Den nye iPhone blev kun kritiseret i 19 procent af alle artikler i sidste uge. Det er en meget ukritisk presseomtale, mener eksperter.
Den amerikanske teknologiproducent Apple kan skabe mediehype som få andre virksomheder. Da direktør Steve Jobs lancerede firmaets opdaterede udgave af den populære iPhone, gav det hele 189 avisartikler i danske medier, skriver Børsen i dag.
Ifølge en Infomedia-måling havde kun 19 procent af artiklerne en kritisk vinkel, mens langt størstedelen havde en rosende vinkel. Det undrer flere eksperter.
»Apple har været i stand til at få en masse journalister til det, som alle pr-firmaer drømmer om: Nemlig at tilsidesætte alt, hvad de har lært på journalistuddannelsen,« siger teleanalytikeren John Strand fra Strand Consult til Børsen.
Dækningen af Apples iPhone-lancering var også et tema i TV 2 News program Presselogen i søndag. Se programmet her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.