Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Antallet af dræbte journalister i Gaza og Israel fortsætter med at stige

Antallet af dræbte journalister i Gaza og Israel fortsætter med at stige

Familie og kolleger sørger ved begravelsen af den palæstinensiske journalist Mohammed Abu Hattab, der blev dræbt ved et israelsk luftangreb i det sydlige Gaza. Mohammed Salem/Reuters

Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) seneste opgørelser er nu 77 journalister blevet dræbt under krigen mellem Hamas og Israel. Størstedelen af de dræbte er palæstinensere.

Således stiger dødstallene fortsat på trods de seneste meldinger om, at Israel vil begynde en mindre tilbagetrækning af landtropper og kampvogne.

Siden d. 7 oktober, hvor Hamas angreb Israel, er 16 journalister derudover blevet såret, tre journalister er fortsat savnede, og 21 journalister er blevet anholdt.

Antallet af dræbte journalister bliver ved med at slå rekord og er flere end CPJ nogensinde har registreret i et enkelt land over et helt år.

CPJ dokumenterer drab på alle journalister involveret i nyhedsdækning og skelner ikke imellem, hvorvidt journalisterne var på arbejde, mens de blev angrebet, men skriver, at de er alarmerede overfor et mønster i angrebene, hvor flere ifølge CPJ har modtaget trusler fra det israelske militær, hvorefter deres familiemedlemmer er blevet dræbt.

SENESTE NYT

Flere nyheder