Apple imødekommer dagblade og magasiner

Apple er nu klar med en digital abonnementsordning til magasiner, aviser og bøger, hvor Apple fortsat beholder 30 pct. af indtjeningen fra abonnementer købt via App Store. Men dagblade og magasiner kan fremover godt slippe for Apple-afgiften.

Apple er nu klar med en digital abonnementsordning til magasiner, aviser og bøger, hvor Apple fortsat beholder 30 pct. af indtjeningen fra abonnementer købt via App Store. Men dagblade og magasiner kan fremover godt slippe for Apple-afgiften.

Efter længere tids usikkerhed om vilkårene for salg af digitale avis- og magasinabonnementer – de såkaldte apps – har Apple nu afsløret vilkårene. Og de indebærer en klar imødekommelse i forhold til alverdens dagblade og magasinudgivere.

Hvis der er tale om salg af avis- og magasin-produkter, som Apple selv lancerer via ders App Store, så beholder den amerikanske mediegigant 30 pct. af al indtjening fra abonnementerne, skriver the Guardian. Men er der derimod tale om abonnenter – nye såvel som gamle – som forlagene selv har indgået aftaler med, så beholder dagblads- og magasinforlagene 100 pct. af indtjeningen.

Og forlagene kan tilmed selv bestemme prisen og abonnementsvilkårene. Herunder om der skal være tale om stykvis betaling eller længere abonnementer. Og det uanset om det er til iPhone, iPad eller iPod Touch.

Det oplyser Apple's adm. direktør, Steve Jobs, i en pressemeddelelse.

Hidtil har forlag og medieselskaber været tvunget til at sælge deres magasiner og aviser stykvis. Og først for nylig, da News Corp i samarbejde med Apple lancerede iPad-avisen The Daily, blev det tilladt at sælge abonnementer på uge- eller årsbasis.

Samtidig var det uklart, om Apple kunne beholde 30 pct. af indtjeningen. 

0 Kommentarer