Journalisternes A-kasse skal satse på en højere grad af individuel sagsbehandling. Og A-kassen skal ikke vente på det langsomme offentlige arbejdsformidlingssystem, men må selv lave en hurtigere indsats for at få de arbejdsløse i gang igen. Det var meldingerne fra A-kassens delegeretmøde.

»Jeg gider altså ikke de der bunkebryllupper med en flok 25-årige, der har været ledige i to uger. Derfor vil jeg gerne indkaldes til min egen helt personlige samtale i A-kassen.«
Journalist Annie Nicolaisen fra Lynge havde ros til A-kassens planer om bedre service i form af en mere individuel behandling – tanker, der var fremme i A-kasseformand Christian Kierkegaards beretning på delegeretmødet i Journalisternes A-kasse den 26. maj. Her redegjorde han for dette års målrettede indsats for de 125 langtidsledige medlemmer, som alle vil komme til en personlig samtale med A-kassens vejleder, den beskæftigelsesansvarlige i kredsen samt Mogens Blicher Bjerregård fra Journalistforbundets beskæftigelsesprojekt.
»Erfaringerne fra de første samtaler er gode. Det er i flere tilfælde lykkedes at skaffe relevante jobtræningspladser eller relevante uddannelsespladser – så det er vort håb og vort mål, at den målrettede indsats i forhold til denne gruppe vil give bonus,« sagde Christian Kierkegaard, som dog pointerede, at ikke alle ressourcer skal bruges på samtaler med de langtidsledige, da alle erfaringer viser, at det mest effektive er en hurtig indsats:

»Vi har i dag mange arbejdsløse, der ikke har nået to-årsgrænsen, men som selv har særdeles relevante forslag til aktivering. De bliver afvist af Arbejdsformidlingen, fordi de ikke er i ‘aktivperioden'. Det er ikke rimeligt,« sagde Kierkegaard og forklarede, at disse medlemmer prøver DJ af hjælpe via forbundets beskæftigelsesprojekt ved blandt andet at give tilskud til uddannelse, som Arbejdsformidlingen ikke vil betale.
Selvom det har været et godt år med oprettelsen af flere journalistiske arbejdspladser og 500 flere medlemmer af A-kassen på et år, måtte formanden i beretningen konstatere, at ledighedstallet ikke er faldet. Der er stadig godt 500 ledigmeldte medlemmer, svarende til 370 fuldtidsledige.
For at komme længere ned, mente Uffe Gardel, næstformand i Kreds 1, at den øgede individuelle indsats burde omfatte alle:
»Med 500 berørt af ledighed er det da muligt at tage kontakt til hver enkelt. Lad os enes om, at vi skal have fat i hver ledig inden for 1Ú2 år. Det skylder vi vores ledige,« sagde Gardel og pegede i øvrigt på de arbejdendes medansvar for at skabe job:
»Det er tillidsrepræsentanternes ansvar, at overarbejde bliver afspadseret og at ledige job bliver meldt til VikarTanken.«

Tidssvarende kurser
For første gang blev delegeretmødet i A-kassen ikke holdt i forlængelse af delegeretmødet i Journalistforbundet. Og dagen blev indledt med et landsmøde for arbejdsløse, hvor 40 ledige og beskæftigelsesansvarlige mødtes, blandt andet for via gruppearbejde at formulere deres krav til A-kassen og forbundet.
Også her lød meldingen, at man ønsker mere individuel behandling:
»Ude i samfundet betragtes vi som én masse, men vi er enkeltindivider, og der er forskellige grunde til, at vi er havnet i ledigheden,« sagde Lisbeth Nielsen fra Fyn.
Lise Grunnet fra Herning tilføjede:
»Set i lyset af den bredde vi repræsenterer, vil vi gerne spørge, om DJ er fulgt med sin egen udvikling? Er det de rigtige kurser, der tilbydes – og svarer de til det behov, arbejdspladserne har?«
Den tråd tog Kate Bluhme, medlem af hovedbestyrelsen, op på eftermiddagens delegeretmøde:
»Jeg sidder i bestyrelsen for Pressens Efteruddannelse og vil gerne vide mere om jeres behov. Vil man helst på kurser med andre ledige? Eller hellere møde folk, der er i arbejde? Hvordan bruger man bedst de penge til Pressens Uddannelsesfond, som DJ betaler for de ledige medlemmer? Svar gerne her eller ring eller skriv til mig,« opfordrede Bluhme.
Konkrete forslag udeblev, men Åse Nørrung, Kreds 4 svarede:
»Den slags spørgsmål kan bidrage til klientgørelsen. Vi skal ikke vente på, at nogle gør noget for os. Det vigtige er at gøre det selv, og forbundet er flinke til at spytte i kassen, hvis man tager et initiativ. I kreds 4 lavede vi for eksempel et slags kursus for ‘skabsfreelancere', hvor vi holdt evnen til at tale i telefon og lave historier i live. Det kan godt være, at vi var længe om det, men vi øvede os. Og det var tilfredsstillende.«

Bedre debat
At A-kassens delegeretmøde ikke lå som vedhæng til forbundets øgede ikke fremmødet. Af 156 delegerede mødte kun godt halvdelen, nemlig 79 op. Men blandt de fremmødte var der enighed om, at kvaliteten af debatten var langt bedre end tidligere.
For dem, der kun deltog i eftermiddagens delegeretmøde, var der dog flere, der mente, at det var en dårlig udnyttelse af tiden, at bruge en hel arbejdsdag på at rejse til Fredericia for at holde tre timers møde.
Uffe Gardel fra Kreds 1 foreslog, at man lagde mødet før forbundets delegeretmøde – og så gav debatten om arbejdsløshed en større plads på DJs delegeretmøde. Det vendte Inge-Margrethe Madsen, Kreds 1, sig kraftigt imod:
»Det er nødvendigt for os arbejdsløse at se hinanden i øjnene en gang om året – og finde sammen om, hvor vores grænser går. Men hvis ikke det kan blive i dette regi, så må vi vel lave en forening selv.«