Kommunalvalget er et eldorado for ukendte politiske kandidater, der ønsker at fange vælgernes opmærksomhed. Det kan være en rap valgplakat eller en sjov video.

Men ifølge Joachim Rosenstand, som er adjunkt i kreativ kommunikation på DMJX og har 30 års erfaring fra reklamebranchen, viser årets valgkamp, at opmærksomhed ikke er nok. Den skal kobles til viden om kandidatens politiske projekt, og det halter gevaldigt for nogle af de kandidater, som har gjort sig bemærket i den aktuelle valgkamp, siger han.

”Det virker, som om nogle af kandidaterne er vågnet op en morgen og har besluttet sig for at stille op i kommunalpolitik. De har haft fire år til at forberede sig ordentligt, men det kan man ikke se,” siger Joachim Rosenstand, som har kigget på fem vellykkede og mindre vellykkede eksempler på kommunale kampagner.

Anus Boy

En af de kandidater, som har fået omtale i de landsdækkende medier, er Janus Boye, der lavede sjov med, at hans plakater falmede på ’J’ og ’E’, så han kom til at hedde ”Anus Boy”.

Til Ekstra Bladet sagde han:

”Jeg ved ikke, hvordan det er sket. Det kan være hærværk, og det ville selvfølgelig være træls. Hærværk er noget svineri, som ikke hører nogen steder hjemme.”

Joachim Rosenstands første reaktion, da han hørte om historien, var, at det lignede et mediestunt. Men uanset hvad forklaringen er på, at bogstaverne forsvandt, har det i hvert fald givet Janus Boye masser af opmærksomhed.

”Omtalen betyder, at vi husker ham. Men jeg ved ikke, hvad han vil, og jeg kan ikke huske, hvem han stiller op for,” siger Joachim Rosenstand.

Han forklarer, at Janus Boye må satse på, at vælgerne genkender hans navn på stemmesedlen i valgbåsen.

”Men svagheden er, at vælgere ved meget lidt om, hvad han vil politisk.”

007 fra Randers

Det samme er problemet for Det Konservative Folkepartis Daniel Madié fra Randers, der har klædt sig ud som James Bond.  Men han kobler ikke heltefiguren 007 med et klart politisk budskab.

”Han ville med lethed have koblet James Bond med sit politiske program – for eksempel, at han vil redde kommunen, ligesom James Bond redder verden. Men han fortæller i sin valgvideo og på plakaten ikke, hvad han vil,” bemærker Joachim Rosenstand.

Kampagnen er visuelt professionelt lavet. Men den virker bare ikke relevant.

”Det eneste, han får, er 15 seconds of fame,” siger Joachim Rosenstand.

Kina-kritik i København

Bedre går det for regionsrådskandidat i Hovedstaden Thomas Rohden, der hængte Kina-kritiske plakater op foran den kinesiske ambassade, hvorfra de blev fjernet.
”Han går rent ind hos unge, samfundsengagerede vælgere, fordi hans aktion har et strejf af anarki og provokation – og han var nok selv klar over, at plakaten nok ikke hang så længe, men det underbygger jo bare hans pointe,” siger Joachim Rosenstand.

Svagheden ved stuntet er, at der er langt fra undertrykkelse i Kina til regionsrådsvalget.

Er det relevant nok for den lokale borger?

”Men han redder den ved, at han ønsker, at Region Hovedstaden stopper sit samarbejde med den kinesiske Jiangsu-provins. Så dermed får han både opmærksomheden og får afleveret sit politiske budskab,” siger Joachim Rosenstand.

Plat, men effektivt

En af de ikke så ukendte kandidater, som har vakt opmærksomhed, er Svendborgs konservative borgmesterkandidat, Henrik Nielsen, der lavede en musikvideo med konen, som han måtte pille ned igen, fordi han ikke havde tilladelse til at bruge musikken fra ’Hip hurra det er min fødselsdag’.

Det er en video, der ifølge Joachim Rosenstand rammer plet, selv om den ikke indeholder så meget politik.

”Det er en super plat video, men jeg tror, den går rent ind, fordi den virker ægte og ærlig. Bevidst nede på jorden.”

Det er tredje gang, Henrik Nielsen laver en valgvideo, og han er en populær politiker, der sidste gang fik tredjeflest stemmer, siger han.

”Derfor gør det ikke så meget, at det politiske indhold ikke er der,” forklarer Joachim Rosenstand.

Og allerede før balladen om rettighederne til melodien blev videoen set af mange, for Henrik Nielsen er et kendt navn i kommunen.

”Hvis han ikke var populær, ville det være værre. Men folk tænker ikke, at han ikke har styr på hjemmeplejen i Svendborg, fordi han har brugt noget musik uden tilladelse,” mener Joachim Rosenstand.

Hans råd til ukendte kandidater, der vil vælges ind, er at finde et konkret, lokalt forslag, som de gør til deres budskab: For eksempel at forbedre trafiksikkerheden i byens centrum eller som i Thomas Rohdens tilfælde, at Region Hovedstaden skal ophæve samarbejdet med den kinesiske provins.

”Det er et politisk budskab, og det er til at forstå.”