search

År 1

 

 

Sidste sommer talte JOURNALISTEN med to journalister og to fotojournalister, der netop havde afsluttet deres uddannelse. De blev færdige sammen med 146 andre journalister og fotojournalister. Tre ud af fire er nu i arbejde.

I dag er journalist Pia Meisner ansat på SE og HØR, mens hendes specialemakker Mia Jørgensen arbejder som journalist på DR Bornholm efter en tid på Børsens Nyhedsmagasin. JOURNALISTEN har talt med de to fotojournalister, Rasmus Baaner og Per Seyffart, for at høre, hvordan deres første år på arbejdsmarkedet er forløbet.

 

fotojournalistens friheder
Arbejdet som fotojournalist har nogle åbenlyse fordele. Både for en selv og for redaktionen. Det er Per Seyffart slet ikke i tvivl om.

"Jeg synes ikke, der er nogen dage, der er nemme. Til gengæld har redaktionen fået større frihed, fordi jeg både skriver og tager billeder," siger Per Seyffart med henvisning til, at han som fotojournalist har gjort Korsør-redaktionen på Sjællandske Dagblade mindre afhængig af de fastansatte pressefotografer.

"Vi skal ikke ringe og bestille en fotograf og lave aftaler, som skal passe ind i hans skema. Vi kan lave alle historier, fordi jeg er fast på redaktionen. Det er rart, at vi selv kan bestemme, hvad vi vil lave," siger Per Seyffart.

Allerede inden den sidste eksamen var overstået, vidste Per Seyffart, at han skulle tilbage til sit gamle praktiksted, Sjællandske Dagblade. Avisen tilbød ham tre vikariater hen over sommeren og efteråret. Den 1. januar blev han fastansat på avisens Korsør-redaktion.

Han undrer sig over, at der ikke er flere aviser, der ser mulighederne i at ansætte en fotojournalist. Alt for sjældent benytter aviserne sig af, at fotojournalisterne både kan tage billeder og skrive artikler.

"På længere sigt kan det betale sig for aviserne at uddanne fotojournalister. Her på redaktionen kan vi lave en meget bedre avis nu, fordi vi har større frihed," siger Per Seyffart.

Samtidig ser han sig selv som bedre kvalificeret, fordi han er bimedial. Det, forventer han, giver bedre mulighed for at søge et andet job, hvis han en dag skulle få lyst til det.

"Jeg får måske et bedre CV, end hvis jeg bare var journalist. Det giver en sikkerhed, og det er en anden grund til, at jeg er glad for det her job. Det åbner lidt flere muligheder," siger Per Seyffart.

Han er meget bevidst om, at efteruddannelse er nøglen til det arbejdsmarked, der for tiden er så hårdt trængt.

"Jeg tænker da meget i efteruddannelse, så jeg kan blive endnu mere multimedial. Jeg forsøger hele tiden at huske på, at jeg skal sprede mig endnu mere, mens jeg arbejder," siger Per Seyffart.

 

virkelige drømme

Da Rasmus Baaner blev færdig på Journalisthøjskolen, satsede han på et liv som freelancefotograf. Siden har der kun været få stille perioder.

Efter den afsluttende eksamen sidste sommer fik Rasmus Baaner papir på, at han er uddannet fotojournalist fra Journalisthøjskolen. I dag kan han kalde sig freelancefotograf med rigeligt at lave.

"Efteråret gik over al forventning. Jeg havde forfærdeligt meget at lave. Der er mange af mine medstuderende, der ikke har særligt meget at lave, men jeg har heldigvis ikke været nødt til at stemme dørklokker endnu," fortæller Rasmus Baaner.

Politiken, hans tidligere praktiksted, er hans største kunde. I begyndelsen af 2002 fik han en fast aftale med Politiken, og i dag dækker han Jylland fra Skagen til Vejle. Derudover laver han løbende billeder for fem-seks løse kunder.
Selv om Rasmus Baaner hurtigt har fået fodfæste som freelancer, så har det overrasket ham, hvor meget tid han bruger på arbejde, der ikke direkte har noget at gøre med at fotografere.

"Der er meget benarbejde, der skal gøres. Hvis jeg regner min timeløn ud, får jeg nok kun betaling for 50 procent af den tid, jeg reelt bruger på min virksomhed. Det kom bag på mig," siger Rasmus Baaner.

Freelanceforretningen har krævet store investeringer i udstyr. Blandt andet en ekstra computer og kamera for at være dækket ind, hvis noget skulle gå i stykker. Kunderne har ikke tid til at vente på reparationer.

Rasmus Baaner trives som freelancefotograf, og han hverken tror på eller drømmer om en fast stilling. Derimod vil han gerne skabe en bedre virksomhed, hvor han er mindre afhængig af en enkelt kunde.

"Det er ikke ideelt at have en kunde, der fylder så meget og slet ikke i en branche, der er så usikker. Selvfølgelig skal der altid tages nogle billeder i Jylland, men spørgsmålet er hvor mange," siger Rasmus Baaner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen