Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:09 11.10.2023 Anna Sol Jørgensen

Antallet af stavefejl i aviser falder

Der er blevet længere mellem stavefejlene i danske aviser, viser en ny analyse fra Dansk Sprognævn ifølge Politiken.

Da sprognævnet lavede analysen tilbage i 1999, var der 5,5 fejl per 1.000 ord. I 2019 var antallet af stavefejl per 1.000 ord nede på 2,4.

”Vi er selv overraskede over resultatet, fordi andre undersøgelser peger i retning af, at der generelt er kommet flere stavefejl. Vi hører også hele tiden, at journalister ikke kan stave. Der er en ret bred forestilling om, at der er flere fejl i aviserne end tidligere,” siger seniorforsker i Dansk Sprognævn Marianne Rathje til Politiken.

Sprogforskeren har i 2018 lavet en lignende analyse af skriftlige opgaver fra nystartede dansk- og journaliststuderende, hvor der blev fundet 15,7 fejl per 1.000 ord.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder