Dansk presse havde været bedre tjent med, at Kenneth Plummer stadigvæk var generaldirektør i DR.
De metoder, der drev ham til at sige op, er et alvorligt faresignal om en presse, der i stigende grad sælger ud af den kritiske selvransagelse og kildekritik, der er hele grundlaget for faget.

Det fremstår i dag som en fejl, at medierne gav spalte- og æterplads til en bog, der primært opnår nyhedsværdi, fordi forfatteren i et råb om opmærksomhed bryder et løfte og offentliggør fortrolige samtaler. Samtaler, der blev gennemført, fordi Kenneth Plummer i blind – og måske lidt naiv – tillid besluttede sig for at bidrage til at nuancere forfatterens research.

Vi vil også være med!
Ud over aftalebruddet er bogen i høj grad baseret på anonyme kritikpunkter mod Kenneth Plummer – ikke mindst fremført af potentielt forsmåede modstandere. Vi står dermed tilbage med én kilde – Plummer – der ikke udtaler sig, men alligevel citeres ved navns nævnelse. Og en gruppe kilder, der villigt udtaler sig kritisk, men anonymt, tilmed uden at deres motiver granskes.

Men lækkede Plummer ikke fortrolige oplysninger om, hvem der også havde søgt hans job? Modsvar: Hvis de oplysninger er fortrolige, hvorfor har Plummer dem så? Det er sagens centrale journalistiske spørgsmål – hvis der er en sag.

Og under alle omstændigheder legitimerer denne ene udtalelse fra Plummer ikke, at man refererer hele baggrundsamtalen – tilmed uden at orientere Plummer. Den manøvre kortslutter ganske enkelt al yderligere forsvar for bogen – i hvert fald ud fra en journalistisk synsvinkel.

Jagt på datteren
Du kan i denne udgave af Journalisten læse, at forlæggeren synes, det gik overraskende nemt og hurtigt at få medierne til at markedsføre bogen. Bogens forlægger behøvede bare ringe til B.T. og servere lunsen. Og derpå meldte resten af mediekoblet sig i forudsigelige roller. Nogle jagede Plummer – og udspurgte hans 15-årige datter. Andre lagde pænt afstand til bogen og analyserede Plummers kvalifikationer. Men alle accepterede, at Plummer blev vurderet i medierne på baggrund af en ujournalistisk bog.

Journalistikken er i dag i en situation, hvor vi til hver en lejlighed kan opfinde rationelle argumenter for at bryde journalistikkens regler, fordi vi vil være en del af jagten på klik, citater, omtale. Altså præcis samme jagt på opmærksomhed og omsætning, som udløste det aftalebrud, der udgør selve bogen.

DR står stærkt efter Plummer
DR er i dag måske landets bedst drevne statsinstitution. Det påpeger en af de mange eksperter, der i dette nummer af Journalisten vurderer Plummers lederevner. Trivslen er større end nogensinde før blandt medarbejderne. Det fremgår sort på hvidt. Det samme er produktiviteten. Snart kan DR offentliggøre et regnskab med millionoverskud.

Husk: For få år siden var institutionen tæt på fallit. Plummer overtog et dødsbo. Cheferne fra dengang har mange gode mediejobs i dag.

De gode resultater er helt sikkert ikke alene Kenneth Plummers fortjeneste. Og selvfølgelig har han haft sine mangler – præcis som forgængeren havde det. Eksperterne påpeger, at journalistikken står i stampe. At seertalsfiksering svækker DR. Men det alene udløser normalt ikke en heksejagt.

Hvis manden er så inkompetent, så burde det jo være enkelt at fremlægge beviserne.
Indtil det sker, kan vi fastslå, at mediet DR synes at have færre problemer end store dele af resten af pressen. Ikke mindst, når det handler om moral.

Øjvind Hesselager, redaktør