

»Crecea hjalp med at kollektivisere problemerne, så den enkelte ikke bare var alene med sine problemer. Det blev en fælles opgave.«

Derudover har hele manøvren med Crecea skabt en anden bevidsthed på avisen.

»Flere tænker nu: 'Hvor er jeg egentlig selv på vej hen?'« siger Morten Svith.

Bevidsthed og åbenhed om stress er kodeord rundt om i branchen. Også på TV AVISEN, hvor tre stress-workshops er blevet stablet på benene. Men selv om undersøgelsen viser, at DR-medarbejderne er stressede, så gik det alligevel trægt med tilmeldingerne til den første workshop. Ville en medarbejder deltage i en workshop, så skulle vedkommende nemlig lige skrive et par linjer til chefen om, hvorfor det emne var relevant. Og det var sårbart.

TV AVISENs medarbejdere fik bugt med deres frygt, blandt andet ved at sige, at man jo godt kan være interesseret i stress uden selv at være stresset.

Lennart Sten, tillidsmand på TV 2, har gjort sig til bannerfører for projektet med at få stress frem i lyset. Højt og hele tiden taler han om stress. Et problem, han oplever som voksende:

»Især for nogle af drengene kan det være svært at acceptere, at de er stressede. De vil gerne leve op til deres chefers forventninger.«

En ny anonym ven fik TV 2-medarbejdere i begyndelsen af i år. TV 2 købte sig til ydelser hos det private firma NMC Nordic Mental Corporation,
der blandt andet hjælper med psykiske arbejdsmiljø-problemer. Ud over at have psykologer tilknyttet kan NMC stille med assistance fra blandt andet advokater, revisorer, fysioterapeuter og diætister.

Helt anonymt kan stressede TV 2-medarbejdere nu henvende sig og få op til otte gratis sessioner hos en psykolog. Ud over problemer på jobbet
kan medarbejderen få hjælp til at løse problemer med ægtefællen, børnene eller noget helt fjerde.

Er der brug for mere end de otte sessioner, skal anonymiteten brydes, og arbejdsgiveren inddrages.

Medarbejderne i DR og JP/Politikens Hus A/S kan også henvende sig NMC.

For under 500 kroner om året per ansat får JP/Politikens Hus A/S mere end fuld valuta for pengene, siger Peter Borup, der er personalechef i JP/Politikens Hus.

»Vi slipper for at famle, når en får kræft, mister sine forældre eller bliver stresset,« siger Peter Borup.

Sick mod stress

STRESS-STRATEGI. Meditation har været et fast arbejdsredskab for Trine Sick i halvandet år.

Når nyhederne koger på TV AVISENs redaktion, begynder Trine Sick at meditere. Det kan være tre minutter, her og fem minutter der – og næsten altid den halve time hun sidder i 'sminken'.

»Når man arbejder med nyheder, kan lide travlhed, deadlines og adrenalinens susen, så går det selvfølgelig nogle gange over i stress, hvis man ikke modarbejder det.«

For Trine Sick er stress uundgåeligt, men for hende er det også uundgåeligt at bekæmpe stress. Derfor mediterer hun, derfor dyrker hun yoga, og derfor laver hun af og til sit eget usynlige aflukke.

Meditationen giver hende mere energi og får hende til at arbejde mere fokuseret. Yogaen gør hende opmærksom på at trække vejret helt ned i maven, så hun ikke får hovedpine eller bliver stiv i nakken. Den indre ensomhed søger Trine Sick for at få ro til sit arbejde.

»Jeg sidder midt i et støjende redaktionslokale med mange mennesker, hvor man let fristes til at deltage i syv forskellige samtaler på en gang.«

Nogle gange kan Trine Sicks antenner ikke lade være med at fange kollegernes snak, og har hun rigtig travlt og svært ved at finde ro og fokus, så tager hun sin telefon og blok og forbereder for eksempel aftenens live-interview i et stille hjørne på gangen.

»Jeg tænker meget i at skabe mine egne rum,« siger hun.

Trine Sick forsøger også – helt bevidst – at aflede sig selv fra stress over ting, hun alligevel ikke har indflydelse på. For eksempel en reporter, der sidder fast i en bilkø, eller en central gæst i studiet, der bare ikke er til at få fat på.

»I stedet for at være stresset – jeg kan jo alligevel ikke gøre noget – så bruger jeg tiden på andet arbejde eller på at gå ind i mig selv.«

Snakker med sin stress

ERKENDELSE. For en tre-fire år siden gik der en prås op for grafiker Karen Hedegaard: Stress hænger ikke nødvendigvis sammen med mængden af arbejdsopgaver.

Sætningen blev sagt under et stressforedrag og rodfæstede sig. På det tidspunkt var Karen Hedegaard fastansat layouter i en mindre grafisk virksomhed, og nogle morgener vågnede hun med hjertebanken, andre dage svigtede appetitten, og af og til bøvlede hun med svimmelhed på jobbet. Under foredraget fandt Karen Hedegaard ud af, at hendes fysiske symptomer meget vel kunne stamme fra stress.

Hun begyndte at kæmpe mod stressen. Først tog hun fat på at få løst konflikter på sit arbejde. Og så begyndte Karen Hedegaard at tale sin indre stemme til ro:

»I stedet for at tænke: 'Åh nej, jeg når det ikke. Det går galt', så siger jeg til mig selv: 'Det går nok'.«

Tankemæssigt manipulerer Karen Hedegaard også sig selv, når hun laver huskelister. Altid har hun skrevet arbejdsopgaver op på en liste, men nu bruger hun tid på at finde ud af, hvilke opgaver der er små – og løse dem først.

»Ud af 12 opgaver tager de otte måske kun ti minutter hver. Når de otte opgaver er overstået, er der jo kun fire opgaver tilbage, og så er det pludselig til at overskue. Måske snyder jeg mig selv på den her måde, men det er altså en lille fidus, der virker for mig,« siger Karen Hedegaard.

I dag er den 46-årige Karen Hedegaard freelancer. At være 'herre i eget hus' har gjort hende mindre stresset.

»Dengang var jeg mere et led i en proces – der var altid booket tid hos trykkeren, og teksten kunne måske ikke lige blive færdig til tiden, og så måtte jeg skynde mig.«

I dag er hun blevet bedre til at sige fra. For eksempel forsøger hun at skubbe sin deadline i stedet for at knokle en hel nat.

Stadig får Karen Hedegaard dog stress-symptomer – det kan være hovedpine eller koncentrationsbesvær.

»Men nu siger jeg: 'Hey, hvad sker der egentlig her, find lige ud af det og få det til at holde op'.«

Redaktørens regler

TAKTIK. I weekenden sov han som en teenager, men han var altså en mand med familie, børn og redaktørjob. Esben Seerup, redaktionschef og Odense-redaktør på Fyens Stiftstidende, indså, da han var i midten af 30erne, at han måtte bekæmpe sin stress.

»Når man vågner om morgenen og har ondt i kroppen, så er der noget galt. Det er også noget galt, når man har det sådan, at nattesøvnen bare skal overstås, så man kan komme på arbejde igen,« siger Esben Seerup.

I dag er han 40 år, stadig redaktør, stadig far til tre, men nærmest ustresset. Esben Seerup satte regler op for sig selv:

»Nu er jeg 100 procent til stede derhjemme og 100 procent til stede på jobbet. Det handler om at lave nogle skillelinjer.«

Engang skulle Esben Seerup altid skynde sig på arbejde, så han tog tit af sted på kaffe og cigaretter. I dag spiser Esben Seerup altid morgenmad, og cigaretterne er stort set droppet.

Engang havde han travlt med at kontrollere sine medarbejdere og var viklet ind i en tro på, at han var Fyens Stiftstidendes kloge, uundværlige mand. I dag stoler han i stedet på sine reportere.

Engang åbnede han for computeren om aftenen, besvarede mails og ringede ind på avisen med indspark. I dag hører redaktionen som hovedregel ikke fra Esben Seerup om aftenen, i weekender og i ferier. Mails og idéer må vente.

Derudover giver det Esben Seerup frisk luft – også mentalt set – at han er begyndt at løbetræne regelmæssigt. Samtidig har han opdaget, at avisverdenen kan lære af sportsverdenen:

Har Esben Seerup for eksempel arbejdet hårdt med en kampagne, så er der i dagene efter puste-ud-tid. For ligesom fodboldspillere ikke kan levere toppræstation på toppræstation, så kan journalister heller ikke, lyder Esben Seerups filosofi.

Journalister hjerneskadet af stress.

Hjernen kan tage skade af et stresset arbejdsliv med konstante deadlines og en evig strøm af ny viden, siger arbejdspsykolog, der er leder af et nyt stresscenter tilknyttet Aalborg Universitet.

SYGELIGT. Mellem 8 og 16 procent af alle journalister må se i øjnene, at de kæmper med hukommelsessvigt, der er udløst af stress. For journalister, der har rundet de 40 år, er hukommelsessvigt væsentligt mere udbredt.

Det anslår arbejdspsykolog Einar Baldursson, faglig leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykologi. På centret, der er en tilknyttet Aalborg Universitet, arbejdes der specifikt med vidensarbejderens psyke.

Einar Baldursson understreger, at tallet er et forsigtigt skøn, og at omfanget af hukommelsessvigt meget vel kan være mere udbredt.

Arbejdspsykologen forklarer, at journalister specielt fra 40-års-alderen begynder at mærke påvirkningerne fra et arbejdsliv, hvor de håndterer store mængder viden under pres fra en deadline. Det er stressende arbejdsbetingelser, specielt fordi en journalist samtidig bruger den personlige motivation som drivkraft til at udføre et stykke arbejde, der ikke er en endegyldig facitliste for.

Hukommelsessvigt udløst af stress har Einar Baldursson døbt 'Hukommelses- og Opmærksomhedssyndrom'. De første symptomer er længerevarende træthed efter en belastende periode, motivationsproblemer og problemer med at tilegne sig ny viden.

I sin milde form betyder syndromet, at en journalist for eksempel får svært ved at skabe sig et overblik over et høringssvar. I grelle tilfælde kan det være umuligt at huske, hvor husnøglerne ligger, og samtidig er der en markant øget risiko for at få en depression.

Journalister har konstant korttidshukommelsen i brug, når de er på arbejde. Den del af hjernen, der er mest i brug, har også den største gennemstrømning af blod og kortisol – et hormon, der udløses ved stress. Og store mængder kortisol giver huller i hukommelsen, forklarer Einar Baldursson.

»Den unge hjerne kan reparere på skaden fra kortisol, men den evne aftager med alderen, og fra 40-års-alderen bliver det blive svært for hjernen at holde trit,« siger Einar Baldursson.

Ud over sit forskningsarbejde har han haft adskillige journalister i terapi og desuden behandlet godt 200 stressramte medlemmer af PROSA – Forbundet af IT-professionelle.

Med psykolog-hjælp, der også inddrager problemer på arbejdet, kan de fleste komme sig over Hukommelses- og Opmærksomhedssyndrom, så de kan blive på arbejdsmarkedet. For bestandigt vil det dog være meget svært at beskæftige sig med flere opgaver samtidig – altså et farvel til multitasking.

»Med alderen bliver vi alle langsommere og får sværere ved at multitaske, men Hukommelses- og Opmærksomhedssyndromet gør, at den aldringsproces fremskyndes og forværres,« forklarer Einar Baldursson.

Vil man ikke blive gammel før tid som vidensarbejder, så handler det om at undgå, at den ene periode med vedvarende stress afløser den anden. På Center for Arbejds- og Organisationspsykologi har psykologer stressede vidensarbejdere i terapi.

»Med regelmæssige mellemrum får folk efterset deres bil af en mekaniker. Vidensarbejderens vigtigste ressource er hovedet, og det kræver også eftersyn,« siger Einar Baldursson.

Med den rette behandling kan en person med Hukommelses- og Opmærksomhedssyndrom atter blive en stærk arbejdskraft.

»Behandlingen kan give personen større alsidighed, et bedre overblik og større kreativitet, så selv om den intellektuelle hurtighed er nedsat, så kan man blive lige så godt kørende som før – måske endda bedre,« siger Einar Baldursson.

* Hukommelses- og Opmærksomhedssyndrom

De lettere berørte oplever, at de er mere ængstelige, mindre produktive og mister overblikket.

De middelberørte mister selvtillid, bliver glemsomme, er bange for at lave fejl og undgår udfordringer.

De svært berørte oplever konstant uro, en følelse af psykisk og fysisk udmattelse. Der opstår huller i hukommelsen, og man udvikler et traumatisk forhold til sit job. Det er de svært berørte, der oplever skader fra kortisol. Kilde: Arbejdspsykolog Einar Baldursson.

* Stress-symptomer
Længere tid mellem perioder, hvor man er glad.
Hyppige tilfælde af hovedpine eller mavepine.
Altid starte dagen med adskillige kopper kaffe.
Hyppig brug af smertestillende tabletter.
Muskelspændinger, typisk i nakke eller skuldre.
Et par glas rødvin om aftenen for at slappe af.
En permanent følelse af aldrig at være udhvilet.
Dårlig søvnkvalitet.
Et tidspres, der er svært at leve op til.
Oplevelse af ikke at have kontrol over ens eget liv.
Uro, nervøsitet, irritabilitet, nedtrykthed.

* Råd mod stress
Hold pauser.
Sæt tempoet ned.
Sig fra over for opgaver, som bør løses af andre.
Gør tingene på en anden måde end den sædvanlige.
Fokuser og prioriter.
Fortæl andre, hvordan man har det.
Sæt daglige mål.
Lev et aktivt liv med blandt andet motion.

(Kilde: Bonniers stresspolitik, udarbejdet af Jens Henneberg, viceadministrerende direktør i Bonnier Publications, og psykolog Kim K. Jensen).