Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:13 02.05.2023 Anna Sol Jørgensen

Arbejdsgiver får kritik for at orientere om medarbejders fyring

En arbejdsgiver får kritik af Datatilsynet for at have orienteret hele arbejdspladsen om, hvorfor en medarbejder blev fyret.

Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse.

Arbejdsgiveren oplyste blandt andet til hele arbejdspladsen, at fyringen blandt andet skyldtes samarbejdsvanskeligheder.

”Datatilsynet fandt i sagen, at der var grundlag for at udtale kritik som følge af, at arbejdsgiverens orienteringsmails gik videre, end hvad der var nødvendigt til formålet – nemlig at orientere de relevante personer om fratrædelsen,” lyder det fra Datatilsynet.

”I den pågældende sag havde arbejdsgiveren anført, at begrundelsen for at orientere om årsagen til fratrædelsen var at undgå rygtedannelse. Datatilsynet fandt imidlertid, at hensynet til den fratrædende medarbejder vejede tungere,” står der videre i pressemeddelelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder