Apple har nu fjernet den æble-censurerede udgave af Peter Øvig Knudsens to Hippie-bøger fra e-boghandlen iBookstore
Hippieselskabet, som er forlaget bag de digitale udgaver af Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger, havde i første omgang fået godkendt sine censurerede udgaver af bøgerne hos Apple. 47 fotos med seksuelle motiver var blevet delvist tildækket med røde æbler.
Den censurerede udgave nåede imidlertid kun at være til salg i Apples ebogshandel iBookstore i fire dage, før de blev fjernet fra butikken, skriver Gyldendal i en pressemeddelelse.
Forlaget Hippieselskabet har ikke fået hverken besked eller forklaring på fjernelsen.
"Sagen har, siden Hippieselskabet som protest mod censurkravet igangsatte Operation Æble i torsdags, givet anledning til debat i både danske og udenlandske medier og er blevet genstand for flere ledere i aviserne. Kulturordførerne fra S, V og DF har taget sagen op i Folketinget og bebudet at ville forfølge den i EU-kommissionen," skriver Gyldendal i pressemeddelelsen.
Se de censurerede og de ucensurerede billeder her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.