Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:37 02.09.2021 Lasse Loch Davidsen

Antallet af kvindelige journalister i Afghanistan svinder ind

Efter at den militante bevægelse Taleban har overtaget magten i Afghanistan, er antallet af kvindelige journalister, der har base i Kabul, faldet fra cirka 700 til under 100. Det fortæller Reporters Without Borders (RSF) og journalisten.no.

Reporters Without Borders beskriver, hvordan kvindelige journalister i Kabul bliver bedt om at holde sig hjemme, udsættes for chikane og bliver forhindret i at udføre deres arbejde af Taleban. Enkelte bliver sågar udsat for vold af den militante bevægelse, beretter organisationen.

Af de 510 kvinder, som var ansat i Afghanistans otte største medievirksomheder i 2020, er der nu 76, som ifølge Reporters Without Borders fortsat er i arbejde.

Taleban har tidligere lovet, at kvinder kan få lov til at fortsætte med at arbejde, så længe de følger Talebans retningslinjer og blandt andet dækker sig til. Ifølge Reporters Without Borders er situationen dog en helt anden i praksis.

SENESTE NYT

Flere nyheder