Ansøgerstorm i DJ

 

 

Da DJ for nyligt slog en ledig stilling op, modtog forbundet intet mindre end 630 ansøgninger. Det var stillingen som sekretær i Jobservice, en fælles afdeling under DJ og Journalisternes A-kasse, der trak det store antal ansøgere.

Om ansøgerstormen skyldes ildevarslende trange kår på arbejdsmarkedet, eller at DJ er en drømmearbejdsplads, giver historien ikke svar på.

Stillingen er i øvrigt blevet besat af Michelle Dejour, der kommer fra Ingeniørforeningen.

 

0 Kommentarer