DJs kollektive overenskomster blev ikke spået en gylden fremtid på tillidsmandsstævnet i december. Både arbejdsgivere og også flere tillidsmænd forudser langt mere fleksible overenskomster, som i stort omfang vil blive afløst af individuelle aftaler.

"Det er individualismens årti, vi går ind i. De store organisationers rolle som den store besluttende magt er forbi. Vi vil i langt højere grad selv beslutte, hvad der er godt for os."

Sådan indledte Tina Bryld, tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten, sit oplæg på tillidsmandsstævnet på Nyborg Strand i december. Sammen med en anden tillidsmand og to arbejdsgivere var hun blevet bedt om at komme med sit bud på, hvordan aftalerne på medievirksomhederne vil se ud i år 2010.

De fire deltagere i DJs fremtidsværksted – som ud over Tina Bryld var Rasmus Sylvest, tillidsmand på TV Midt/Vest, Niels Lunde fra Berlingskes chefredaktion og Kim O'stritt, partner i Skandinavisk Film Kompagni – havde fem dage før tillidsmandsstævnet mødtes til en daglang, uforpligtende forhandling, hvor de skulle forsøge at finde en form for enighed om en fremtidig brancheaftale.

"Vi har bedt de fire kaste forsigtigheden over bord og fordomsfrit tænke nye tanker om, hvordan en overenskomst kunne se ud for mediebranchen om ti år," sagde DJs formand, Mogens Blicher Bjerregård.

Som inspiration til at kigge i krystalkuglen havde de fire lyttet til fremtidsforskeren Johan Peter Paludan, Institut for Fremtidsforskning, og hans bud på, hvordan medierne vil se ud i år 2010, og hvad det vil kræve af et forbund som Journalistforbundet. Og fremtidsforskeren gentog sit oplæg for de 120 tillidsfolk på TR-stævnet.

"Det har været et antikvarisk studie at gennemkigge jeres overenskomstaftaler med lange tabeller med minimalsatser og overtidsbetalinger …, sagde Johan Peter Paludan lettere hånende.

"Vi går en tid i møde, som går væk fra kollektive overenskomster og hen imod individuelle aftaler. Folk vil vælge selv, de vil ikke opfattes som en standardsag på arbejdsmarkedet, men som noget unikt. Organisationerne er tvunget til at omstille sig til at give gode råd og service til den enkelte," sagde Paludan.

Aftaler som spændetrøje
De fire forhandlere – både arbejdsgiver- og medarbejderrepræsentanterne – på 'fremtidsværkstedet' forestillede sig også langt mere fleksible aftaler, hvor man giver plads til medarbejderes forskellige behov og ønsker.

"Vi var meget enige, måske også overraskende enige om, hvad det er for en fremtid, vi står over for i mediebranchen. Der var ikke de store ideologi-ske forskelle imellem os. Journalistforbundet vil være tvunget til at udvise fleksibilitet. Jeg føler, at det er mig som arbejdsgiver, som har tiden med mig," sagde Niels Lunde fra Berlingske Tidendes chefredaktion.

"Det bekymrer mig, at der er unge journalister, der føler, at overenskomsten er en spændetrøje. De kan ikke se, hvorfor overenskomsten skal lægge begrænsninger på, hvor meget man må arbejde og hvor meget man må tjene," sagde Rasmus Sylvest fra TV MIDT-VEST.

"Vi er nødt til at flytte os og blive mere rummelige. Det er en alt for høj pris at betale, hvis de unge ikke vil være med," fortsatte Rasmus Sylvest.

Derfor mente han og Tina Bryld, at en ny overenskomst for branchen skulle være så fleksibel, at den gav plads til den unge nyuddannede, der gerne vil arbejde 200 timer om ugen. 37 timer om ugen skulle kun være en tommerfingerregel, derudover skulle der være frit slag for den enkelte. I øvrigt var de to parate til at "sælge" genetidsbetalingen.

Selvom de to medarbejderrepræsentanter var åbne for at "sælge ud" af de nuværende goder, så var det ikke så overraskende de to arbejdsgiverrepræsentanter, der havde barberet overenskomstindholdet mest. Arbejdsgiverne så helst en fremtidig aftale barberet ned til funktionær- og ferieloven, og så skulle alt andet forhandles individuelt. Mindst interesseret i stramme aftaler var Kim O'stritt fra Skandinavisk Film Kompagni. Hans arbejdsplads har i dag ikke overenskomst med Journalistforbundet.

"Det er ikke for at føre et korstog mod overenskomster, men jeg ser ikke de store fordele ved en overenskomst. Vi er ikke en godgørende forening. Vi er i en utrolig presset branche, hvor der slet ikke er råd til at fastansætte folk. Og i og med at journalisterne typisk kun er ansat i tre måneder, er det slet ikke muligt med tillidsfolk. Det ville være en dyr og bureaukratisk overbygning, som vi ikke vil bruge tid og penge på," sagde Kim O'stritt.

Han fik drøje verbale hug fra flere tillidsfolk, der mente, at det var horribelt, når Skandinavisk Film Kompagni konsekvent kun ansatte på korttidskontrakter.

Lokal styrke
Fremtidsværkstedets to medarbejderrepræsentanter mente dog, at alle skulle være sikret fuld løn under barsel, pension og mere end ferielovens ferie-uger.

Og så lagde de op til, at langt flere aftaler skulle styres lokalt.

"Jeg mener for eksempel ikke, at husaftaler skal godkendes i hovedbestyrelsen. Vi ved bedst selv, hvad der kan bruges lokalt," sagde Tina Bryld.

"Mine kolleger har ikke så stor solidaritet med Holbæk Amts Venstreblad som med kollegaen ved skrivebordet ved siden af. Derfor vil meget fremover handle om den lokale styrke," mente Rasmus Sylvest.

Adskillige tillidsfolk i salen fastholdt, at selvfølgelig skulle DJs hovedbestyrelse fortsat godkende husaftaler, da lokale aftaler kan have afsmittende virkninger på andre arbejdspladser. Mange tillidsfolk var i det hele taget rystede over, hvor langt de to tillidsrepræsentanter i fremtidsværkstedet var gået væk fra det traditionelle DJ-spor.

"Når man lytter til de to tillidsrepræsentanter, så er det nærmest som at høre arbejdsgivere tale. Det er mærkeligt og sørgeligt, at der ingen solidaritet er med fællesskabet," sagde tillidsmanden på Ekstra Bladet, Thomas Szlavik, som mente, at der var rigelig med fleksibilitet i de nuværende overenskomster:

"På Ekstra Bladet har vi en lønspredning på 25.000 kr. om måneden på udgående reportere, så der må da være plads nok til det individuelle." l